Flatbrød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flatbrød i en brødkurv.

Flatbrød er en traditionel norsk usyret brød, som hovedsageligt spises med fisk, salt kød og suppe. Oprindeligt var det en basisfødevare for fårehyrder, bønder og vikinger.

Ingredienser er byg, salt og vand, men der findes også varianter, der inkorporerer andre ingredienser.

Det spises generelt til alle måltider. Jo tyndere brødet er, jo bedre er det. Det rulles og bliver derefter tilberedt på en stor bageplade. Traditionen med at fremstille flatbrød er blevet givet videre ned igennem generationer af husmødre. Hver person har sin egen måde at fremstille det på. Det tørre klima i Norge tillader også at brødet kan blive opbevaret i lang tid uden at blive dårligt.

Flatbrød nævnes første gang i en regnskabsbog fra Bergenhus i 1519. Her fortælles det at der er kommet 14 tønder flatbrød fra Sunnhordland, og fra Hardanger fortælles det at flatbrød blev bagt på stenplader.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Grøn, Fredrik (1942): Om kostholdet i Norge. Oslo. S. 63