Folkedragt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amagerkone i folkedragt
Nordiske folkedragter

Folkedragt eller nationaldragt er en påklædning, som er typisk for et bestemt geografisk område.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark bruger folkedansere dragter inspireret af 1700- og 1800-tallets. De ligner som regel landbefolkningens festdagsdragt.

Form og farve varierer fra egn til egn. Det skyldes lokale traditioner og materialer. Dragten har forandret sig i tidens løb og er inspireret af udenlandske moder og udviklingen i købstæderne. Kvindens folkedragt består oftest af kjole med kåbe og en kyse, som bindes under hagen. Der var forskel på giftes og ugiftes dragt. Mandens folkedragt består af knæbukser, skjorte, vest, (rød) tophue og om vinteren træsko. Der findes også specielle børnedragter.

Visse mandsdragter var delvis af samme stof som hustruens. Det kunne være praktisk.

Der var forskel på højtidsdragter, hverdagsdragter eller arbejdsdragter. Fiskerne og sømændene havde for eksempel lange bukser. Møllerne havde hvidt tøj, så melet ikke så nemt kunne ses. Høstfolkene kunne arbejde i undertøj.

De sidste, der gik med en engsdragt, var handlende som drog til torvet i København for at sælge deres varet iført dragter fra Valby, Amagerdragter, Hedeboegnen eller Skovshoved.

Interessen for folkedragter er i Europa tæt forbundet med nationalromantikken i 1800-tallet, som søgte nationens historie og kultur blandt andet i folkets fortællinger og eventyr, sange og viser. I Danmark udgav maleren F.C. Lund en række billeder af nationaldragter fra Nørre- og Sønderjylland, Fyn og Falster. Han huskede oven i købet to fra Bornholm, der hørte med til Danmark. (Det ene viser nøllen, der kun findes på Bornholm). De første foreninger, der samledes om interessen for traditionelle klædedragter og folkedans, opstod omkring år 1900 i København. Kulturhistoriske museer og folkedansforeninger tilbyder arrangementer om klædedragtens håndværk og historie.

Sverige og Norge[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Bunad og Samedragt

Svenske folkedragter adskiller sig ved deres klare farver fra de danske, der er mere mættede. Der er også forskel på dragtdelenes form og stof. Dragterne i Sverige og Norge er stærk egnsprægede. I Norges luftes de den 17. maj og ved andre højtider.

I Sverige dekreterede Gustav den 3. en svensk uniform nationaldragt.

Samerne i det nordlige Skandinavien har deres egen dragt.

Færøerne og Grønland[redigér | redigér wikikode]

Færøerne og Grønland bruges stadig folkedragt ved festlige lejligheder. Således bruger dronningen en færøsk dragt, når hun besøger øerne. Den færøske nationaldragt har udviklet sig fra den almindelige hverdagsdragt i 1900-tallet. Ved siden af den findes en speciel festdragt. Kvindernes festdragt hedder Stakkur og mænds festdragt Sjóstúka. I dag bruges den færøiske nationaldragt ved festlige lejligheder og højtider, såsom ved bryllup og nationaldagen (Ólavsøka).

Den grønlandske nationaldragt har udviklet sig fra en praktisk hverdagsdragt til en festdragt i strålende farver, hvor indførte materialer som stof og perler indgår. Dragten bestod af en overdel, bukser og støvler. Dragterne er ofte syet efter familieopskrifter. I dag bruges den grønlandske nationaldragt ved festlige lejligheder og højtider som jul, påske, nationaldagen, konfirmation, bryllup og til dels fødselsdage. Også ved den første skoledag i begyndelsen af august er børnene klædt i nationaldragter.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ellen Andersen: Folkedragter i Danmark, København 1952
  • Erna Lorenzen: Hvem sagde nationaldragt? Wormianum 1987

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]