Fonograf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fonograf

En fonograf (kommer af det oldgræske φωνή phōné, lyd,[1] og γράφειν gráphein, skrive[1]) er en maskine til lydoptagelse og -afspilning. Lyden lagres på en roterende voksrulle.

Fonografen blev opfundet af Thomas Edison i 1877 og solgt kommercielt fra 1890-1925. Fonografen blev efterfulgt af grammofonen, opfundet 1887 af Emile Berliner.

Ruben-samlingen[redigér | redigér wikikode]

Generalkonsul Gottfried M. Ruben indsamlede fra år 1889 til år 1897 lydprøver af danske kunstnere som han inviterede til sit hjem og lod fremsige deres egne værker. Han menes at have udført flere hundrede optagelser, men blot 128 af disse er kendt i dag, heriblandt uvurderlige optagelser af Peter Schram, Augusta Lütken og Louise Phister. I efteråret 2007 blev Ruben-samlingen restaureret og digitaliseret, og er derfor nu bevaret for eftertiden. Generalkonsul Ruben arbejdede som skandinavisk agent for Thomas Edison, som han mødte under verdensudstillingen i Paris i 1889, og havde derfor en særlig interesse i at promovere opfindelsen i Danmark.


Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Fonografen Artikel på Dansk Folkemindesamlings site www.dagligliv.dk
  • Hør viser optaget med fonograf i 1907 på "Kildevæld - strømme af viser og eventyr": http://www.kb.dk/kildevaeld