Freden i Münster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Benelux-landenes historie

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Hertugdømmet Geldern

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

1384 1482
Burgundiske Nederlande


Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy

963 1477 Luxembourg

0980 1795
Fyrstbispedømmet Liège

Hertugdømmet
Bouillon

1482 1581
Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1581 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1795
Sydlige Nederlande
(1581 - 1713)
(Spanske Nederlande )
(1713 - 1790/1790 - 1795)
(Østrigske Nederlande)
(1790 - 1790)
Belgiens forenede stater
1795 1801
Bataviske Republik
1795 1804
Første franske republik
1801 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 1815
Første franske kejserrige
1806 1810
Kongeriget Holland
1810 1813
Første franske kejserrige
1813 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830
Forenede Kongerige Nederlandene
1815 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830

Nederlandene
1830

Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867
Luxembourg

Europa efter den Westfalske fred i 1648

Freden i Münster var en en traktat mellem de Forenede Nederlande og Spanien, som blev underskrevet i 1648. Det var en milepæl for den Nederlandske republik og en af de afgørende begivenheder i Hollands historie. Med denne traktat opnåede de Forenede Nederlande endeligt at blive uafhængige af Spanien. Traktaten blev indgået som en del af den Westfalske fred, som afsluttede såvel Trediveårskrigen som Firsårskrigen.

Det hollandske oprør[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Firsårskrigen.

Det hollandske oprør eller Firsårskrigen (1566–1648) var det oprør, som de syv forenede nederlandske provinser indledte mod de spanske habsburgere.

I begyndelsen havde spanierne held til at nedkæmpe oprøret, men i 1572 erobrede oprørerne Brielle, hvilket gav oprøret ny næring. I løbet af revolten blev den nordlige del af Nederlandene de facto uafhængigt og udviklede sig hurtigt til en verdensmagt ved hjælp af deres handelsflåde og området gennemlevede en periode med økonomisk, videnskabelig og kulturel vækst. Samtidig forblev den sydlige del af Nederlandene (vore dages Belgien, Luxembourg og Nordfrankrig) under spansk styre. Trods flere forsøg lykkedes det aldrig hollænderne at fordrive spanierne. I de sidste år af firsårskrigen allierede Frankrig sig med oprørerne og angreb det svækkede Spanien i ryggen. I 1648 var store områder i den sydlige del af Nederlandene blevet erobret af Frankrig, og trods mange militære sejre ønskede Andries Bicker, Cornelis de Graeff og mange andre at indgå fred.

Forhandlinger og fred[redigér | rediger kildetekst]

Forhandlingerne mellem de stridende parter begyndte i 1641 i byerne Münster og Osnabrück i Tyskland.

Selv om den formelt ikke blev anerkendt som et uafhængigt land, fik den hollandske republik lov til at deltage i fredsforhandlingerne, selv Spanien modsatte sig ikke dette. I januar 1646 ankom 8 hollandske repræsentanter (to fra provinsen Holland og en fra hver af de andre seks provinser) til Münster for at indlede forhandlingerne. Den spanske udsending havde fået stor fuldmagter fra den spanske konge Filip 4. som havde ønsket fred i årevis. Den 30. januar 1648 nåede parterne til enighed og en tekst blev sendt til Haag og Madrid for at blive underskrevet. Den 15. maj samme år blev freden indgået. Med denne fred blev Holland anerkendt som et uafhængigt land.

En original kopi af traktaten findes i det hollandske rigsarkiv Rijksarchief i Haag.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Boer, H. W. J. de, H. Bruch en H. Krol (red.) Adriaan Pauw (1585–1653); staatsman en ambachtsheer. Heemstede, VOHB, 1985
  • Manzano Baena, Laura, "Negotiating Sovereignty: the Peace Treaty of Münster, 1648", History of Political Thought, Volume 28, Number 4, 2007, pp. 617–641.
  • Poelhekke, J. J. De vrede van Munster. 's-Gravenhage, Martinus Nijhoff, 1948.