Francesco Durante

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Francesco Durante.

Francesco Durante, italiensk komponist, f. 1684 i det Neapolitanske, d. 13. Aug. 1755 i Neapel.

Som Elev af Gaetano Greco og Alessandro Scarlatti nåede Durante tidlig stor Dygtighed og Anseelse, kom 1718 i Spidsen for det Konservatorium i Neapel (S. Onofrio), hvor han selv i sin Tid havde faaet sin Uddannelse, en Stilling, han 1742 ombyttede med at blive Porporas Efterfølger som Leder af Konservatoriet S. Maria di Loreto. D.’s Virksomhed i disse Læreanstalter er af Bet, idet han og hans Samtidige Leonardo Leo maa betragtes som Grundlæggerne af den berømte neapolitanske skole, der i 18. og en Del af 19. Aarh. beherskede Musikstilen baade i Syden og i Norden, hvor de fra den neapolitanske Skole udgaaede ital. Operakomponister – Duni, Jomelli, Paisiello, Pergolesi, Piccinni, Sacchini, Traëtta og mange andre – førte ordet.

Durante selv stod dog paa den gamle skoles grund, komponerede ikke Operaer, derimod fornemmelig Kirkemusik og tillige Kammermusik. I hans Stil er der endnu meget af den gl. romerske Skoles Alvor og ædle Kraft, forbundet med sydlandsk Livfuldhed og mere moderne Momenter. Hans talrige Værker (Messer, Motetter, Salmer, Hymner, Madrigaler, Sonater for Klaver) synes ikke at være udkomne i Trykken i hans Levetid. Konservatoriet i Paris besidder en næsten fuldstændig Samling af dem. Et Hovedværk af ham er de til Paaskeugen i Rom komponerede »Lamentationer«. I Nyudgaver foreligger af D. et Magnificat, et Hefte Klaverkompositioner og 12 Duetti da camera.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.