Formandskabsdistrikt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et Formandsskabsdistrikt betegner i Norge en administrativ enhed, som blev indført ved formandskabslovene af 14. januar 1837. Ifølge § 1 skulle hvert prestegjeld på landet udgøre et selvstændigt formandskabsdistrikt.

På denne måde blev den kirkelige inddeling af landet også afgørende for den verdslige, administrative inddeling. Norge fik 373 formandskabsdistrikter i 1837.

Matrikelloven som kom i 1853 indførte betegnelserne kommune (herred) og herad (nyn) til erstatning for formandskabsdistrikt.

100 år efter formandskabslovene var indført (1936), var der 682 herreder (landkommuner) og 65 bykommuner i Norge. Blandt byerne havde 43 status som købstad og 22 som ladested.