Forsøgsdyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En af Ivan Pavlovs hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005.

Forsøgsdyr er betegnelsen for dyr, der benyttes til forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien.

For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et hvirveldyr, altså et dyr med rygsøjle. Det vil sige at f.eks. fisk og lampretter går ind under lovgivningen, mens blæksprutter og insekter ikke er inkluderet. Et dyreforsøg er kendetegnet ved at dyret udsættes for lidelse, der som minimum modsvarer et stik med en kanyle. ("Kanylekriteriet").

Brug af forsøgsdyr skal godkendes hos Dyreforsøgstilsynet, hos hvem brugere af forsøgsdyr også årligt rapporterer tilbage. Både brugen, metoder og opstaldningsforhold, altså alt som dyrene kommer ud for, skal godkendes.

I Danmark bruges omkring 360.000 forsøgsdyr om året (338.285 i 2006 [1]), fortrinsvis mus og rotter, men også en del fisk og svin. Et stort forbrug har medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der brugte ca. 100.000 forsøgsdyr i 1998.[2] Tallet er dog siden faldet til 54.675 dyr i 2007.[3]

Lægemiddelstyrelsen i Danmark arbejder for at minimere antallet af dyreforsøg i medicinske forsøg og gik i 2010 i gang med at revidere standarderne for, hvordan lægemidler skal tjekkes og testes.[4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: