Folketingsvalget 1968
Folketingsvalget den 23. januar 1968 blev udskrevet af statsminister Jens Otto Krag, efter at den socialdemokratiske regering kom i mindretal den 15. december 1967 i en afstemning i Folketinget. Efter valget dannedes en borgerlig flertalsregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, VKR-regeringen, med den radikale partileder Hilmar Baunsgaard som statsminister.
Baggrunden for valget [redigér]
I november 1967 devaluerede Storbritannien pundet med 14,3 procent, og den danske socialdemokratiske regering besluttede at lade kronen følge med 7,9 procent. For at bremse en kommende inflation ville regeringen bl.a. fastfryse en dyrtidsportion [1]. Dette skabte splid i SF, der havde været regeringens eneste støtteparti siden valget i 1966 (det såkaldte røde kabinet). En gruppe på seks SF'ere stemte imod forslaget ved dets tredje behandling den 15. december sammen med oppositionspartierne. Dermed kom regeringen i mindretal, og Krag udskrev valg. Dagen efter forlod de seks SF'ere deres parti og dannede Venstresocialisterne (VS).
Valgets følger [redigér]
Både Socialdemokratiet og SF gik tilbage ved valget og mistede dermed sit flertal. Derimod fordoblede de radikale deres mandater og opnåede flertal med Venstre og de konservative. De efterfølgende forhandlinger resulterede i en flertalsregering bestående af de tre partier med Hilmar Baunsgaard som den første og foreløbig eneste radikale statsminister siden 1920.
| Partier | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | +/- | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Socialdemokratiet (A) | Jens Otto Krag | 974.833 | 34,2 | 62 | -7 | |
| Det Konservative Folkeparti (C) | Poul Sørensen | 581.051 | 20,4 | 37 | +3 | |
| Venstre (D) | Poul Hartling | 530.167 | 18,6 | 34 | -1 | |
| Det Radikale Venstre (B) | 427.304 | 15,0 | 27 | +14 | ||
| Socialistisk Folkeparti (F) | Aksel Larsen | 174.553 | 6,1 | 11 | -9 | |
| Venstresocialisterne (Y) | 57.184 | 2,0 | 4 | nyt | ||
| Liberalt Centrum (L) | 37.407 | 1,3 | 0 | -4 | ||
| Danmarks Kommunistiske Parti (K) | Knud Jespersen | 29.706 | 1,0 | 0 | – | |
| Danmarks Retsforbund (E) | 21.124 | 0,7 | 0 | – | ||
| De Uafhængige (U) | 14.360 | 0,5 | 0 | – | ||
| Slesvigsk Parti (S) | 6.831 | 0,2 | 0 | – | ||
| Valgdeltagelse | 89,3% | |||||
| Kilde | Folketinget.dk | |||||
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
|
||||||||||||||||
Referencer 1: Nielsen, Henrik S., 1991: Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 14 – Landet blev by. Gyldendal. Side 320
