Focus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.


Focus

Focus - TopPop 1974 6.png
Focus i 1974

venstre mod højre: Jan Akkerman, Bert Ruiter, Thijs van Leer, Colin Allen
Information
Oprindelse Holland Holland
Genre(r) Rock, progressiv rock, intrumental rock, hård rock
Aktive år 1969 – 1978
1985, 1990, 1999, 2001–nu
Pladeselskab Sire, Atco, EMI, IRS
Hjemmeside focustheband.com
Medlemmer
Thijs van Leer
Pierre van der Linden
Menno Gootjes
Bobby Jacobs
Tidligere medlemmer
Jan Akkerman
Hans Cleuver
Martin Dresden
Cyril Havermans
Bert Ruiter
Colin Allen
David Kemper
Philip Catherine
Steve Smith
Eef Albers
P.J. Proby
Jan Dumée
Ruben van Roon
Bert Smaak
Niels van der Steenhoven

Focus er navnet på et hollandsk band, der spiller progressiv rock. Det blev oprettet af den klassisk uddannede organist og fløjtenist Thijs van Leer i 1969.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1970'erne[redigér | redigér wikikode]

1970: Ved udgivelsen af deres første album In and Out of Focus, indbefattede Focus pianist og fløjtenist Thijs van Leer, guitarist Jan Akkerman, bassist Martin Dresden og trommeslager Hans Cleuver. Albummet trak ikke meget opmærksomhed uden for Holland, hvor en lille fangruppe udviklede sig. Akkerman forlod gruppen for at starte et andet band med bassist Cyril Havermans og Pierre van der Linden, en trommeslager han tidligere havde optrådt med i Johnny and the Cellar Rockers, The Hunters og Brainbox. Da Cleuver og Dresden forlod Focus kort efter, sluttede van Leer sig til Akkerman, Van der Linden og Havermans som blev den nye besætning i Focus.

1971: Gruppen udgav Moving Waves, hvilket gav bandet international anerkendelse og et hit på begge sider af Atlanterhavet med radioversionen af den bizarre rock rondo Hocus Pocus. Dette album etablerede van Leer og Akkerman som komponister, der kunne appellere til progressiv-rock-lyttere (et stort publikum i de tidlige 1970'ere).

Kort før bandet tog på turné for at promovere deres album, stoppede Havermans og blev erstattet af Bert Ruiter.

1972: Dobbeltalbummet Focus 3 blev udgivet. Van Leer og Akkerman producerede stadig meget af deres mest grundlæggende arbejder, men kritikere påstod at albummet ikke var så sammenhængende som Moving Waves og materialet svarede ikke til længden af det dobbelte album. Imidlertid indeholdt albummet van Leer-kompositionen Sylvia som blev et stort hit mange steder – bl.a. toppede den hitlisterne i England.

Sidst i 1973 blev Focus at the Rainbow-albummet udgivet.

1974: Van der Linden blev erstattet af ex-Stone the Crows-trommeslager Colin Allen før Focus indspillede Hamburger Concerto-albummet. Producerne og nogle af gruppens medlemmer mente at Allens mere mainstream-rock-stil ville gøre Focus mere acceptabel hos et bredere publikum. Et forsøg på at gentage succesen fra Hocus Pocus med singlen Harem Scarem var ikke succesfuld og dette medvirkede til bandetstilbagegang på denne tid.

1975: Albummet Mother Focus, med den nyetrommeslager David Kemper, blev udgivet til meget negativemodtagere. Kritikere og vedvarende fans var forvirrede over det pludselige skift til en let jazz-fusion-stil på mange af sangene, mens manglen af potentielle singler forbitrede musikindustriens mening om bandets evne til at fange et bredere publikum. Kvaliteten af kompositionerne var stadig høj, men Focus' kariere var hæmmet pga. ændret smag hos publikum – væk fra den progressive musik der var populær da bandet startede og manglende stilistisk retning.

Tidligt i 1976 forlod Jan Akkerman gruppen på aftenen for deres engelske-turné, der var udsolgt! Han var frustreret over grupppens mangel på retning og begrænsninger pga. kommercielle ambitioner. Hans erstatning i sidste øjeblik var en belgisk guitarist, der normalt spillede jazz-fusion.

1977: Gruppens pladeselskab Sire Records udgav Ship of Memories, et album med store ufærdige Focus-numre fra øve-sessioner i 1973-1974.

1978: Den britiske sanger P.J. Proby og guitarist Eef Albers tilsluttede sig resten af Focus for at indspille Focus con Proby. Albummet modtog sørgelige anmeldelser og manglende interesse fra alle, bortset fra de virkeligt hardcore fans, og efter en kort turné, besluttede bandet sig for at stoppe.

1980'erne[redigér | redigér wikikode]

1985: Van Leer og Akkerman genforenede til et fælles projekt, hvilket resulterede i det kommercielt usuccesfulde album Focus. Selvom det officielt ikke er et produkt af bandet Focus, påkalder de fleste numre "lite jazz"-lyden fra Mother Focus-albummet. Med svag marketing var mange af Focus' gamle fans rundt om i verden ikke klar over udgivelsen af albummet eller var simpelthen ikke i stand til at finde et eksemplar. Som resultat var salgstallet specielt dårligt.

1990'erne[redigér | redigér wikikode]

1990: Den oprindelige besætning med Akkerman, van Leer, Ruiter og Van der Linden optrådte med gamle og nye kompositioner på hollandsk TV. Et usuccesfuldt forsøg blev gjort for formelt at genstarte bandet.

2000'erne[redigér | redigér wikikode]

2001: Thijs van Leer gendannede Focus som ham selv og medlemmer af et Focus hyldest-band: guitarist Jan Dumée, bassist Bobby Jacobs og trommeslager Bert Smaak. Resultatet var et velmodtaget album: Focus 8 og verdensturné. Jan Dumée's guitarspil på Focus 8 minder om Akkerman's, og begge guitarister har udtrykt deres høje respekt for hinanden.

2004: Bert Smaak og Jan Dumée forlader gruppen.

2005: Pierre van der Linden vender tilbage til gruppen.

Juli 2006: Guitarist Niels van der Steenhoven medtages i gruppen lige før øve-sessioner til efterfølgeren til Focus 8.

September 2006: Bandet udgiver albummet Focus 9. Van der Linden's tilbagevenden med sin udprægede jazz-influerede trommestil flytter band tættere på dets klassiske 1970'er-lyd. Dette har været et praj om et opløft til Focus-comebacket og foreslår interessante musikalske retninger for bandet. Bandet turnerede internationalt resten af 2006, startende med hjemlandet.

2010'erne[redigér | redigér wikikode]

I maj 2010 inkluderede Nike "Hocus Pocus" som deres primære temamelodi i deres udvidede fodbold-VM-reklame. Reklamen blev første gang sendt på amerikansk tv under UEFA Champions League-finalen mellem FC Bayern München og FC Internazionale Milano den 22. maj derefter under hele verdensmesterskabet. En genudgivelse af "Hocus Pocus" grundet Nikes reklame førte til, at sangen kom på UK Singles Chart som #57.

Per 2011 er Menno Gootjes igen medlem af bandet som erstatning for Niels van der Steenhoven. Også i 2011 har den amerikaske rapper J. Cole medtaget dele af "Hocus Pocus" i sin sang "Blow Up", som afspilles i spillet MLB 11: The Show.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Studiealbums[redigér | redigér wikikode]

  • 1970 – In and Out of Focus
  • 1972 – Moving Waves
  • 1972 – Focus III
  • 1974 – Hamburger Concerto
  • 1975 – Mother Focus
  • 1977 – Ship of Memories
  • 1978 – Focus Con Proby
  • 2002 – Focus 8
  • 2006 – Focus 9 / New Skin
  • 2012 – Focus X

Livealbums[redigér | redigér wikikode]

  • 1973 – At the Rainbow
  • 1976 - Live at the BBC

Opsamlingsalbums[redigér | redigér wikikode]

  • 1994 - Hocus Pocus: The Best Of Focus

Singler[redigér | redigér wikikode]

  • 1971 - "House Of The King"
  • 1972 - "Tommy"
  • 1973 - "Hocus Pocus"
  • 1973 - "Hocus Pocus II"
  • 1973 - "Sylvia"
  • 1974 - "Harem Scarem"
  • 1975 - "Mother Focus"
  • 1976 - "P's March"