Flagermus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Flagermus ?
Dværgflagermus(Pipistrellus pipistrellus)
Dværgflagermus
(Pipistrellus pipistrellus)
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Chiroptera
Underordener
Gnome-speakernotes.svg
Flagermus
En dværgflagermus, der søger føde, optaget gennem en flagermusdetektor, der omformer ultralyd til lyde hørbare for mennesker.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Flagermus (latin: Chiroptera) er en orden af forholdsvis små flyvende pattedyr. Faktisk er de de eneste egentlig flyvende pattedyr, til gengæld er de mangfoldige i antallet af arter. Flagermusarter udgør 1/4 af alle kendte pattedyrarter.

Hos flagermus er digitus médius, digitus annuláris og digitus mínimus ("lange"-, "ring"- og "lillefingeren") abnormt forlænget, mens digitus secundus ("pegefingeren") er mindre forlænget. Mellem kroppen og disse fingre er der udspændt en vingemembran (patagium), der er et dobbelt lag hud. Der er også vingemembraner mellem benene og evt. halen. Den første finger på "hånden" er udstyret med kløer og kan bruges til at gribe føde og klatre med. De mange vingemembraner mellem flere fingre, gør vingen mere robust mod sønderrivning.

Flagermus er ikke blinde. De fleste arter er nataktive og mange orienterer sig derfor via deres ultralydssonar. Nogle nektardrikkende flagermus kan se UV-lys om natten. Denne egenskab anvendes til at finde blomster.

Flagermus hørende til Megachiroptera (storflagermus) lever primært af frugt og/eller nektar, som de lugter sig frem til. Med undtagelse af slægten Rousettus benytter storflagermus sig ikke af ultralydssonar og har større øjne og mindre ører.

Microchiroptera (småflagermus) lever af insekter, smådyr, fisk, blod eller nektar. Anvendelsen af ultralydssonar fordrer diverse abnorme ansigtsstrukturer; ørerne kan være stærkt forstørrede, med tragi (ørelapper) der forbedrer effekten samt snudelapper.

Alle de danske flagermusarter hører under familien Barnæserne (Vespertilionidae). Flere arter af slægten Myotis overvintrer i de danske kalkgruber f.eks. Mønsted kalkgruber.

Social opførsel[redigér | redigér wikikode]

Vampyrflagermus er en af få arter der kan udvise en uselvisk social adfærd (altruisme). Hvis de har været heldige på nattens jagt, og andre flokmedlemmer uden familiebånd ikke har været heldige, kan de gylpe blod op til dem og dermed dele nattens fangst. Darwin forklarer denne adfærd med at grupper der udviser uselvisk adfærd, har kunnet overleve bedre end de grupper som har udvist selvisk adfærd[1].

Flyvende flagermus

Beskyttelse[redigér | redigér wikikode]

Alle flagermus er fredede her i landet i henhold til Flagermusaftalen. Visse sjældne og truede arter, kan herudover være omfattet af anden lovgivning. Eksempelvis er damflagermusen beskyttet i Danmark under EUs Natura 2000 planer via EUs habitatdirektiv (Bilag II og IV) og brunflagermusen under EUs habitatdirektiv (Bilag IV) siden 1992. [2] [3]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: