Fløjlsgræs
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Fløjlsgræs (Holcus lanatus).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er en flerårig, urteagtig plante med en tueformet vækst. Stænglerne er opstigende eller helt oprette, dunhårede og rødligt eller violet årede ved grunden. Hver stængel har 2-3 knæ. Bladskederne er runde (”oppustede”) og nøgne eller tyndt behårede. Bladene er linjeformede og tilspidsede, flade og tæt dunhårede. Begge bladsider er grågrønne til hvidligt grønne. Blomstringens sker i juni-juli, hvor man finder blomsterne siddende i småaks, der er samlet i toppe, som er meget tætte og hvidlige. Småakster har to blomster: en nedre, som er tvekønnet, og en øvre, der er hanlig. Frugterne er nødder.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en tæt klump af trævlerødder. Planten tåler og trives endda godt med hyppig slåning eller nedbidning.
- Størrelse
0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år)
- Hjemsted
| Fløjlsgræs | |||||
| L = 5 | T = 6 | K = 3 | F = 6 | R = x | N = 5 |
Fløjlsgræs er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og Europa, herunder i Danmark, hvor den er meget almindelig, især på mager jord. På våde enge, som bliver slået regelmæssigt, findes arten i Danmark sammen med bl.a. Almindelig Hjertegræs, Almindelig Vibefedt, Europæisk Engblomme, Blåtop, Bredbladet Kæruld, Butblomstret Siv, Dynd-Padderok, Eng-Rottehale, Eng-Rævehale, Eng-Svingel, Eng-Troldurt, Gul Fladbælg, Gul Frøstjerne, Gul Star, Gåse-Potentil, Kantet Kohvede, Katteskæg, Kær-Tidsel, Kær-Trehage, Maj-Gøgeurt, Rød Kløver, Skede-Star, Trævlekrone og Vild Hør[1]
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
