Forsmark atomkraftværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forsmark atomkraftværk
Forsmark 3
Land Sverige
Operatør Vattenfall
Bygget 1973
Start af kommerciel drift 10. december 1980
Reaktorer
Reaktor leverandører ASEA-Atom
Reaktor type BWR
Aktive reaktorer 3 (3158 MW)
Effekt
Total effekt genereret i 2006 22.300 GWh
Genn. årlig generering (sidste 5 år)
Netto genereret
Status I drift
Andre
detaljer
Webside www.forsmark.com
oplysninger hentet

Forsmark atomkraftværk er et atomkraftværk udenfor jernbrydningsdistriktet Forsmark i Östhammars kommun.

Værket har tre reaktorer og den totale elektriske effekt er efter de seneste effektforbedringer 3102 MW.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1973 dannedes Forsmarks Kraftgrupp (FKG) af Vattenfall og Mellansvensk Kraftgrupp AB. FKG købte to år senere Forsmarks bruk (dvs. jernbrydnings og forarbejdningsområde) af greve Ludvig af Ugglas. Reaktoren Forsmark 1 kobledes på elnettet for første gang den 5. juni 1980 og kom i kommerciel drift 10. december samme år. Dens tvillingreaktor Forsmark 2 kobledes på 15. december 1980 og kommerciel drift indledtes 7. juli året efter. De er i princippet identiske kogvandsreaktorer med en effekt på 1000 MW. Den tredje reaktor Forsmark 3 kobledes på den 3. marts 1985 og var i fuld kommerciel drift 21. august samme år.

Ejerforhold[redigér | redigér wikikode]

Forsmarks atomkraftværk ejes af Forsmarks kraftgrupp, som igen ejes af Vattenfall AB (66 %), Mellansvensk Kraftgrupp AB (25½ %) og E.ON Kärnkraft Sverige AB (8½ %). Mellansvensk Kraftgrupp ejes af Fortum Generation AB (87 %), Skellefteå Kraft AB (7,7 %) og E.ON Kärnkraft Sverige AB (5,3 %).


Reaktor 1
Reaktor 2
Reaktorblok[1] Reaktortype Termisk
effekt
Netto-
ydelse
Byggestart Net-
tilslutning
Kommerciel
drift
Forsmark 1 BWR Tidligere
1017 MW
højere nu
1015 MW 1973 1980 1980
Forsmark 2 BWR 1006 MW 968MW 1973 1980 1981
Forsmark 3 BWR 3300 MW 1190 MW 1980 1985 1985
Reaktor 3

Forsmark 3 er den kraftigste af værkets reaktorer, og sammen med den i princippet identiske Oskarshamn 3, også den yngste reaktor i Sverige. Forsmark 3 er også en kogvandsreaktor men turbinebladene er mere effektive. Nettoeffekten for Forsmark 3 er 1190 MW, efter at at turbinerne blev udskiftet med lavtryks-turbiner i 2004. Disse turbiners blade er beregnet tredimensionelt i computere og har en bedre virkningsgrad.

Affalds-deponering[redigér | redigér wikikode]

Forsmark er det foreslåede sted for den endelige deponering af brugt brændsel fra alle Sveriges atomreaktorer, følgende den såkaldte KBS-3 proces. Det nye sted skal i givet fald ligge ved siden af det allerede eksisterende område for endelig opbevaring af radioaktivt affald , men de to steder vil ikke være forbundne med hinanden.


April 1986[redigér | redigér wikikode]

Den 27. april 1986 blev usædvanlig høje niveauer af radioaktivitet målt på tøjet af værkets ansatte, hvilket førte til bekymring om en radioaktiv læk. Ingen læk blev fundet, og det blev efterfølgende fastlået, at radioaktiviteten stammede fra Tjernobyl, hvor en reaktor var eksploderet den foregående dag. Tjernobyl ligger ca. 1.100 km. fra værket. Svenskerne blev på denne måde de første til at alarmere verden om Tjernobylulykken.

Hændelsen juli 2006[redigér | redigér wikikode]

Klokken 13:20 den 25. juli 2006 indtraf en kortslutning i en transformator udenfor Forsmark 1. Spændingsstransienter forplantede sig gennem kraftværkets elsystem og i nogle sekunder varierede spændingen mellem ca. 80 og 120 % af hvad de skal være. Reaktorens effekt blev automatisk og umiddelbart sat ned. Aggregat-afbrydere, ensrettere, vekselrettere m.m. sloges ud. Ved en sådan hændelse skal kraftværkets egne nød-elsystemer overtage elforsyningnen. Kraftværket har fire dieselgeneratorer og batterier for at sikre tilgang af el i alle situationer. Men kun to af de fire dieselgeneratorer startede. Det er dog tilstrækkeligt, at to generatorer starter, for at el-forsyningen skal være sikret. Efter 23 minutter startedes de to sidste generatorer manuelt. Selvom reaktoren er blevet hurtigt lukket ned, så behøver den alligevel køling. Måling af strøm fra batterierne var også slået ud, på grund af transienter og overspændinger. Dette første til at et flertal vigtige sikkerhedssystemer, computere og måleinstrumeneter blev spændingsløse. Efter cirka 30 sekunder lukkedes reaktoren ned. Flere meget vigtige instrumenter, for eksempel til måling af vandniveauet i reaktoren var ikke pålidelige. Statens kärnkraftinspektion klasserede efterfølgende hændelsen som "mycket allvarlig". Hændelsen er klasseret som en INES 2 (skala 0-7)[2], hvilket betyder "Forringelse i anlæggets sikkerhedssystem" og tilhører de tre laveste niveauer.

Noter[redigér | redigér wikikode]


Eksterne links[redigér | redigér wikikode]



Koordinater: 60° 24′ 12″ N, 18° 10′ 0″ Ø

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: