Folketingsvalget 2001

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Folketingsvalg 2001)
Gå til: navigation, søg
Folketingsvalget 2001
Danmark
1998 ←
20. november 2001
→ 2005

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget.
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne

90 mandater for et flertal
  Største parti Næststørste parti
  Anders Fogh Rasmussen - World Economic Forum Annual Meeting Davos 2008.jpg Pnr.jpg
Leder Anders Fogh Rasmussen Poul Nyrup Rasmussen
Parti Venstre Socialdemokratiet
Alliance VCOZ ABFØQD
Leder siden 1998 1992
Sidste valg 42 mandater, 24,0% 63 mandater, 35,9%
Mandater vundet 56 52
Mandatændring +14 -11
Stemmer 1.077.858 1.003.323
Procent 31,2 29,1
Procentforskel +7,2% -6,8%

Siddende Statsminister

Poul Nyrup Rasmussen
Socialdemokratiet

Valgt Statsminister

Anders Fogh Rasmussen
Venstre

Folketingsvalget den 20. november 2001, der blev udskrevet den 31. oktober 2001, resulterede i et ryk til højre. Anders Fogh Rasmussen, Venstres partiformand, blev Danmarks statsminister. Socialdemokratiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og blev for første gang siden 1920 overgået som det største parti i Folketinget. Dette bevirkede samtidig at Poul Nyrup Rasmussen måtte afgive statsministerposten, som han havde haft siden 1993.

Med markant fremgang i både København, Århus og Aalborg hentede Venstre en stor del af partiets ekstra mandater i landets store byer.

Det var en markant fremgang for Dansk Folkeparti i stort set hele landet, som sikrede partiet den valgsejr, der gjorde partiet til Folketingets tredjestørste parti. Dansk Folkeparti blev størst i Sønderjyllands Amt med 14,0 procent af stemmerne, men den største fremgang nåede partiet i Nordjyllands Amt, hvor den tidligere Fremskridtskvinde Kirsten Jacobsen ikke stillede op denne gang.

Valget blev en katastrofe for et genoplivet Fremskridtsparti med partistifter Mogens Glistrup tilbage som frontfigur.

SF slap rimeligt slukøret fra valget, men mistede dog kun ét mandat. Partiet var gået jævnt tilbage over hele landet. Der var ikke én eneste kreds, hvor partiet ikke havde tabt tilslutning fra vælgerne.

Centrum-Demokraterne fik det værste valg og gik fra at være repræsenteret med otte mandater til at ryge helt ud af Folketinget. Uden for hovedstadsområdet var valget værst for det lille midterparti. Både på Sjælland, Fyn, og i Jylland fik partiet halveret stemmetallene eller skåret dem ned med to tredjedele.

Valgresultatet [redigér]

Partier Partileder Stemmer  % Mandater +/ –
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) Anders Fogh Rasmussen 1.077.858 31,2% 56 +14
Socialdemokratiet (A) Poul Nyrup Rasmussen 1.003.323 29,1% 52 –11
Dansk Folkeparti (O) Pia Kjærsgaard 413.987 12,0% 22 +9
Det Konservative Folkeparti (C) Bendt Bendtsen 312.770 9,1% 16 ±0
Socialistisk Folkeparti (F) Holger K. Nielsen 201.047 6,4% 12 -1
Det Radikale Venstre (B) Marianne Jelved 179.023 5,2% 9 +2
Enhedslisten (Ø) Kollektivt lederskab 82.685 2,4% 4 -1
Kristeligt Folkeparti (Q) Jann Sjursen 78.793 2,3% 4 ±0
Centrum-Demokraterne (D) Mimi Jakobsen 61.031 1,8% 0 -8
Fremskridtspartiet (Z) Mogens Glistrup 19.340 0,6% 0 -4
Løsgængere 1.016 0,0% 0 ±0
Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) 3.484.957 100,0% 175 mandater
Kilde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.


Stemmefordeling
Venstre
  
31.2%
Socialdemokratiet
  
29.1%
Dansk Folkeparti
  
12.0%
Det Konservative Folkeparti
  
9.1%
Socialistisk Folkeparti
  
6.4%
Det Radikale Venstre
  
5.2%
Enhedslisten
  
2.4%
Kristendemokraterne
  
2.3%
Centrum-Demokraterne
  
1.8%
Fremskridtspartiet
  
0.6%

Se også [redigér]

Kilde [redigér]

  • Statistisk Årsbog 2005 side 42