Flandern Rundt

Flandern Rundt
	Den belgiske cykelrytter Roger De Vlaeminck; på vej op ad Koppenberg-stigningen.
Detaljer
Dato	April
Region	Flandern, Belgien
Dansk navn	Flandern Rundt
Lokalt navn	Ronde van Vlaanderen
Disciplin	Landevejscykling
Type	Endagsløb
Løbsdirektør	Wim Van Herreweghe
Historie
Første udgave	1913
Udgaver	92 pr. 2008
Første vinder	Paul Deman
Flest sejre	Achiel Buysse (3); Fiorenzo Magni (3); Eric Leman (3); Johan Museeuw (3)
Regerende mester	Fabian Cancellara,; Team Saxo Bank
Portal:Cykling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Muren på Geraardsbergen, fotograferet direkte fra brostenene. Muren er den ultimative udfordring i løbet. I baggrunden ses et kapel.

Flandern Rundt (Hollandsk: Ronde van Vlaanderen) er et cykelløb afholdt i Flandern, Belgien. Det afholdes hvert forår, præcis en uge før Paris-Roubaix. Det var tidligere en del af UCI World Cup. Det er nu en del af UCI ProTour og det anses for en af klasikkerne på den europæiske cykelkalender.

[redigér] Historie

Løbet blev startet af Karel Van Wijnendaele i 1913. Løbet blev ikke afholdt 1915-1918 pga. 1. verdenskrig, men fortsatte i 1919. I 1920'erne og 1930'erne blvev løbet mere populært og er i dag det vigtigste løb i Flandern, hvor cykelløb er meget populært. Kælenavnet for løbet er Vlaanderens mooiste, eller "Flanderns smukkeste". Byen Oudenaarde, hvor løbet en gang imellem passerer har et museum dedikeret til løbet: Centrum Ronde van Vlaanderen.

[redigér] Ruten

Den præcise rute ændrer sig ikke meget fra år til år. Den sidste større ændring var i 2003 da den stejle Koppenberg stigning blev inddraget igen efter at have været ude siden 1987 grundet meget dårlig brolægning. Koppenberg-stigningen er den mest berømte stigning og den har tidligere, da vejen var meget dårligere, tvunget ryttere til at trække deres cykel. Den ikke blev brugt mellem 1987 og 2003, efter et styrt i 1987 hvor Jesper Skibby — som førte løbet på det tidspunkt — og som blev fulgt så tæt af en løbsbil, at hans blev cykel næsten mast under bilen. I 2003 blev belægningen grundigt repareret.

Ruten har mange stejle stigninger, der ofte er brolagte. Løbet sammenlignes ofte med Paris-Roubaix da begge indeholder vej der er brolagt. Flandern Rundts mange korte stejle stigninger gør dog løbet helt anderledes end det flade Paris-Roubaix.

For nogle tilskuere er der gået sport i at se løbet så mange steder som muligt, dette kaldes couperen ^[1].