François Boucher

François Boucher [bu’∫e] (1703 – 1770) var en fransk maler.

Boucher fik François Lemoyne til lærer, men uddannede sig særlig efter Antoine Watteau, modtog i Italien (indtil 1728) egentlig kun impulser fra Giovanni Battista Tiepolos kunst, blev efter hjemkomsten akademimedlem og professor, virkede ved tæppemanufakturen i Beauvais og (1755-65) som inspektør for gobelinmanufakturen i Paris; blev 1765 direktør for Paris-Akademiet og samme år første hofmaler. Boucher var den franske rokokos tusindkunstner; han malede i olie eller pastel alskens emner, snart i små staffelibilleder, snart i store vægdekorationer; han raderede let og åndfuldt (henved 200 blade), efterlod sig tusinder af håndtegninger; han arrangerede balletter og fyrværkerier, gav udkast til mængder af kunstindustrielle genstande, bibragte havekunsten en ny karakter, prægede gobelin-stilen og var i det hele ved sin enorme produktions lette gratie dekorationskunstneren par excellence i Madame de Pompadours (hans velynderindes) luksuriøse Frankrig. Bouchers malerier med hans klare, lyse farver og blålig rosarøde toner tilstræber ikke koloristisk natursandhed (landskabsbaggrundene viser mest naturtroskab), men passer fortræffeligt ind som led i et større dekorativt og festligt rokoko-ensemble. Han maler hyrdescener i tidens ånd og portrætter (gerne ret tomme, enkelte, som Madame de Pompadours og kvindeportrættet i Louvre, ret karakteristiske), men hans egentlige felt er dog den nøgne mytologi og dens "badeliv": kythere, neptun, nymfer og najader, der boltrer (og fremviser) deres fine og ungpigeagtige legemer med megen ynde og pikant samspil; men disse nøgne og tomme skønheder har intet at gøre med mytologiens storhed, men er, som der er blevet sagt, taget fra datidens corps de ballet. Boucher, der nød ry som "Gratiernes Maler", er rigt repræsenteret i franske samlinger med videre (særlig i Louvre); uden for Frankrig særlig godt i Stockholm.

Ældre Litteratur

E. og J. Goncourt, Boucher [sidste Udgave 1881];
Mantz, François Boucher, Lemoyne et Natoire [Paris 1880];
F. Michel, François Boucher [Paris, ny Udgave 1907];
Kahn, Boucher [Paris 1905]).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.