Fløjlsgræs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Fløjlsgræs ?
Holcus lanatus Gestreepte witbol closeup.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae
Slægt: Holcus (Hestegræs)
Art: H. lanatus
Videnskabeligt artsnavn
Holcus lanatus
L.

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst. Det er meget almindeligt i Danmark på fugtige enge og ved vejkanter. Planten tåler og trives endda godt med hyppig slåning eller nedbidning

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stænglerne er opstigende eller helt oprette, dunhårede og rødligt eller violet årede ved grunden. Hver stængel har 2-3 knæ. Bladskederne er runde (”oppustede”) og nøgne eller tyndt behårede. Bladene er linjeformede og tilspidsede, flade og tæt dunhårede. Begge bladsider er grågrønne til hvidligt grønne.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man finder blomsterne siddende i småaks, der er samlet i toppe, som er meget tætte og hvidlige. Småakset har to blomster: en nedre, som er tvekønnet, og en øvre, der er hanlig. I modsætning til Krybende Hestegræs har stakken ved modenhed en krogformet spids og er indeholdt i småakset. Frugterne er nødder. Størrelsen af Fløjlsgræs kan angives som 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).

Rodnettet består af en tæt klump af trævlerødder. [1].

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Fløjlsgræs
L = 5 T = 6 K = 3 F = 6 R = x N = 5

Fløjlsgræs er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og Europa. I Danmark er den især almindelig på mager jord.

På våde enge, som bliver slået regelmæssigt, findes arten i Danmark sammen med bl.a. Hjertegræs, Vibefedt, Europæisk Engblomme, Blåtop, Bredbladet Kæruld, Butblomstret Siv, Dynd-Padderok, Eng-Rottehale, Eng-Rævehale, Eng-Svingel, Eng-Troldurt, Gul Fladbælg, Gul Frøstjerne, Gul Star, Gåse-Potentil, Kantet Kohvede, Katteskæg, Kær-Tidsel, Kær-Trehage, Maj-Gøgeurt, Rød Kløver, Skede-Star, Trævlekrone og Vild Hør [1].


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill. PDF-dokument

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]