Fractional-reserve banking
Fractional-reserve banking (FRB) er en bankform, hvor banken kun beholder en mindre del af de penge, som dens kunder har indskudt på bankkonti, mens den låner resten af pengene ud eller investerer dem med det formål at tjene penge til banken. Dette er i dag standarden inden for bankvæsenet over hele verden, og FRB understøttes af de nuværende kapitaldækningsregler, Basel II, som kræver at banker som minimum skal have en kapital på 8 pct. af deres risikovægtede aktiver[1]. Kapitaldækningsreglerne indfører altså en overgrænse for gearingen af kapitalen eller en undergrænse for størrelsen af reserverne, men kapitaldækningsreglerne måler altså kapitalkravet i forhold til aktiverne og ikke i forhold til indskuddenes størrelse.
Centralt i moderne bankvirksomhed er, at bankerne modtager indskud, ofte på anfordring, og låner penge ud til virksomheder eller husholdninger til længereløbende investeringsprojekter. Banker transformerer altså mange små indskud med en kort løbetid til færre store lån med en lang løbetid. Denne løbetidstransformation udsætter banker for både en kreditrisiko (risiko for at låntagerne ikke kan tilbagebetale lånene) og en likviditetsrisiko (risikoen for, at indskyderne trækker deres penge ud i et omfang, så banken "løber tør for kontanter" og løber tør for trækningsmuligheder i andre banker og i nationalbanken). For at sikre mod at ellers solvente banker går ned som følge af en panikdreven "bank run", forsikrer bankerne indskyderne via indskydergarantifonden.
Indskydergarantiordninger beskytter solvente banker mod at blive udsat for bank run, men samtidig skaber det et moral hazard problem, idet indskyderne mister incitamentet til at overvåge bankens risiko, hvorfor banker, der er dækket af indskydergarantier, vil tendere mod at være højere gearede (lavere reserver) og mere risikobetonede i deres udlåns- og investeringsaktivitet.
Muligheden for at geare kapitalen gør moderne banker langt mere rentable og giver dem mulighed for at udlåne penge til en langt lavere rente, end en bank med et 100 pct. reservekrav ville have. FRB er således med til at skabe et mere effektivt finansielt system, men også et finansielt system med større risiko.
FRB er blevet anvendt nogle steder allerede i Middelalderen, på trods af at det var forbudt i Europa, hvor det blev betragtet som åger. Systemet kritiseres den dag i dag af visse økonomer, fordi det tillader, at de samme penge lånes ud flere gange, hvilket så fører til at hver trykt krone kan befinde sig på flere forskellige konti samtidigt. Nogle økonomer betragter FRB som "legal bedrageri", fordi banker baseret på FRB ikke ville kunne betale alle indskyderne, hvis de på én og samme tid ville hæve deres indskud. Andre argumenterer imod dette med henvisning til, at der er tale om frivilligt indgåede aftaler på markedsvilkår, og så længe begge parter i aftalen er informeret om betingelserne, kan der i sagens natur ikke være tale om bedrageri, hverken i juridisk eller moralsk forstand.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Inflation
FRB er en medvirkende årsag til inflation, hvor penge som sættes i banken, lånes ud. De fleste af disse penge havner til sidst på nye bank-konti og kan derefter udlånes igen, igen og igen. Kun en brøkdel af disse penge (i Danmark 8 %) skal banken ifølge loven holde som reserve (deraf navnet: Fractional-reserve banking). Hele denne proces indebærer at pengemængden, i form af M3 (dvs. kreditter), og efterspørgslen, øger i økonomien.
Dette system fungerer godt så længe at disse penge finder vej tilbage til bankerne og så længe relativt få penge hæves. Hvis der hæves for mange penge samtidigt vil hele systemet kollapse.
[redigér] Kritik
FRB beskyldes især af medlemmer af den østrigske skole for at bidrage til konjunkturer. Kritik kommer også fra den såkaldte pengereformbevægelse (monetary movement). Disse kritikere mener, at systemet skaber penge "ud af det rene ingenting" i forbindelse med udlånene. Derefter tjenes der penge på renterne. Et bedre alternativ er ifølge penge-reformisterne, at staten injicerer pengene i økonomien uden krav om et forudgående individuel eller kollektiv låneoptag. Nulevende penge-reformister tæller blandt andre Michael Rowbotham, Joseph Huber og James Robertson.
[redigér] Kilder
[redigér] Referencer
- ↑ "Bankers kapitalstruktur". Danmarks Nationalbank. 2003. http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2003/$file/kap08.html. Hentet 2011-11-15.
