Fluor

Egenskaber
1s² 2s² 2p5 9 F Periodiske system
Udseende Gul-brun Generelt Kemisk symbol: F Atomnummer: 9 Grundstofserie: Halogener Gruppe: 17 Periode: 2 Blok: p Elektronkonfiguration: 1s² 2s² 2p5 Elektroner i hver skal: 2, 7 Atomradius: 50 pm Kovalent radius: 71 pm Van der Waals-radius: 147 pm Kemiske egenskaber Oxidationstrin: −1 Elektronegativitet: 3,98 (Paulings skala) Fysiske egenskaber Tilstandsform: gas Krystalstruktur: Kubisk Massefylde (gas): 1,7 g/L Smeltepunkt: −219.62 °C Kogepunkt: −188.12 °C Kritisk punkt: −129,08 °C Smeltevarme: (F2) 0,510 kJ/mol Fordampningsvarme: (F2) 6,62 kJ/mol Varmefylde: (F2) 31,304 J·mol–1K–1 Varmeledningsevne: 27,7 m W·m–1K–1 Magnetiske egenskaber: Ikke magnetisk

Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som F₂, en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit flour er det mest kemisk reaktive og elektronegative af alle grundstoffer. For eksempel oxiderer (brænder) det kulbrinter ved stuetemperatur, i kontrast til forbrænding af kulbrinter med ilt, som kræver tilførsel af energi med fx en gnist. Derfor er frit fluor ekstremt farligt; langt farligere end andre halogener såsom klorgas.

Fluors høje elektronegativitet og lille atomradius er baggrunden for dets unikke egenskaber i mange kemiske forbindelser. Til berigning af ²³⁵U udnyttes, at uranhexafluorid, UF₆, er en flygtig forbindelse. Carbon-fluor-bindingen er en af de stærkeste bindinger i organisk kemi. Dette bidrager til stabilitet og holdbarheden af fluoralkan-baserede organofluor-forbindelser, som fx teflon (polytetrafluoroethylen).

Carbon-fluor-bindingens polaritet er forklaringen på den høje styrke af mange fluorinerede syrer, som fx triflinsyre og trifluoreddikesyre.

Se også

• Organofluor-kemi
• Kølemidler
• Ozonhullet

Wikimedia Commons har medier relateret til: Fluor