Football Manager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Football Manager 2006)
Gå til: navigation, søg
Football Manager
Udvikler(e) Sports Interactive
Udgiver(e) SEGA
Seneste version 2012
Udgivelsesdato(er) Windows, Mac, Xbox 360
Genre Sports simulation
Spiltype(r) Singleplayer
Multiplayer
Platform(e) Macintosh
PlayStation Portable
Windows
Xbox 360
Aldersgrænse PEGI: 3+
Officiel hjemmeside FootballManager.net

Football Manager er et computerspil fra Sports Interactive, hvor spilleren tager kontrol over et fodboldhold. Ved hjælp af taktiske og administrative midler skal spilleren forsøge at skabe succes for klubben, turneringsmæssigt såvel som finansielt.

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Spilleren kan vælge enten at styre en klub eller et landshold. Der er rigtige klubber, spillere og ligaer fra hele verden, at vælge imellem. Samtidig mens spillet kører, og de eksisterende spillere bliver ældre og ældre, kommer der nye fiktivt dannede spillere til.

Spillere[redigér | redigér wikikode]

Når man ansættes som manager i en klub, har man alle spillere til rådighed på førsteholdet, reserveholdet og U18-holdet. Derudover kan der være forretning i at sælge spillere, eller man kan ekspandere sin trup med spillerindkøb. Dette kan ske enten på fri transfer eller ved at byde. Ved bud, skal først og fremmest klubben give tilladelse, og senere hen skal spilleren også acceptere kontraktudspillet, før en handel kan endeligt indtræffes.

Alle spillere har en simulation af humør, vilje og fremtidsplaner. De kan have en mening om hvordan du snakker ved pausen i omklædningsrummet, eller eksempelvis synes du er en god træner. Deres humør afhænger oftest af hvordan de klarer sig individuelt, såvel som i en enhed, ved kampe. Men presseomtale kan også influere.

Humøret har indflydelse på hvordan de tackler kommende kampe. Deres meninger om spillerens management er afgørende for, om de ser en fremtid i klubben.

Men hvis deres fremtidsplaner rækker udover klubbens realistiske formåen, kan de også ønske at forlade klubben. Det er så efterfølgende op til manageren, hvad der skal ske juridisk, såvel som hvordan han/hun ønsker at tackle det på det personlige plan mellem manager og spiller. Hvis en spiller er utilfreds med klubben, kan han udover at ønske sig solgt eller angivet på fri transfer, nægte at møde op til træning og sløse til kampene.

Kampe[redigér | redigér wikikode]

Kampe som spilleren ikke deltager i, bliver simuleret, og resultaterne bliver synlige når simulationen er overstået. Alle hold der ikke styres af spilleren, bliver styret af computeren.

Spilleren kan også følge sit hold spille i en visuel 2-D simulator, og med tilhørende tekstet kommentering. Under kampen kan man ændre taktik og udskifte spillere, og i pausen og ved fuldtid kan man lave holdsnak. Her får man mulighed for at fortælle om man er skuffet over indsatsen, tilfreds, henrykt eller lignende.

Taktik[redigér | redigér wikikode]

Taktisk har spilleren mange muligheder for at justere. Først og fremmest kan man indstille formationen og løbepile. Derudover kan man også justere holdinstruktioner, som eksempelvis

  • Mentalitet
  • Afskærmninger
  • Afleveringsstil
  • Kreativ frihed
  • Spil på offside-fælden
  • Spil på kontraangreb
  • Med mere

Mange af de samme indstillinger kan man gentage under spillerinstruktioner, omend der et par indstillinger som er anderledes.


computerspil Stub
Denne computerspilsrelaterede artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.