Flad skat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flad skat i Europa

Flad skat eller proportional beskatning vil sige at alle betaler samme skatteprocent uanset indkomst.

Den grundlæggende idé i denne model er, at alle bidrager med den samme andel af deres indtægt til samfundet. Normalt kobles flad skat sammen med et fravær af alle fradrag, som oftest selv bundfradraget. I Danmark er bruttoskatten, sundhedsbidraget og kirkeskatten samt kommuneskatten i den enkelte kommune flade skatter.

En konsekvent gennemførsel af flad skat findes ikke i Europa. Estland var det første land i Europa, der indførte flad skat, men her beholdt man et relativt højt bundfradrag. Arbejds- og virksomhedsindkomst blev beskattet med 26 pct., mens personlig kapitalindkomst ikke beskattes. Estlands seneste skattereform vil yderligere nedsætte arbejds- og virksomhedsbeskatning.

I den danske debat har flad skat siden 2005[Kilde mangler] optrådt som en proportional arbejdsindkomstskat, eventuelt med et personfradrag, med uændret virksomheds- og kapitalindkomstbeskatning. Som konkret forslag og med betegnelsen "flad skat" blev ideen i Danmark første gang bragt på bane i samfundsdebatten af politologen Peter Kurrild-Klitgaard i marts 2005.[1] Med denne fortolkning af flad skat-begrebet vil den eneste væsentlige forskel fra dagens skattesystem være en afskaffelse af mellem- og topskatten, som sammen med personfradraget udgør de progressive elementer i den danske arbejdsindkomstbeskatning.

Det var denne fladere beskatning, som tænketanken CEPOS efterfølgende bragte på banen i samfundsdebatten i juni 2005.[2] Ideen blev prompte afvist af Venstres daværende skatteminister Kristian Jensen[3], men nød bred opbakning i Det konservative Folkeparti, der ligeledes var medlem af regeringen. På partiets landsråd fremlagde Konservativ Ungdom et forslag om flad skat, der overraskende[Kilde mangler] fik 43 pct. af de delegeredes opbakning.

Ved offentliggørelsen af Velfærdskommissionens slutrapport i december 2005 præsenteredes kommissionens skattemodel som en form for flad skat bestående af to trin: Den almindelige kommune- og bundskat skulle være 40 pct. og topskatten skulle bestå, men falde fra 63 pct. til 59 pct.

Det radikale Venstre har ligeledes talt om at indføre en fladere skat ved at sænke marginalskatten til 42 pct., men hvor tænketanken CEPOS' forslag var finansieret ved at fastfryse de offentlige budgetter i en årrække, hentede partiet sin finansiering ved en skatteomlægning, der ville ophæve skattestoppet.[Kilde mangler]Liberal Alliance er det eneste politiske parti[Kilde mangler], der er tilhænger af en flad skat på 40 procent. Dog med den justering at personfradraget uændret består. Partiets ungdomsorganisation, Liberal Alliances Ungdom, går skridtet videre med et forslag om en flad skat på 20 procent.[Kilde mangler]

Analyse fra SKAT om indførelse af flad skat i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I februar 2008 offentliggjorde Skat offentliggjort en analyse af virkningen af indførelse af flad skat i Danmark.[4] Analysen omfatter tre scenarier:

  1. en flad skat på 35,2 procent af alle indkomster. Eneste fradrag er indbetalinger på pensionsopsparing
  2. en flad skat på 42 procent med et bundfradrag på 37.600 kroner og fradrag for indbetalinger på pensionsopsparing
  3. en flad skat på 48,9 procent med et bundfradrag på 37.600 kroner.

Konklusionen er, at alle tre modeller flytter milliardbeløb fra indkomstgrupper med en indkomst under 350.000-600.000 (afhængigt af modellen), til indkomstgrupper over denne grænse. Eksempelvis mister indkomster mellem 100.000 og 600.000 kr. i model 1 samlet ca. 20,5 milliarder kroner (i gennemsnit 9318 kr. pr. person). Analysen indregner ikke de såkaldt dynamiske effekter, hvilke tilhængerne af lav skat har peget på som en del af finansieringskilden til en endnu lavere flad skat (og dermed mere social end en provenuneutral model). Ministeriet har dog foretaget et groft skøn over effekten på arbejdsudbuddet, der konkluderer, at den mest vidtgående model med en flad skat på 35,2 procent vil kunne øge dette med op til 100.000 personer, med en betragtelig forøgelse af indkomsterne til følge. Analysen indregner heller ikke besparelsen i administrationsudgifter og aflastningen af domstolene, landsretterne, skattemyndighederne og virksomhederne ved en fjernelse af alle fradrag. Administrationsudgifter udgør over 2,5 mia. kr. i 2005 og de 10 mest omkostningsfulde skattelove koster 6,9 mia. kr. på samfundsniveau at administrere jf. rapport fra Rambøll Management fra juni 2005 (jf. www.skm.dk). Skattesager omkring fradrag er i dag en tidsdræber i det danske retssystem[Kilde mangler]. Analysen indregner heller ikke fordelene ved at den sorte økonomi reduceres (anslås til ca. 17 % af BNP mia. kr. årligt).[5]

Analysen er altovervejende en statisk "alt andet lige" analyse, dvs. et isoleret øjebliksbillede/beregning af hvordan skatten ville fordele sig, hvis renteudgifter mv. blev fjernet. Sammenhængen med den øvrige skattelovgivning er ikke medtaget.

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at analysen ikke oplyser hvad de enkelte indkomstgrupper reelt betaler i skat ved det nuværende skattesystem (effektiv skatteprocent, opgjort som betalt skat divideret med bruttolønnen), og sammenholder resultatet med den skattebetaling, som et skattesystem med flad skat uden fradrag vil medføre. En sådan sammenligning vil vise den ægte formueforskydning imellem indkomstgrupperne. Grundlaget for konklusionerne i skatteministeriets analyse er således ufuldstændigt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  • I Politiken den 6. juni 2006 er en artikel om forslag til en større ændring af det nuværende skattesystem. Forslaget indeholder tre hovedpunkter 1) fjernelse af alle fradrag 2) ensartet skatteprocent 3) on-line betaling af skatten.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Peter Kurrild-Klitgaard: " Progressiv skat er reaktionær", klumme i Berlingske Tidende (12. marts 2005). Jf. også Peter Kurrild-Klitgaard "The Economist: Flat (tax) is beautiful" Punditokraterne (5. marts 2005) og "Meget mere 'flat tax'", Punditokraterne (19. april 2005).
  2. CEPOS Copenhagen Flat Tax Conference, 28. juni 2005. Jf. CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen "Flad skat er vejen frem", indlæg i Politiken (4. juli 2005).
  3. http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3081938
  4. Skats analyse af flad skat, p. 37 ff
  5. Dagbladet Information 5. februar 2009 "Det sorte marked vokser i krisetider"