Fordom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En fordom (at dømme på forhånd, dømme folk på noget man ikke ved.) er, som ordet siger, en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig konvention, hvis rigtighed der ikke argumenteres nærmere for. Med fordomme mener man sædvanligvis noget nedsættende, men der kan også være fordomme, der har karakter af beundring. Generelt kan man sige at fordomme forekommer overalt, hvor man foretrækker at tro på noget frem for at undersøge tingene og indhente troværdig viden.

Forskellige slags fordomme

Som hovedregel er fordomme rettet negativt imod en geografisk lokaliserbar gruppe, en kønsbestemt gruppe, en racebestemt gruppe, en religiøst bestemt gruppe, eller en kulturelt bestemt gruppe, vel at mærke som man ikke selv tilhører.

Man kan dog også nære personlige fordomme mod en bestemt person, eksempelvis en person, der har udtalt sig kritisk om en selv, og som man derfor ikke bryder sig om.

Fordomme kan enten være udtalte og have form af mere eller mindre spøgefulde vandrehistorier, eller det kan være hemmelige fordomme, som man ikke åbent vil vedkende sig, men som ikke desto mindre kan influere på ens handlinger.

Hvis fordomme er gensidige to grupper imellem, kan fordomme resultere i hadefulde, eventuelt voldelige konfrontationer.

Fordomme indgår hyppigt som ingrediens i en gruppes bestræbelser på at skabe indre sammenhold, ved at man i gruppen luner sig ved i fællesskab at håne og foragte de, som fordommene er vendt imod (hvis man da tager fordommene alvorligt), og der ikke bare er tale om en (i reglen dårlig) gemytlig spøg.

Fordomme bliver et problem, når de har indflydelse på hvordan vi opfatter og opfører os over for det enkelte menneske.

Se også

SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.