Flemming Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flemming Jørgensen
Bamse2.jpg
Bamse optræder på Store Scene på Langelandsfestivalen 2006
Information
Fødenavn Flemming Duun Jørgensen
Pseudonym(er) Flemming "Bamse" Jørgensen
Født 7. februar 1947(1947-02-07)
Randers
Død 1. januar 2011 (63 år)
Egå
Genre(r) Pop
Beskæftigelse Sanger, sangskriver, musiker, skuespiller
Associerede acts Bamses Venner

Flemming Bamse Duun Jørgensen (7. februar 1947 i Randers1. januar 2011 i Egå), bedre kendt som Bamse, var en dansk popsanger og skuespiller, bedst kendt som forsanger i musikgruppen Bamses Venner.[1][2] Bamse var en del af den danske musikscene i over 35 år, og har solgt mere end 3,5 millioner album.[1] Han optrådte lejlighedsvis som skuespiller og modtog i 1986 en Robert for årets mandlige birolle for sin medvirken i filmen Ofelia kommer til byen.[3]

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Flemming Bamse Duun Jørgensen blev født i Randers den 7. februar 1947. Blot fire dage efter fødslen blev han indleveret på et børnehjem i Hadsten. Da han var otte uger gammel, blev han adopteret af et velhavende par, som var indehavere af en gummivarefabrik i Viby.

Allerede som barn var musik Bamses helt store interesse. Han startede med at spille trompet, indtil han som 16-årig fik øjnene op for guitaren.

Bamse blev i 1970 gift med Käte som han fik børnene Tine og Theis med. Han blev inden sit musikalske gennembrud uddannet maskinarbejder.

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Bamse fik sit gennembrud ved et tilfælde midt i 1960'erne da pigtrådsorkesteret Les Marques (senere: Lee Perkings) manglede en bassist.

Da den daværende forsanger ikke måtte deltage ved et spillejob på Klub Top Ten i Hamburg for sin kæreste, overtog Bamse mikrofonen som forsanger, hvor de optrådte med danske undersættelser af amerikanske rock-numre.

Bamses Venner[redigér | redigér wikikode]

I 1972 dannedes Bamses Venner, der pladedebuterede året efter med singlen blodtud. I 1975 udkom LP'en der slet og ret hed Bamses Venner med gennembrudshittet Vimmersvej. Samme år hittede Bamses venner med Rend og Hop og Tårer taler sandt

Melodi Grand Prix[redigér | redigér wikikode]

I 1980 deltog Bamses Venner i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Tænker altid på dig, som fik en 14. plads ved Eurovision Song Contest samme år. Bamses Venner havde op gennem 1980'erne flere store hits, bl.a. Hvorfor går Louise til bal, Haløjsa Juhu og Jeg elsker kun dig.

Soloprojekter med engelsksprogede covernumre[redigér | redigér wikikode]

I 1999 udsendte Bamse, sideløbende med arbejdet i Bamses Venner en soloplade med titlen Stand By Me. Bamse indsang en lang række kendte udenlandske evergreens, og fik stor anerkendelse fra både anmeldere og publikum for sine fortolkninger. Albummet var blandt de mest solgte i det år, og har solgt over 200.000 eksemplarer. I 2001 fulgte albummet Always On My Mind i samme stil. I 2005 udkom coveralbummet Be My Guest, hvor Bamse fortolkede en række klassikere i duet med kendte danske sangere som Kim Larsen, Søs Fenger og Lars H.U.G.. I 2007 indspillede Bamse albummet Love Me Tender i USA, der består af Elvis-ballader indspillet med Elvis' gamle musikere fra The TCB Band.

AllStars-sejren og Tæt på[redigér | redigér wikikode]

I maj 2009 vandt Bamse og hans kor TV 2-programmet AllStars, hvor han dystede med en række kendte danskere om at opbygge det bedste kor.[4] Koret optrådte blandt andet sammen med Bamses Venner på numrene "Vimmersvej" og "Levende lys". Med sejren fulgte en pengepræmie på 250.000 kr. som Bamse donerede til Diabetesforeningens arbejde for børn i Aarhus.[5][6] Bamse led selv i en årrække af type 2-diabetes, mens sønnen Theis som seksårig fik konstateret type 1-diabetes.[6][7]

I februar 2010 udsendtes soloalbummet Tæt på, hvor han havde fået en lang række kunstnere til at skræddersy en række numre (heriblandt Anne Linnet, Poul Krebs, Kim Larsen og Lars Lilholt), personligt til ham om sin egen historie. Pladen skilte sig ud, da den som titlen antyder er selvbiografisk og omhandler Bamses egen livshistorie.[8] Albummet debuterede som #6 på album-hitlisten, med 1400 solgte eksemplarer.[9] Udgivelsen tilbragte 10 uger i top 40.[10] Efter Bamses død i januar 2011, blev albummet en stor kommerciel succes. Albummet toppede som #2 på hitlisten, og tilbragte yderligere 30 uger i top 40.[10] I marts 2011 blev Tæt på certificeret platin for 20.000 solgte eksemplarer.[11]

Anden medvirken[redigér | redigér wikikode]

Bamse medvirker på Shu-bi-duas nummer "Fisk" fra Shu-bi-dua 16 (1997), hvor han synger en linje fra "I en lille båd der gynger".

Død og eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Flemming Bamse Jørgensen døde den 1. januar 2011 af et hjertestop i hjemmet i Aarhus-forstaden Egå. Han blev 63 år gammel.[3][12] Efter nyheden om Bamses død, meldte der sig en landesorg. Over 100.000 danskere meldte sig ind i Facebook-gruppen R.I.P Flemming Bamse Jørgensen, tidligere manager John Madsen annoncerede kort efter dødsfaldet at en større mindekoncert vil blive stablet på benene. Det var desuden på tale at fodboldklubben AGF (Som Bamse var stor tilhænger af og ambassadør for), ville holde en mindeceremoni for ham.[13] Desuden er det debatteret at der skal anlægges en Vimmersvej i Aarhus.[14]

Den 7. februar 2011, dagen hvor Bamse ville være fyldt 64 år, blev der afholdt en mindekoncert for Bamse i NRGi Arena. Blandt de optrædende kunstnere var bl.a. Kim Larsen, Peter Belli, Lis Sørensen, Anders Blichfeldt, Jacob Haugaard og Stig Rossen. Overskuddet fra koncerten gik til Diabetesforeningen og kræftsyge børn på Skejby Sygehus.[15]

Den 20. april 2011 udkom bogen Flemming Bamse Jørgensen fortæller sit liv til Poul Blak – en biografi der blev skrevet på basis af en række samtaler mellem bogens forfatter, og Bamse selv i sommeren og efteråret 2010.[16]

Umiddelbart efter Bamses død i januar genudgav sangerens mangeårige pladeselskab RecArt albummene Din sang (1997), Stand By Me (1999), Always on My Mind (2001) og Tæt på (2007).[17][18][19][20] Den 14. november 2011 udkom den første reelle albumudgivelse siden Bamses død. Opsamlingsalbummet De store og de gemte består af tre CD'er, den første med Bamses største danske sange, den anden med hans største engelske sange, mens den sidste CD indeholder 12 sange der hidtil ikke har været udgivet.[21] De nye sange er indspillet af de resterende medlemmer af Bamses Venner, og spænder fra sange tilbage fra 1970'erne til to sange der blev indspillet til Bamses sidste soloalbum Tæt på fra 2010, men ikke kom med på udgivelsen.[22] De store og de gemte gik ind som #3 på hitlisten, og modtog platin i december 2011 for 20.000 solgte eksemplarer.[23][24]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Med Bamses Venner[redigér | redigér wikikode]

  • Bamses Venner (1975)
  • Mælk og vin (1977)
  • Sutsko (1977)
  • B&V (1978)
  • Sådan set (1980)
  • Bamse Live I (1980)
  • Bamse Live II (1980)
  • Spor 8 (1981)
  • Har du lyst (1983)
  • 2x5 (1984)
  • Op og ned (1985)
  • Rockcreme (1986)
  • En helt almindelig mand (1989)
  • 16 (1990)
  • Lyseblå dage (1991)
  • I en lille båd der gynger (1992)
  • Forår (1992)
  • Vidt omkring (1993)
  • Drenge (1996)
  • Mig og mine venner (1998)
  • For altid (2000)
  • Rolig nu (2003)
  • 30 af de bedste (2003)
  • Kysser dem vi holder af (2006)
  • Bamses Venner: 40 af de fede (2013)

Solo[redigér | redigér wikikode]

  • Din sang (1977)
  • Solen skinner (1979)
  • Vores damer (1985)
  • Lige nu (1987)
  • 1988 (1988)
  • Lidt for mig selv (1994)
  • Jul på Vimmersvej (1995)
  • Stand By Me (1999)
  • Always on My Mind (2001)
  • Be My Guest (2005)
  • Love Me Tender (2007)
  • Tæt på (2010)
  • De store og de gemte (2011)

Film og TV[redigér | redigér wikikode]

  • Muligvisvej - Brødrene Mortensens Jul (1998)
  • Den vej vi ta'r - Vejen til El Dorado (2000)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Blak, Poul (1. januar 2011). "Portræt: Vennernes Bamse". Jyllands-Posten. http://kpn.dk/popmusik/article2292484.ece. Hentet 1. januar 2011. 
  2. Nørr, Christian (1. januar 2011). "Ingen skal nogensinde kassere mig igen". Berlingske Tidende. http://www.b.dk/kultur/ingen-skal-nogensinde-kassere-mig-igen. Hentet 1. maj 2011. 
  3. 3,0 3,1 Christensen, Uffe (1. januar 2011). "En musikkens arbejdsmand er død". Jyllands-Posten. http://kpn.dk/popmusik/article2292472.ece. Hentet 1. januar 2011. 
  4. Ehlers, Jens (22. maj 2009). "Overraskende sejr til Bamse All Stars". Jyllands-Posten. http://kpn.dk/article1701910.ece. Hentet 17. januar 2011. 
  5. "Bamse hyldet i Aarhus". Diabetesforeningen. 28. maj 2009. http://www.diabetes.dk/Aktuelt/Nyheder/2009/Bamse_fejret_i_Aarhus.aspx. Hentet 17. januar 2011. 
  6. 6,0 6,1 Hansen, Helle Kastholm (10. maj 2006). "Bamse Allstars mod sukkersygen". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article1165684.ece. Hentet 17. januar 2011. 
  7. Jensen, Louise Groth (20. maj 2009). "Bamse: Min søn har sukkersyge". B.T.. http://www.bt.dk/underholdning/bamse-min-soen-har-sukkersyge. Hentet 17. januar 2011. 
  8. "En skuffe fuld af sange". 24timer. 14. februar 2010. http://www.24.dk/article.jsp?articleId=8116. Hentet 17. januar 2011. 
  9. Treo, Thomas (23. februar 2011). "Bamse uden pondus". Jyllands-Posten. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1305804.ece. Hentet 13. december 2011. 
  10. 10,0 10,1 "danishcharts.com - Flemming Bamse Jørgensen - Tæt på". Hitlisten. Hung Medien. http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Flemming+Bamse+J%F8rgensen&titel=T%E6t+p%E5&cat=a. Hentet 13. december 2011. 
  11. "Certificeringer | ifpi.dk". IFPI Danmark. http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=2. Hentet 13. december 2011. 
  12. "Musikeren Flemming Bamse er død - Danmark". ritzau. Berlingske Tidende. 1. januar 2011. http://www.berlingske.dk/danmark/musikeren-flemming-bamse-er-doed. Hentet 1. januar 2011. 
  13. AGF planlægger stor fest for Bamse – Politiken.dk Politiken 4. januar 2011
  14. Folket vil have Vimmersvej i Aarhus Politiken 5. januar 2011
  15. "Mindekoncert på Bamses fødselsdag". Århus Stiftstidende. Jyllands-Posten. 16. januar 2011. http://jp.dk/indland/aar/kultur/article2307032.ece. Hentet 17. januar 2011. 
  16. "Flemming “Bamse” Jørgensen biografi af Poul Blak". Kulturplakaten. 1. juli 2011. http://www.kulturplakaten.dk/flemming-bamse-j%C3%B8rgensen-biografi-af-poul-blak/. Hentet 14. april 2011. 
  17. "CD: Jorgensen Flemming Bamse: Always on My Mind (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. http://www.imusic.dk/cd/5099909617421/jorgensen-flemming-bamse-2011-always-on-my-mind-cd. Hentet 24. oktober 2011. 
  18. "CD: Jorgensen Flemming Bamse: Stand by Me (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. http://www.imusic.dk/cd/5099909617322/jorgensen-flemming-bamse-2011-stand-by-me-cd. Hentet 24. oktober 2011. 
  19. "CD: Bamse: Din Sang (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. http://www.imusic.dk/cd/5700773301032/bamse-2011-din-sang-cd. Hentet 24. oktober 2011. 
  20. "CD/DVD: Bamse: Tæt På [2011 edition (2011) - iMusic.dk Web-Shop"]. iMusic. http://www.imusic.dk/cd-dvd/5700776601863/bamse-2011-taet-paa-cd-og-dvd. Hentet 24. oktober 2011. 
  21. "CD: Flemming Bamse Jørgensen: De Store og De Gemte (2011) - iMusic.dk Web-Shop". iMusic. 24. oktober 2011. http://www.imusic.dk/cd/5700776601993/flemming-bamse-joergensen-2011-de-store-og-de-gemte-cd. Hentet 24. oktober 2011. 
  22. Eriksen, Jan (24. oktober 2011). "Bamse synger fra graven". B.T.. http://www.bt.dk/musik/bamse-synger-fra-graven. Hentet 24. oktober 2011. 
  23. "danishcharts.com - Flemming Bamse Jørgensen - De store og de gemte". Hitlisten. Hung Medien. http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Flemming+Bamse+J%F8rgensen&titel=De+store+og+de+gemte&cat=a. Hentet 13. december 2011. 
  24. "Certificeringer | ifpi.dk". IFPI Danmark. http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=13. Hentet 13. december 2011. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Priser
Foregående:
Bent Mejding
for Tro, håb og kærlighed
Robert for årets mandlige birolle
1986
for Ofelia kommer til byen
Efterfølgende:
Peter Hesse Overgaard
for Flamberede hjerter