Forsvaret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
For det generelle begreb se forsvar og militær.
Forsvaret
Danish Royal Guard Present Arms.jpg
Værn Hæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
Hovedkvarter Kuglegården
Lederskab
Øverstbefalende Dronning Margrethe II
Forsvarsminister Nicolai Wammen (Socialdemokraterne)
Forsvarschef General Peter Bartram[1]
Militærstyrke
Militæralder 18-49 år
Værnepligt Ja
Til rådighed
for militærtjeneste
1.088.751, alder 18-49 år (2011)
Egnet for
militærtjeneste
955.168 (2005), alder 18-49 år  (2011)
Mænd der når
militæralder pr år
38.104[2] (2011)
Aktive styrker 24.509 (inkl. 2.021 værnepligtige)[3] (nr. 62[5])
Reservestyrker 12.000 + 51.000 frivillige i Hjemmeværnet
Udstationerede styrker 1.300[4]
Økonomi
Budget 20.942,5 mio. kr. (2011)[3]
Procent af BNP 1,4%

Forsvaret er Kongeriget Danmarks væbnede styrker, der har ansvaret for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er i kraft af sin rolle som chef for Forsvarskommandoen øverstkommanderende, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen. Forsvaret er organiseret som en enhed under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager ca. 21 mia. kr. (2011), svarende til 1,4% af bruttonationalproduktet (2011). Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 mio. danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret ca. 24.000 ansatte.

Forsvaret omfatter følgende fire værn:

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[Kilde mangler] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at det ikke alene var en sikkerhed for landet. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.[Kilde mangler]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Det danske forsvars budget er på ca. 21 mia. og er dermed det femtestørste budget i staten; væsentligt mindre end Socialministeriet (ca. 110 mia. kr.), Beskæftigelsesministeriet (ca. 67 mia. kr.), Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ca. 66 mia. kr.) samt Undervisningsministeriet (ca. 33 mia. kr.). Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder bruger mellem 1% og 5% af forsvarsbudgetet. Ca. 95% af udgifterne går til driften af de militære styrker og hjemmeværnet, heraf går ca. 50-53% af udgifterne til løn, ca. 14-21% til nyindkøb, 2-8% til nybygninger af større skibe, bygninger, projekter og infrastruktur og ca. 24-27% til andre poster, herunder materialeindkøb, lejeudgifter, vedligehold, ydelser og skatter. De sidste 5% er udgifter til Danmarks medlemskab af NATO, Farvandsvæsenet, Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen.

Historisk oversigt over det samle forsvarsbudget[6][7][redigér | redigér wikikode]

År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i mio. DKK
År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i mio. DKK
1970  ?  ? 1990  ?  ?
1971  ?  ? 1991  ?  ?
1972  ?  ? 1992  ?  ?
1973  ?  ? 1993  ?  ?
1974  ?  ? 1994  ?  ?
1975  ?  ? 1995  ?  ?
1976 2,2% 5.910 1996 1,7% 17.012,6
1977 2,3% 6.390 1997 1,7% 17.615,1
1978 2,3% 7.082 1998 1,6% 18.221,4
1979 2,2% 7.525 1999 1,4% 17.384,9
1980 2,6% 9.545 2000 1,4% 17.496,5
1981 2,6% 10.612 2001 1,4% 18.310,4
1982 2,5% 11.836 2002 1,4% 18.665,9
1983 2,5% 12.783 2003 1,4% 18.857,9
1984 2,3% 13.163 2004 1,4% 19.841,3
1985 2,2% 13.355 2005 1,3% 19.066,8
1986 2,0% 13.142 2006 1,3% 21.221,9
1987 2,1% 14.443 2007 1,2% (forv.) 19.178,6
1988 2,2% 15.800 2008 - -
1989 2,1% 15.767 2009 - -

Organisation[redigér | redigér wikikode]

I organisationsskemaerne nedenfor er kun de militære dele af Danmarks forsvar medtaget.


Forsvarsministeriet
 
 
 
 
   
 
   
 
   
Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarskommandoen (Forsvarschefen og Forsvarsstaben) Hjemmeværnet Forsvarets Bygningstjeneste

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Hæren[redigér | redigér wikikode]

[rediger liste]

Søværnet[redigér | redigér wikikode]

[rediger liste]

Flyvevåbnet[redigér | redigér wikikode]

[rediger liste]

Hjemmeværnet[redigér | redigér wikikode]

[rediger liste]
  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsagligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]