Frøslevlejren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frøslevlejren (Syddanmark)
Frøslevlejren
Frøslevlejren
Frøslevlejrens beliggenhed
Det centrale vagttårn
Hegn og vagttårn

Frøslevlejren var under besættelsen en dansk interneringslejr i Frøslev i Sønderjylland. Efter besættelsen hed lejren Fårhuslejren, hvor landssvigere og medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, blev indsat. Senere blev den til Padborglejren, hvor militæret havde kaserne. I dag hedder lejren igen Frøslevlejren og huser forskellige museer. Desuden findes Frøslevlejrens Efterskole som kendes på profilfagene film/lyd/lys, musik, teater og dans.

Under 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Da Danmark den 29. august 1943 brød med samarbejdspolitikken, indførte den tyske værnemagt fængsel, deportation og dødsstraf for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.

I marts 1944 vedtog departementchefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre. Men det lykkedes ikke, og tyskerne sendte i flere omgange danske fanger videre til tyske kz-lejre med "himmelekspressen".

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte kom fra Horserødlejren.

Lejren havde dansk ledelse, og der var forholdsvis gode forhold, hvad angik mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.

Ca. 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.

Den svenske grev Folke Bernadotte arbejdede for at få skandinaviske fanger ud af de tyske lejre. Samtidig blev der ført forhandlinger mellem det danske departementchefstyre og tyskerne. Som resultat af begge tiltag blev mange skandinaviske kz-fanger hentet hjem fra Tyskland med "De hvide busser" . I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland. I en periode boede nogle af de hjemvendte kz-fanger i Frøslevlejren. Heriblandt var nogle af de 1.960 danske politifolk, der den 19. september 1944 blev arresteret og deporteret til Tyskland.

Faarhuslejren[redigér | redigér wikikode]

Fra den 5. maj 1945 blev lejren brugt som internerings- og straffelejr for dem, den sønderjyske modstandsbevægelse og siden politiet arresterede med henblik på Retsopgøret efter besættelsen. I juni 1945 blev lejren omdøbt til Faarhuslejren. Det nye navn opstod, fordi der ikke skulle ske forvekslinger mellem at have siddet i Faarhuslejren og Frøslevlejren.

Årsagen til, at en stor del af fangerne var fra Det tyske mindretal i Sønderjylland, var hovedsagelig mindretallets selvvalgte skæbnefællesskab med Nazi-Tyskland og deraf følgende modsætning til Danmark. Det tyske mindretal blev stærkt nazificeret efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933.

Fra 17. maj til 11. juli 1945 var Interneringslejrens Frøslevs lejrkommandant Poul Martin Digmann (1900-1969), som under tysk fangenskab i Frøslevlejren var udnævnt til dansk lejrleder og forbindelsesofficer mellem fangerne og den tyske lejrledelse. Han formåede at sætte skik på både Faarhuslejrens ca. 3.000 internerede og på overvågningsmandskabet fra modstandsbevægelsen og Den Danske Brigade.

5. august 1945 overtog Fængselvæsenet administrationen og bevogtningen, og lejren var nu en statslig straffeanstalt for landssvigere. Antallet af internerede var bragt ned på ca. 600. Fårhuslejren blev nedlagt i 1949.

Den er nu efterskole.

Efter Fårhuslejren[redigér | redigér wikikode]

I november 1949 overtog den danske hær lejren til kaserne, nu under navnet Padborglejren.


Fra 1968 til 1975 blev lejren brugt som kaserne og lager af Civilforsvaret (senere Redningsberedskabet) nu Beredskabsstyrelsen.

Frøslevlejrens Museum informerer primært om Frøslevlejren 1944-45, da lejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til KZ-lejre i Tyskland. Museet, som er en enhed under Nationalmuseet, ligger i lejrens fangeområde, og udstillingen er placeret i Hovedvagttårnet og den tidligere fangebarak H4. Frøslevlejren er en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre fra 2. verdenskrig, og fangeområdet har i dag status som nationalt mindesmærke. På museets område findes desuden udstillinger om Amnesty International og en naturudstilling fra Naturstyrelsen, samt et FN Museum, et Hjemmeværnsmuseum og en Informationsbarak for Redningsberedskabet.

Den 10. oktober 1995 blev Frøslevlejrens Efterskole indviet. Skolen drives på grundlag af Grundtvig og Kold.

2012 åbner Frøslevlejrens Museum en udstilling om Fårhuslejren 1945-1949

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Henrik Skov Kristensen: En station på vej til helvede. Harreslev banegård og deportationen af danske fanger fra Frøslev til tyske koncentrationslejre. Flensborg/Aabenraa 2002.
  • Jørgen Mågård (red.): Fanger i Frøslevlejren 1944-45. Hernov 1988 (1. udg. 1974)
  • Henrik Skov Kristensen, Straffelejren – Fårhus, landssvigerne og retsopgøret, Nyt Nordisk Forlag, 2011. ISBN 978-87-17-04176-9.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 50′ 34,8″ N, 9° 19′ 42,2″ Ø