Franz Brentano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vestlig filosofi
1800-tallet
Franz Brentano.jpeg
Navn: Franz Brentano
Født: 16. januar 1838, Marienberg am Rhein
Død: 17. marts 1917, Zürich
Skole/tradition: "Brentanoskolen"
Har påvirket: Alexius Meinong, Edmund Husserl, Kazimierz Twardowski, Christian von Ehrenfels, Rudolf Steiner, Millan Puelles

Franz Clemens Honoratus Hermann Brentano (16. januar 1838 i Marienberg ved Boppard am Rhein – 17. marts 1917 i Zürich) var en tysk filosof og psykolog der øvede stor indflydelse på områderne filosofi og psykologi. Brentano forbandt filosofien med psykologien, der for ham simpelthen var grundvidenskaben. Han lagde grunden til "aktpsykologien"[1] der senere også øvede indflydelse på hans elever Edmund Husserl, Alexius Meinong, Sigmund Freud, Rudolf Steiner und Carl Stumpf. De tilhører den såkaldte Brentanoskole.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Brentano var født ind i en indflydelsesrig katolsk familie, indvandret fra Italien; han var gennem faderen beslægtet med Clemens Brentano og Bettina von Arnim. Han studerede filosofi ved universiteterne i München, Würzburg, Berlin og Münster og viste særlig interesse for Aristoteles og skolastisk filosofi. Sin doktorafhandling om værens-begrebets mangetydighed hos Aristoteles skrev han ved universitetet i Tübingen. Derefter studerede han teologi og gennemgik det katolske præsteseminar, først i München og senere i Würzburg; han blev præsteviet i 1864. Mellem årene 1865 og 1866 skrev han og fremlagde sin habilitationsafhandling (docentafhandling) og begyndte at forelæse ved Würzburguniversitetet.

Brentanos filosofi[redigér | redigér wikikode]

Intentionalitet[redigér | redigér wikikode]

Brentano er mest kendt for i sine forelæsninger og i bogen Psychologie vom empirischen Standpunkt ("Psykologi fra en empirisk synsvinkel") at have genindført det skolastiske begreb intentionalitet i den filosofiske diskussion. Brentano så intentionaliteten som det der kendetegner alle psykiske fænomener og adskiller dem fra alle fysiske. Han mente at alle psykologiske foreteelser – de såkaldte "mentale akter" – som for eksempel trosforestillinger, følelser, ønsker, sansninger og så videre kendetegnes af at de handler om noget. Når man tror, er det altid om eller på noget man tror, ønsker osv. Brentano siger at de mentale akter er "rettede " mod et "intentionelt objekt", det vil sige mod genstanden eller målet for akten.

Intentionaliteten, det at have et intentionelt objekt, var ifølge Brentano det der adskilte det psykiske fra det fysiske. Fysiske foreteelser kunne ikke have nogen "oprindelig intentionalitet", men blot indirekte give anledning til "afledt intentionalitet". Det vil sige: en fysisk genstand kan ikke på egen hånd betyde noget eller symbolisere noget eller stå for noget eller have mening eller forestille noget; alt dette kan det blot derved at det er ophav til mentale akter som er rettede mod noget andet end den fysiske genstand (og som vi siger at den fysiske genstand symboliserer eller forestiller).

Citat Alle mentale fænomener kendetegnes af noget som skolastikerne i middelalderen kaldte et intentionalt (eller mentalt) ikke-eksisterende objekt, og som vi skulle kunne beskrive, om ikke helt utvetydigt, som at de henviser til et indhold, at de er rettede mod en genstand eller et mål (som her ikke skal forstås som "en ting") eller har en immanent objektivitet. Alle mentale fænomener indeholder i sig et objekt, selv om de ikke alle gør det på samme måde. I en forestilling findes der noget som forestilles, i en dom eller udtalelse findes der noget der bekræftes eller benægtes, i kærlighed noget der elskes, i had noget der hades, i ønsket noget der ønskes osv. Denne intentionelle in-eksistens er et særkende hos mentale foreteelser. Ingen fysiske fænomener opviser noget lignende. Vi kan derfor definere det mentale ved at sige at det er de fænomener som i sig intentionelt indeholder et objekt. Citat
Franz Brentano: Psychology from an Empirical Standpoint, red. Linda L. McAlister (London: Routledge, 1995), p. 88-89. – [2]

Perceptionsteori[redigér | redigér wikikode]

Brentano er også kendt for udtrykket Wahrnehmung ist Falschnehmung (så nogenlunde: "holden-for-sandt" er "holden-for-falsk" – ordspil på tysk). Pointen skulle være at sansningen af en ydre verden ikke beviser at denne yderverden faktisk eksisterer eller er som den synes at være; den kunne være en illusion. Derimod er introspektionen, det vil sige den "indre" opfattelse af vore egne oplevelser fuldkommen tilforladelig, mente han.

Noter
  1. Om bevidstheden som akt, se afsnit i opslaget om transcendental fænomenologi — Aktpsykologi: se evt. Aktpsychologie (Tysk)
  2. Tysk originaltitel: Psychologie vom empirischen Standpunkte, 1874, S.124 - tysk citat kan læses i afsnit i Phänomenologie (Tysk)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Værker i udvalg[redigér | redigér wikikode]

  • Psychologie vom empirischen Standpunkt, Leipzig (1874).
  • Über die Gründe der Entmutigung auf philosophischem Gebiete, Wien (1874).
  • Was für ein Philosoph manchmal Epoche macht, Wien/Pest/Leipzig (1876).
  • Vom Ursprung sittlicher Erkenntnis, Leipzig (1889).
  • Das Genie, Leipzig (1892).
  • Das Schlechte als Gegenstand dichterischer Darstellung, Leipzig (1892)
  • Über die Zukunft der Philosophie, Wien (1893)
  • "Meine letzten Wünsche für Österreich", i: Neue Freie Presse, 2./5./8. December 1894.
  • Die vier Phasen der Philosophie und ihr augenblicklicher Stand, Stuttgart (1895).
  • Untersuchungen zur Sinnespsychologie, Leipzig (1907).
  • Aristoteles und seine Weltanschauung, Leipzig (1911).
  • Aristoteles’ Lehre vom Ursprung des menschlichen Geistes, Leipzig (1911).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kategorienlehre. Udgivet af Alfred Kastil. Philosophische Bibliothek, Band 203. Meiner, Hamburg 1985, ISBN 978-3-7873-0011-2
  • Philosophische Untersuchungen zu Raum, Zeit und Kontinuum., Udgivet og og med indledning af Stephan Körner und Roderick M. Chisholm. Philosophische Bibliothek, Band 293. Meiner, Hamburg 1976, ISBN 978-3-7873-0356-4
  • Aristoteles und seine Weltanschauung. Philosophische Bibliothek, Band 303. Meiner, Hamburg 1977, ISBN 978-3-7873-0401-1
  • Grundzüge der Ästhetik., Udgivet af Franziska Mayer-Hillebrand. 2. oplag. Philosophische Bibliothek, Band 312. Meiner, Hamburg 1988, ISBN 978-3-7873-0738-8
  • Geschichte der griechischen Philosophie. Udgivet af Franziska Meyer-Hillebrand. 2. forbedrede oplag. Philosophische Bibliothek, Band 313. Meiner, Hamburg 1988, ISBN 978-3-7873-0694-7
  • Die Abkehr vom Nichtrealen. Briefe und Abhandlungen aus dem Nachlaß. Philosophische Bibliothek, Band 314. Meiner, Hamburg 1966, ISBN 978-3-7873-0432-5
  • Untersuchungen zur Sinnesphysiologie. Udgivet af Roderick M. Chisholm og Reinhard Fabian. 2. oplag. Philosophische Bibliothek Band 315. Meiner, Hamburg 1979, ISBN 978-3-7873-0444-8
  • Geschichte der Philosophie der Neuzeit. Udgivet af Klaus Hedwig. Philosophische Bibliothek, Band 359. Meiner, Hamburg 1987, ISBN 978-3-7873-0678-7
  • Über Aristoteles. Udgivet af Rolf George. Philosophische Bibliothek, Band 378. Meiner, Hamburg 1986, ISBN 978-3-7873-0631-2

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi