Frankenstein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frankenstein
Forside til 1831-udgivelsen af Colburn and Bentley.
Forside til 1831-udgivelsen af Colburn and Bentley.
Originaltitel Frankenstein
Redaktør {{{redaktør}}}
Forfatter Mary Shelley
Medforfatter(e) {{{medforfatter}}}
Oversætter
Illustrator
Omslag af
Land England
Sprog Engelsk
Serie
Emne(r)
Genre(r) Science fiction
Gotik
Forlag
Udgivelsesdato
Udgivet på dansk
Format Roman
Sider
Størrelse og vægt {{{størrelse_vægt}}}
ISBN ISBN
OCLC [1]
Efterfulgte '
Fortsættes i '
Scene fra filmen Frankensteins brud (1935): Baron Frankenstein (Colin Clive) har skabt en brud (Elsa Lanchester) til sin oprindelige skabning (Boris Karloff), med hjælp fra kollegaen dr. Pretorius (Ernest Thesiger).

Frankenstein er en roman fra 1818 af den engelske forfatter Mary Shelley.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Romanens hovedperson er en videnskabsmand ved navn Victor Frankenstein, der i sit laboratorium sætter legemsdele fra døde mennesker sammen til en komplet menneskekrop, og formår at give den liv. Han skræmmes dog over sin egen skabning, der flygter og må leve en tilværelse som udstødt, ensom vanskabning og udvikler sig til et monster.

film og i andre senere versioner af fortællingen benytter Frankenstein ofte elektricitet til at give skabningen liv, men i selve romanen hører vi intet om, hvordan han bærer sig ad. Senere versioner har også tilføjet en religiøs morale, hvor Frankenstein leger Gud og derfor straffes.

I populærkulturen kaldes skabningen ofte for "Frankensteins monster" eller simpelthen "Frankenstein" (selvom det altså er navnet på videnskabsmanden).

Mary Shelley var gravid, da hun skrev sin bog om monsteret, der var skabt af kropsdele fra voksne, men med en sjæl som et nyfødt barn. Straks monsteret har flygtet fra laboratoriet og ud i skoven, er det første, han er optaget af, synet af Månen: "Jeg så en strålende form stige op mellem træerne," står der, og Mary Shelley forklarer i en fodnote: "Månen." Han lærer så at gøre ild op, at lave mad, at læse, og så giver han sig i kast med værker af Plutark, Milton og Goethe. Ved at tyvlytte til landsbyboernes samtaler vågner hans samvittighed og retfærdighedssans. Han mærker savnet af fællesskab og kærlighed; men hans udseende skiller ham fra alt andet levende: "Jeg bar et helvede indeni mig." I sin ensomme fortvivlelse knuser og ødelægger han alt som sig. Han tigger sin skaber, Frankenstein, om at blive udslettet eller, alternativt, at tildeles en livsledsagerske. Sammen med hende vil han drage til Jordens fjerneste egne og etablere sig der. Dr Frankenstein rejser til London for at lære de seneste kirurgiske metoder, og opretter et laboratorium på Orkney for at sætte en ny skabning sammen. Halvvejs i skaberprocessen overmandes han dog af tvivl ved tanken om, at de to skabninger vil kunne få afkom. Han sænker instrumenterne i havet, og hans skabning ("monsteret") forbliver dømt til ensomhed. Som hævn dræber skabningen Frankensteins ven Clerval og derefter hans brud, Elizabeth. Frankensteins mål bliver nu at tilintetgøre skabningen. Han jager den over isødet ved Nordpolen, hvor den til sidst flygter ud på en isflage og ses drivende væk, opslugt af mørket.

Teateropsætninger[redigér | redigér wikikode]

Mindre end 500 bøger blev solgt af det første oplag. Men i juli 1823 blev bogen sat op som drama med titlen Presumption; or the Fate of FrankensteinEnglish Opera House på Strand i London. Stykket skabte sensation. I løbet af de næste fire år blev det sat op fjorten steder, deriblandt Bristol, Paris og New York. Stykket skilte sig fra romanen på væsentlige punkter, som senere fremstillinger har holdt sig til: Frankenstein fremstilles som en ond, gal videnskabsmand, hvor han i romanen er en romantisk idealist, der tror sig at handle til menneskehedens bedste. I bogen er hans laboratorium heller ikke et sted, der gnistrer af elektriske udladninger; tvært imod arbejder han i skæret af stearinlys. Assistenten Fritz findes heller ikke i romanen, hvor Frankenstein arbejder i ensomhed. Monsteret gøres stumt, hvor han i romanen tvært imod er meget verbal og udtryksfuld. Mary Shelley tog sig ikke nær af ændringerne, og heller ikke af, at hun selv ikke modtog nogen økonomisk godtgørelse. I september 1823 så hun selv forestillingen og var begejstret. Teateropsætningerne førte til, at hendes roman gradvis blev berømt - eller berygtet - i løbet af 1820'erne. [1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Slottet Frankenstein ved Rhinen.

Sommeren 1814 havde Mary Shelley og hendes senere ægtemand foretaget en skibsrejse ned gennem Rhindalen. Parret registrerede det monstrøse, umenneskelige udseende hos mange af de svære arbejdere om bord, og at båden sejlede forbi den ruvende silhuet af slottet Frankenstein. [2] Hun besøgte det ikke, men kan være inspireret af dets omgivelser, også fordi hendes stedmor havde oversat brødrene Grimms eventyr til engelsk. [3]

Mary Shelley kan have baseret sin roman på historien om videnskabsmanden Johann Wilhelm Ritter (1776-1810), der i 1801 opdagede ultraviolet lys og øvede afgørende indflydelse på H.C. Ørsted under dennes besøg i 1801. Efter at være flyttet til München blev Ritter stærkt påvirket af Franz von Baader og dennes Naturphilosophie, der omfattede eksperimenter med ønskekviste og elektrisk stimulering af muskler hos døde dyr, så de så ud til at genopstå som levende. Andre videnskabsmænd tog gradvis afstand fra ham, hans studenter forlod ham, og Ritter selv forlod sin familie (han havde tre børn) og isolerede sig i sit laboratorium. Han udførte også elektriske eksperimenter på sin egen krop, hvad der kan have ført til hans tidlige død. [4]

Andrew Crosse (1784–1855) har også været nævnt som et muligt forbillede for Frankenstein. Han var en velhavende og eksentrisk ungkarl, der bedrev udstrakte eksperimenter i sit veludstyrede laboratorium. I 1836 spildte han ved et uheld en opløsning på en vulkansk sten. To uger senere fandt han en ukendt type mider på stenen. [5] Da han offentliggjorde sit fund, blev han beskyldt for at mene, at han kunne skabe liv som Guds ligemand. Crosse var resten af livet præget af disse falske beskyldninger. Men da dette skete tyve år efter udgivelsen af Frankenstein, kan han ikke have været Mary Shelleys inspirationskilde.

Mary Shelley, hendes senere ægtemand Shelley, den 22-årige dr Polidori og Byron diskuterede Giovanni Aldinis elektriske eksperimenter og enedes derefter om at indgå en konkurrence om at skrive en gyserroman. Byron skrev et udkast om en døende opdagelsesrejsende, Augustus Darvell, dateret 17. juni 1816 [6]; dr Polidori skrev fortællingen Vampyren, som han senere forsøgte at tilskrive Byron, for at få den solgt; Shelley skrev digtet Mont Blanc; mens Mary i løbet af de næste fjorten måneder skabte sit værk Frankenstein, or The Modern Prometheus, som hun leverede til forlaget Lackington, Allen & Co i august 1817, kun tre uger før hun nedkom med sin datter Clara 2. september. Hun præsenterede med sin roman en helt ny type fiktion, nemlig science fiction. [7]

Selve skrivearbejdet var påbegyndt sommeren 1816 i Byrons villa Diodati ved Genfersøen. Det var "året uden sommer", efter vulkanen Tamboras udbrud på øen Sumbawa i Indonesien, der gjorde vejret koldt og vådt. [8] Den 19-årige Mary Shelley havde mistet sit for tidligt fødte barn. Inspireret af en drøm om en videnskabsmand, der skaber liv ved "galvanisering" af knogler, samlet fra lighuse, skulle hun påbegynde bogen, der af avisen Guardian er tildelt ottendepladsen blandt verdens 100 bedste romaner. De første anmeldelser var yderst blandede; men Walter Scott var begejstret for værket. [9]

Filmatiseringer[redigér | redigér wikikode]

Romanen på dansk[redigér | redigér wikikode]

  • Mary Shelley: Frankenstein (Biilman & Eriksen, 1966)
  • Mary Shelley: Frankenstein (Lademann, 1977)
  • Mary Shelley: Frankenstein (Carlsen, 1986)
  • Mary Shelley: Frankenstein (Vintens Forlag, 1994)

Faglitteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Nicolas Barbano: Bogen om Frankenstein (Tellerup, 1993)
  • Klaus Aarsleff: Mysteriet om Frankensteins monster og livets gåde (Gyldendal, 2001)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Richard Holmes: The age of wonder (s. 334-5), HarperPress, ISBN 978-0-00-714963-7
  2. Richard Holmes: The age of wonder (s. 326)
  3. http://frankensteinia.blogspot.no/2011/12/frankenstein-of-1826-in-color.html
  4. Richard Holmes: The age of wonder (s. 329)
  5. "Two weeks later he found mite-like creatures had appeared on the piece of volcanic rock. He sent samples off to the Natural History Museum but even they couldn't relate them to any other living creature." Citeret fra: http://www.bbc.co.uk/somerset/content/articles/2004/09/23/andrew_crosse_person_profile.shtml
  6. http://www.sff.net/people/DoylemacDonald/l_frag.htm
  7. Richard Holmes: The age of wonder (s. 327)
  8. http://history1800s.about.com/od/crimesanddisasters/a/The-Year-Without-A-Summer.htm
  9. http://www.theguardian.com/books/2013/nov/11/100-best-novels-frankenstein-mary-shelley

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Fiktiv person Stub
Denne biografi om en fiktiv person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi