Fond (institution)
En (eller et) fond er en selvejende institution, ofte stiftet ved testamente. I henhold til dansk lovgivning har betegnelserne fond, legat, stiftelse og selvejende institution samme juridiske indhold.[Kilde mangler]
En fond er en juridisk person, der kan have rettigheder og forpligtelser. Fonden er defineret ved sin fundats, som beskriver dens formål og virkemidler. Den har en bestyrelse, der varetager dens interesse og disponerer over dens formue i henhold til fundatsen. Fonden er uafhængig i forhold til dens stifter og kan ikke foretage uddelinger til denne eller dennes nærtstående.
Mange fonde uddeler legater til f.eks. støtte af studium eller forskningsaktiviteter. En fond, der kalder sig et legat, vil derfor typisk i højere grad støtte enkeltindividers aktiviteter (jf. studielegat, rejselegat), men betegnelserne bliver brugt i flæng, og det er fundatsen, der specificerer hvilke samfundsgrupper, der kan modtage støtte.
[redigér] Eksempler på fonde
Blandt verdens største fonde er den engelske Wellcome Trust der ved grundlæggelsen i 1936 baserede sig på Sir Henry Wellcomes formue som han opnåede gennem sit farmaceutiske firma. Fondet støtter sundhedvidenskabelig forskning og har en betydelig indflydelse i Storbritannien. Blandt andet gennem den delvise finansiering af det menneskelige genomprojekt udført på Wellcome Trust Sanger Institute. I 2005 gav de 486 millioner engelsk pund.
En anden stor fond er Bill & Melinda Gates fonden - hjemmeside www.gatesfoundation.org — en amerikansk fond der bl.a. støtter forskning i malaria. For eksempel er et malariavaccineinitiativ støttet med over 1 milliard kroner [1], mens et andet vaccine-program er støttet med 1,5 milliarder amerikanske dollars. I 2006 havde fonden en formue på 29,1 milliarder amerikanske dollars [2].
Den nederlandske fond Stichting Ingka der står bag IKEA har været anset som verdenens største fond. Fonden giver tilsyneladende forholdsvis få donationer, og IKEA gruppens selskabskonstruktion er beskrevet af The Economist i forbindelse med IKEA's bestræbelser på at undgå at betale skat.[3]
- Aage V. Jensens Fonde hvis primære formål er "at bevare naturen og beskytte de vilde dyr." Siden 1995 har de ejet Æbelø og de tilstødende øer Æbelø Holm, Dræet og dele af Eilinge.
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har blandt andet støttet opførelsen af Operaen i København.
- Carlsbergfondet støtter grundvidenskabelig forskning.
- Civilingeniør Holger Rabitz og hustru Doris Mary, født Philipp's Mindefond støtter studier inden for det polytekniske og medicinske område.
- Civilingeniør Kristian Rasmussen og hustru Gunild Katrine Rasmussens Fond støtter videreuddannelse af maskiningeniører fra Danmarks Tekniske Universitet
- Det Classenske Fideicommis
- Corrit-fonden
- COWIfonden.
- H.C. Ørsteds Fond uddeler støtte for teknisk-videnskabelig forskning på Danmarks Tekniske Universitet
- Hede Nielsens Fond
- Hedorfs Fond
- IMK Almene Fond støtter forskning inden for sygdomsbehandling og -bekæmpelse
- Kaj og Hermilla Ostenfeld's Fond støtter teknisk-naturvidenskabelige studier for ingeniører.
- Karen Elise Jensens Fond har støttet sundhedsvidenskabelig forskning
- Lemvigh-Müller Fonden
- Lundbeckfonden.
- Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Uddeler også legater til studieophold i udlandet og har seks legatboliger på Christianshavn til udenlandske forskere, eksperter, kunstnere og andre internationale kapaciteter, der kan bidrage til det danske samfund. http://www.nordeafonden.dk/
- OK-Fonden - hjemmeside www.ok-fonden.dk - arbejder for at forbedre livskvaliteten for ældre, personer med handicap og svage i videste forstand.
- Oticon Fonden - hjemmeside www.oticonfonden.dk stiftet af William Demant.
- Otto Mønsteds Fond - www.ottomoensted.dk.
- Ny Carlsbergfondet støtter kunst såsom billedkunst, arkitektur, kunstindustri og havekunst, særligt Ny Carlsberg Glyptotek.
- Rask-Ørsted Fondet
- Realdania - Realdania er ikke juridisk set en fond men en forening. Realdania blev etableret i efteråret 2000, da Foreningen Realdanmark solgte sin realkreditvirksomhed til Danske Bank.
- Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond
- Rockwool Fonden som støtter humanitære, videnskabelige, kunstneriske og sociale formål.
- Rudolph Als Fondet - Støtte til og fremme af almengavnlige formål af erhvervsmæssig karakter.
- Thomas B. Thriges Fond
- TrygFonden- TrygFonden er ikke i juridisk forstand en fond, men et yndet binavn for visse aktiviteter i en forening med de oprindelige andelshavere i Tryg L(iv) og Tryg S(kade) som medlemmer og ejere. Foreningens navn er TryghedsGruppen smba CVR-nr. 10430410
- Tuborgfondet
- Velux-fondene, der støtter "almennyttige opgaver med videnskabelige, kulturelle, kunstneriske og sociale formål".
Tine Wickers 11. jan 2011, 15:03 (CET)
[redigér] Henvisning
- ↑ Foundation Fact Sheet – Bill & Melinda Gates Foundation
- ↑ Welcome to Dispatch Online
- ↑ "Flat-pack accounting", The Economist, 11 maj 2006.
| Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |