Folketingsvalget 1849

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det første valg til Folketinget blev afholdt 4. december 1849. Der blev valgt 100 medlemmer til det nye folketing. Før og efter valget var Adam Wilhelm Moltke premierminister (statsminister).

Danmark var inddelt i 100 enkeltmandsvalgkredse. I 43 valgkredse blev en kandidat valgt ved kåring, og i 57 valgkredse blev der afholdt afstemning.[1] I de 57 valgkredse med afstemning stemte 37.903 ud af 116.553 stemmeberettigede vælgere hvilket giver en stemmeprocent på 32,5 %. De valgte kandidater i de 57 valgkredse fik i gennemsnit 65,4 % af de afgivne stemmer.[2]

I 1850 blev det bestemt at også Færøerne skulle udgøre en valgkreds med valg til Folketinget. Det første folketingsvalg på Færøerne blev afholdt den 1. juli 1851, hvorefter Folketinget havde 101 medlemmer.[3]

Stemmeberettigede[redigér | rediger kildetekst]

Valgretsaldersalderen var 30 år hvilket var højere end myndighedsalderen som på daværende tidspunkt var 25 år. Endvidere havde kun mænd stemmeret, og mændene skulle opfylde seks yderligere krav:[4]

  1. Man skulle være uberygtet.
  2. Man skulle have dansk indfødsret.
  3. Man måtte ikke være i andres tjeneste uden at have egen husstand.
  4. Man måtte ikke have fået fattighjælp som ikke var tilbagebetalt eller eftergivet.
  5. Man skulle have rådighed over sit bo.
  6. Man skulle have haft bopæl i en valgkreds i et år.

Kravene blev populært opsummeret med bogstavrimet at "fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere" ikke måtte stemme.[5] I alt havde kun 14,5 % af Danmarks befolkning stemmeret.[6] Andelen var lavest i København hvor 10,9 % af indbyggerne havde stemmeret.[7]

Der var 280.035 mænd over 30 år, hvoraf de 204.240 havde stemmeret. Det vil sige at 27,1 % af mændene som opfyldte alderskravet, var udelukkede af andre årsager.[8] Den største andel af udelukkede mænd over 30 år var i København hvor andelen var 44,4 %.[8] Antallet af tjenestefolk (tyende) var med 9,5 % lavere i København end de andre landsdele, men dels havde en større andel af befolkningen på et tidspunkt havde fået fattighjælp i København, og dels var der mange håndværkersvende uden egen husstand i København.[9]

Resultat[redigér | rediger kildetekst]

Parti Stemmer i alt Procent Mandater +/-
Højre 8 +8
De Nationalliberale 42 +42
Bondevennernes Selskab 45 +45
Uden for gruppe 6 +6
Total 101

Valget på Færøerne 1. juli 1851[redigér | rediger kildetekst]

Der var 4 kandidater til folketingsvalget på Færøerne den 1. juli 1851. Niels Christopher Winther blev valgt som Færøernes første folketingsmedlem. Stemmetallene var:[3]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • "Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven)", danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, Kildeintroduktion, 8. august 2012, arkiveret fra originalen 25. december 2019, hentet 13. januar 2021
  • "En tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds i Aaret 1849", Statistisk Tabelværk, Det statistiske Bureau, vol. ny Række, andet Bind, 1851, arkiveret fra originalen 11. maj 2014, hentet 12. januar 2015
  • Tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853. Statistisk Tabelværk. Vol. ny Række, niende Bind. Det statistiske Bureau. 1854.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Skov, Kaare R.(1999). Demokratiets Danmarkshistorie – Gennem 150 år København: Aschenhoug, s. 7.
ValgSpire
Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.