Bent Faurschou Hviid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Flammen)
Bent Faurschou Hviid
Bent Faurschou Hviid i 1944.
Personlig information
Andre navne Bent Faurschou-Hviid,[2] Flammen
Født Bent Faurschou Hviid[1]
7. januar 1921[1][2]
Birkegaarden, Asserbo[1][2]
Død 18. oktober 1944 (23 år)[2]
Skovshoved
Dødsårsag Giftselvmord[2]
Gravsted Mindelunden i Ryvangen[2]
Nationalitet Dansk
Forældre Wilhelm Faurschou Hviid[1] (1884-1945) og hustru Marie-Louise Diderikke Faurschou f. Larsen[1] (1895-1945)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Inspektør[2]
Kendt for Død som modstandsmand[2]
Nomineringer og priser
Udmærkelser "Medal of Freedom" (posthum)
Eksterne henvisninger
Bent Faurschou Hviid i Frihedsmuseets modstandsdatabase

Bent Faurschou Hviid (7. januar 1921 i Asserbo - 18. oktober 1944 i Skovshoved) var en dansk modstandsmand under besættelsen, kendt for sine stikkerlikvideringer.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Han blev født i Asserbo som søn af hotelejer Wilhelm Faurschou Hviid (1884-1945) og hustru Marie-Louise Diderikke Faurschou, født Larsen, (1895-1945). Døbt 27. marts 1921 i Melby kirke.[1]

Modstandsbevægelsen[redigér | rediger kildetekst]

Som følge af sit flammende røde hår gik Bent Faurschou Hviid under dæknavnet Flamme eller Flammen.

Flamme var en af modstandskampens berømte personer og var sammen med "Citronen" og "Gemüse" med i Holger Danske gruppe I. (Senere opstod Holger Danske-grupperne II, III, IV og V.)

Sidste dage[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. oktober 1944 blev han overrasket af tyskerne i prokurist Erik Elliot Nyegaards villa i Skovshoved, hvor han opholdt sig med familien Bomhoff. Da han var ubevæbnet og uden mulighed for flugt, begik han selvmord ved at tage cyankalium. Han opholdt sig på 1. etage, da han tog pillen. Da tyskerne trængte derop, var han allerede død.

Efter hans død[redigér | rediger kildetekst]

Den 2. juli 1945 blev hans jordiske rester opgravet i Ryvangen og ført til Retsmedicinsk Institut. Den 29. august 1945 blev han genbegravet i Mindelunden i Ryvangen.[2] Der blev i Asserbo, hvor han blev født, rejst en mindesten for ham 22. Juli 1945.

Indskriften lyder:

Citat TIL MINDE OM


FRIHEDSKÆMPEREN FLAMMEN


BENDT FAURSCHOU-HVIID
F. 7-1 1921 D. 18-10 1944


DE BEDSTE MAA DØ

Citat

Flammes navn på mindestenen er af ukendte årsager stavet forkert (Flammen, og 'd' i fornavnet og med bindestreg mellem hans mellemnavn og efternavn).

Posthumt blev Bent Faurschou Hviid sammen med sin makker Jørgen Haagen Schmith i 1951 tildelt den amerikanske medalje og udmærkelse Medal of Freedom af Præsident Harry S. Truman. Den blev givet til civile allierede af de amerikanske styrker for fortjenstfulde handlinger imod fjenden (Udmærkelsen blev indstiftet af Harry S. Truman i 1945, og blev senere ændret til Presidential Medal of Freedom i 1963 af præsident John F. Kennedy).

Populær kultur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f "Fødte Mandkøn". Kirkebog Melby. 1920-1932. 1921. s. 5.
  2. ^ a b c d e f g h i "Døde Mandkøn". Kirkebog Skt. Johannes. 1930-1946. 1945. s. 367. Død 18 Oktober 1944 Opgravet 2 Juli 1945 Ryvangen. Selvmord (tog gift paa vej til Shellhuset. Begravet 29 August 1945 Ryvangen. Inspektør, 23 Aar
  3. ^ Flammen & CitronenInternet Movie Database (engelsk)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Gemüse Fortæller – I erindring om Flammen og Citronen, af Sofie-Amalie Høgsbro Østergaard, ISBN 87-85211-58-3.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]