Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Forsvarets Materieltjeneste)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Overblik
Oprettet 2014
Hovedkvarter Ballerup
Antal ansatte
~2300
Ressort­ministerium Forsvarsministeriet
Eksterne henvisninger
http://fmi.dk

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en styrelse underlagt Forsvarsministeriet. FMI har det overordnede ansvar for koncernens materiel- og it-systemer fra anskaffelse til bortskaffelse - det FMI kalder ’vugge til grav’. FMI vigtigste opgave er at anskaffe og drive koncernens materiel og it på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. FMI administrerer årligt knap 7 mia. kr. af det samlede forsvarsbudget på godt 20 mia. kr.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den 4. januar 2006, blev Forsvarets Materieltjeneste (FMT) oprettet som følge af Forsvarsforliget 2005-2009. FMT erstattede de tidligere værnspecifikke materielkommandoer (Hærens Materielkommando, Søværnets Materielkommando og Flyvematerielkommandoen) og Forsvarets Forskningstjeneste i et forsøg på at ruste Forsvaret til udfordringerne i de fremtidige opgaver. I alt mistede 750 personer jobbet som følge af sammenlægningen i 2006. I perioden 2006-2007 blev hovedsædet i Ballerup udbygget og den 1. januar 2007 blev de tre værns materielkommandoer nedlagt. I alt er 2.500 af forsvarets projekter blevet samlet i FMT.

Den 1. oktober 2014 blev FMT nedlagt for at flytte tjenesten fra placeringen under Forsvarskommandoen og ændre den til en styrelse direkte underlagt Forsvarsministeriet kaldet FMI.

FMI administrerer rundt regnet 7 mia. kr. af det samlede forsvarsbudget.

Opgaver[redigér | rediger kildetekst]

Som en del af NATO har hvert Nato-land en national kodificeringsenhed (NCB), der er ansvarlig for at administrere nummersystemet for NATO-varer (NATO Stock Number (NSN)). En NCB er den organisation, typisk et regeringsorgan, der er ansvarlig for at vedligeholde NSN-databasen i et givet land. Det danske NCB er placeret som en del af FMI.


Referencer[redigér | rediger kildetekst]

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.