Gråbrødrekloster (Flensborg)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Flensborg Kloster)
Gå til: navigation, søg
Det tidligere gråbrødrekloster i Flensborg.
To fløje af konventstiden blev tilbage, konventskirken nedrives allerede i 1580.

Gråbrødreklosteret var et kloster i Flensborg. Klostret blev oprettet omkring 1232 (muligvis på grund af et ældre kapel) og tilhørte franciskanerordenen (gråbrødre). I følge en anden overlevering var det den jyske fo­ged Johann Hvitting, som stiftede klostret i 1263. Klostret lå i provinsen Dacia (≈ Danmark) og var viet til den hellige Kathrina og kaldtes derfor også Sankt Kathrina Kloster. I folkemunde kaldtes klostret oft bare Flensborg Kloster. Det nævnes første gang i 1238. I 1269 blev Dacias ordenskapitel holdt i Flensborg.

Det firefløjede kloster lå i middelalderen nærmest på en ø i Mølleåen lige syd for Søndertorv. Sydfløjen og østfløjen står endnu. Klosterkirken blev revet ned 1580. Gadenavnene Munketoft og Klostergang vidner endnu om munkenes tilstedværelse i byen.

I 1200-tallet oprettede munkene Helligåndshospitalet og ude for byen leprahospitalet Sankt Jørgen (i dag Jørgensby). Under konflikten mellem danskerne og de holstenske grever i begyndelsen af 1400-tallet tog munkene kronens parti. I 1496 sejrede observanterne mod konventualerne.

Under reformationen i 1528 blev klosterkonventet opløst. I 1530 forærte den lutheriske Frederik 1. klosterbygningen til Flensborg by. I dag er bygningen indrettet til et plejehjem.

I den bevarende kirkesal i østfløjen hænger malerier af de danske konger Frederik 4., Frederik 5. og Christian 7.. Prædikestolen er fra 1639, altertavlen fra 1651 og krucifikset i korbuen er fra 1716.

Eksterne henvisninger [redigér]

Koordinater: 54° 46′ 52,27″ N, 9° 26′ 13,38″ Ø