Folketingsvalget 1968

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Folketingsvalget den 23. januar 1968 blev udskrevet af statsminister Jens Otto Krag, efter at den socialdemokratiske regering kom i mindretal den 15. december 1967 i en afstemning i Folketinget. Efter valget dannedes en borgerlig flertalsregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, VKR-regeringen, med den radikale partileder Hilmar Baunsgaard som statsminister.

Baggrunden for valget[redigér | redigér wikikode]

I november 1967 devaluerede Storbritannien pundet med 14,3 procent, og den danske socialdemokratiske regering besluttede at lade kronen følge med 7,9 procent. For at bremse en kommende inflation ville regeringen bl.a. fastfryse en dyrtidsportion [1]. Dette skabte splid i SF, der havde været regeringens eneste støtteparti siden valget i 1966 (det såkaldte røde kabinet). En gruppe på seks SF'ere stemte imod forslaget ved dets tredje behandling den 15. december sammen med oppositionspartierne. Dermed kom regeringen i mindretal, og Krag udskrev valg. Dagen efter forlod de seks SF'ere deres parti og dannede Venstresocialisterne (VS).

Valgets følger[redigér | redigér wikikode]

Både Socialdemokratiet og SF gik tilbage ved valget og mistede dermed sit flertal. Derimod fordoblede de radikale deres mandater og opnåede flertal med Venstre og de konservative. De efterfølgende forhandlinger resulterede i en flertalsregering bestående af de tre partier med Hilmar Baunsgaard som den første og foreløbig eneste radikale statsminister siden 1920.

Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Socialdemokratiet (A) Jens Otto Krag 974.833 34,2 62 -7
Det Konservative Folkeparti (C) Poul Sørensen 581.051 20,4 37 +3
Venstre (D) Poul Hartling 530.167 18,6 34 -1
Det Radikale Venstre (B)

Hilmar Baunsgaard

427.304 15,0 27 +14
Socialistisk Folkeparti (F) Aksel Larsen 174.553 6,1 11 -9
Venstresocialisterne (Y) 57.184 2,0 4 nyt
Liberalt Centrum (L) 37.407 1,3 0 -4
Danmarks Kommunistiske Parti (K) Knud Jespersen 29.706 1,0 0
Danmarks Retsforbund (E) 21.124 0,7 0
De Uafhængige (U) 14.360 0,5 0
Slesvigsk Parti (S) 6.831 0,2 0
Valgdeltagelse 89,3%
Kilde Folketinget.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.

Referencer 1: Nielsen, Henrik S., 1991: Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 14 – Landet blev by. Gyldendal. Side 320