Frederik Magle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederik Magle dirigerer

Frederik Reesen Magle (født 17. april 1977 i Stubbekøbing) er en dansk komponist, koncertorganist og pianist. Han har skrevet orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker, især for orgel, deriblandt flere kompositioner på bestilling af det danske kongehus. Han komponerer ny klassisk musik (kompositionsmusik) og crossover mellem klassisk og andre musikgenrer.

Indholdsfortegnelse

Liv [redigér]

Frederik Magle er søn af skuespiller Mimi Heinrich og organist, maler og billedhugger Christian Reesen Magle. Han er grandnevø til komponisten Emil Reesen (hans farmors bror). Han blev fra 9-års alderen kendt som "vidunderbarn" med TV-optrædender og omtale i trykte medier[1][2][3] og har med tiden opnået et ry som orgelvirtuos[4][5] Han er optaget i Kraks Blå Bog.

Ved orglet i DR Koncerthuset

Frederik Magle blev uddannet som privatelev hos bl.a. Leif Thybo (komposition og musikteori) og Ib Bindel (orgel). Han fik undervisning i klaverspil, nodelæsning og musikteori fra 6-års alderen og blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 16-årig, hvor han bl.a. blev undervist i musikteori af Yngve Jan Trede. Han forlod dog efter eget ønske konservatoriet igen efter halvandet år med den begrundelse, at han "ikke både kunne gå der og arbejde selvstændigt og komponere værker". Om beslutningen har han udtalt, at "den var svær, og der var meget, der skulle tænkes igennem", men at han ikke fortrød den.[6]

I 1994 vandt han den danske del af Eurovisionskonkurrencen for unge solister og kvalificerede sig til den europæiske finale, der blev afholdt i Warszawa den 14. juni samme år. De polske arrangører havde oprindeligt planlagt at afholde konkurrencen et andet sted, men blev på grund af Frederik Magles deltagelse, som den eneste organist, nødt til at flytte både de indledende runder og selve finalen til Warszawas Filharmoniske Koncertsal, hvor der fandtes et orgel.[7] Hans far Christian Magle døde i 1996 to dage før uropførelsen af Frederik Magles julekantate Et nyfødt barn før evighed Gud, som er tilegnet faren.[8] I 1993 modtog han Erna Hamiltons legat[9] og i 2001 blev han tildelt årets "Frimurerpris" af den danske Frimurerorden.

Han har udtalt, at han ofte får sine ideer i drømme og derfor altid har en blok liggende ved siden af sig, når han sover, hvis han får en ide til en "vending eller orkestral opbygning" i løbet af natten.[10]

Musik [redigér]

Frederik Magle behind the piano.jpg

Den første offentlige opførelse af en af Frederik Magles kompositioner fandt sted i Stubbekøbing Kirke den 7. april 1985, hvor et børnekor uropførte en påskesalme, han havde skrevet musik til. To år senere, i 1987, blev seks af hans salmer med tekster af hans mor, Mimi Heinrich, opført af skuespilleren og sangeren Annie Birgit Garde ved en koncert i Lyngby Kirke, og samme år optråde han i TV for første gang.[8] I 1988 blev to større værker, kantaten Vi er bange og "minimusicalen" Et julebarn uropført i Grundtvigs Kirke i København for et publikum på 2.000.[11] Han indledte i 1990 et samarbejde med violinisten Nikolaj Znaider, og de gav en række koncerter sammen. Znaider uropførte senere Magles variationer for violin og klaver Rejse i tid sammen med pianisten Daniel Gortler. Værkerne beskriver i toner »en slags scener eller musikalske billeder« med brug af skarpe dissonanser, komplicerede rytmer og dramatiske overgange og motivformationer.[12]

I 1993 komponerede han musik til teaterforestillingen Der Die Das af teatergruppen Hotel Pro Forma, instrueret af Kirsten Dehlholm, der blev opført ved den 4. internationale Dance Festival i München. Stykket blev beskrevet som et nutidigt gesamtkunstwerk beståede af arkitektur, billedkunst, musik og performance og blev skabt sammen med arkitekten Thomas Wiesner og billedhuggerne Anders Krüger og Frans Jacobi, maleren Tomas Lahoda og kostumedesigneren Annette Meyer.[13]

Frederik Magles koncert for orgel og orkester The infinite second blev uropført og indspillet i 1994 ved den 3. internationale musikfestival i Riga Domkirke, Letland med det Lettiske Filharmoniske Kammerorkster, dirigent Dzintars Josts og Frederik Magle som orgelsolist og udkom i 1996 på cd sammen med hans 2. symfoni for orgel Let there be light, som var blevet uropført i 1993 samme sted. Om Frederik Magles måde at strukturere de to værker skrev kulturjournalisten Jakob Levinsen:[14]

"...hvor hans musik hvad angår de traditionelle musikalske parametre fremstår forholdsvis konventionel, både i kraft af en forkærlighed for bueformer og i kraft af det behersket fritonalemelodiske og harmoniske grundlag, så er det hvad man kunne kalde de dramatiske karakterer i musikken så klart udviklet udfra orglets specifikke muligheder. Det gælder den hyppige modstilling af hel lyse og mørke registre, af helt klart definerede melodilinjer over for tætte klangflader, af store akkordblokke overfor hektiske rytmisk bevægelse. Og det gælder de to dominerende måder at strukturere musikken på (...) dels den gradvise dynamiske opbygning i flere og flere klanglige lag, dels bratte skift mellem lyst og mørkt, kraftigt og svagt, skarpt og sløret. Herunder også modet til at trække nogle af parametrene ud i ekstremer – som når et rytmisk mønster bliver så tæt, at de enkelte figurer ikke længere kan skelnes, kun omridset af den samlede bevægelse..."

Berlingske Tidendes anmelder Steen Chr. Steensen betegnede orgelkoncerten som "et langt forløb fra mørke til lys" med "den franske orgelskole som en klangbund".[15]

Julekantaten Et nyfødt barn før evighed Gud, med tekst fra et kontakion (lille rulle) fra det 6. århundrede af den byzantinske digterpræst Romanós (oversat af Kristian Høeg), blev uropført i 1996 på bestlling fra Kulturby 96 og udkom på cd i 1997 indspillet i Messiaskirken med solisterne Ingibjörg Gudjonsdottir, sopran, Elisabeth Halling, alt, Gert Henning-Jensen, tenor, Christian Christiansen, bas og to voksenkor, to børnekor, brassband, orgel og slagtøj dirigeret af Steen Lindholm.[16] Kantaten blev af Jyllands-Postens anmelder beskrevet som musik der ikke kan sættes i bås, og som har en »religiøst fortællende karskhed«.[17]

I 1998 fik han bestilling på klaverstykket Flammer for frihed, der er tilegenet Amnesty International. Stykket blev trykt i en bog med samme titel med indlæg fra 24 danskere (deriblandt Poul Nyrup Rasmussen, Poul Schlüter, Tøger Seidenfaden, Ghita Nørby, m.fl) redigeret af Monica Ritterband, der blev udgivet i anledning af 50-året for FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne.[18] Den 22. november samme år blev hans Kantate til Sankt Cæcilies Dag for solister, kor, børnekor og kammerorkester uropført på Glyptoteket i København, og året efter blev den indspillet og udgivet på albummet Cæciliemusik af Cæciliekoret dirigeret af Gunnar Svensson med solisterne Birgitte Ewerlöf (sopran), Tuva Semmingsen (alt) og Jørgen Ditlevsen (bas). Kantaten, der har tekst af forfatteren Iben Krogsdal baseret på historien om sankt Cæcilia, der døde på grusom vis for sin kristne tro, er blevet beskrevet som moderat modernisme med en særlig "dansk tone" over sig og en gennemsigtig kammermusikalsk instrumentering.[5]

I 2001 blev værket Håbet for brassband, kor, orgel og slagtøj uropført i forbindelse med 200-året for slaget på Reden. Værket var bestilt af Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Reformert Kirke i København, hvor uropførelsen fandt sted den 1. april.[19] Værket blev efterfølgende indspillet og udkom på albummet Søværnet Ønsker God Vind, der blev udgivet af Søværnet i 2005.

Magle udarbejdede dispositionen til et nyt orgel i Jørlunde Kirke, der blev indviet i oktober 2009, og i 2010 udgav han dobbeltalbummet Like a Flame med improvisationer indspillet på orglet. Albummet blev overvejdende positivt anmeldt,[20][21] men hans improvisationer blev også kritiseret især med en svidende kritik i ORGLET, som bl.a. argumenterede for brugen af traditionelle koralbearbejdelser og fugerede former frem for den frie improvisation. Et andet kritikpunkt, som blev fremført, var, at dobbeltalbummet var for langt og burde have været kortet væsentligt ned.[22] Som modsvar skrev organisten og komponisten Henrik Sørensen en artikel, hvor han forsvarer den frie improvisationsform som Magle benytter på albummet.[23]

Kompositioner for det danske kongehus [redigér]

Se også: Cantabile (symfonisk suite)

Frederik Magle spillede orgel ved Prins Nikolais dåb i Fredensborg Slotskirke i 1999 og uropførte ved den lejlighed sin komposition Lys på din vej for orgel og messingkvintet sammen med Livgardens Messingensemble.[24] Lys på din vej blev året efter indspillet og udgivet på en cd med samme navn. Ved Prins Felixs dåb i Møgeltønder Kirke i 2002 uropførte Frederik Magle også en komposition som postludium.[25]. Souffle le vent, 1. satsen af den symfoniske suite Cantabile, med tekster fra Prins Henriks (Prinsgemalens) digtsamling Cantabile, blev bestilt af det danske kongehus og uropført af Radiosymfoniorkestret og Radiokoret under ledelse af Thomas Dausgaard i Tivolis Koncertsal, 10. juni 2004.[26] 2. og 3. satsen af Cantabile; "Cortege & Danse Macabre" (Optog og Dødedans) og "Carillon" blev uropført den 10. juni 2009 i DR Koncerthuset af DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret med Frederik Magle selv som klaversolist, igen under ledelse af Thomas Dausgaard.[27]

Crossover [redigér]

Magle har ikke udelukkende komponeret klassisk musik, hans første cd Sangen er et eventyr – Sange over H.C. Andersens eventyr fra 2004 blev indspillet med bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen, jazz-pianisten Niels Lan Doky, percussionisten Alex Riel, Trio Rococo og Thomas Eje. Han medvirkede også på jazzsaxofonisten John Tchicais avantgardealbum Hymne til Sofia, som udkom i 2005, hvor han improviserede på orgel sammen med Tchicai og percussionisten Peter Ole Jørgensen,[28] og i 2011 komponerede han symfonisk musik til hiphopalbummet Elektra af den danske gruppe Suspekt[29]. Jyllands-Postens anmelder kaldte bl.a. nummeret "Nyt Pas" fra Elektra for "lækker og orkestral blussende hiphop med modne ambitioner"[30] og musikmagasinet Gaffa beskrev i deres anmeldelse af releasekoncerten i DR Koncerthuset, den 10. september 2011, kontrasterne mellem Magles klassiske kompositioner og Suspekts hiphop som "ekstreme modsætninger, som skreg til himlen, og som var med til at gøre aftenen til noget særligt."[31]. Orkestermusikken på Elektra blev indspillet i Prag af Czech Film Orchestra.

Udvalgte værker [redigér]

  • 20 sange baseret på H.C. Andersen's eventyr (1986-92)
  • Vi er bange – Kantate for børne- og voksenkor, fløjte, klarinet, slagtøj, 2 violiner, cello, kontrabas, klaver og orgel (1988)
  • Symfoni for orgel Nr. 2 Let there be light (1993)
  • Koncert for orgel og orkester The infinite second (1994)
  • Symfonisk "LEGO" Fantasi for klaver og orkester, bestilt af LEGO (1995-96)
  • Et nyfødt barn, før evighed, Gud! julekantate, for brassband, kor, solister, orgel og slagtøj (1996)
  • Kantate til Sankt Cæcilies Dag for solister, kor, børnekor og kammerorkester (1998)
  • Lys på din vej for orgel og messingkvintet, komponeret til Prins Nikolais dåb (1999)
  • Håbet for brassband, kor, orgel og slagtøj, skrevet til minde om Slaget på Reden (2001)
  • Phønix for blandet kor og orgel (eller firehændigt klaver) (2003)
  • Cantabile - suite bestående af tre symfoniske digte for orkester, kor og solister (2004-2009)

Diskografi [redigér]

Kilder [redigér]

  1. "Medie-omtale". magle.dk. http://www.magle.dk/dansk/udklip.html. 
  2. Cornelius, Else. Frederik er en gave (Berlingske Tidende) 29. marts 1987
  3. Nielsen, Tenna. 9-årig komponist i TV (B.T.) 27. marts 1987
  4. "Fantasy og himmelstræbende mildhed i ny orgeludgivelse". SNYK - ny musik. 20. december 2010. http://www.snyk.dk/nyheder/fantasy-og-himmelstræbende-mildhed-i-ny-orgeludgivelse. Hentet 28 April 2012. 
  5. 5,0 5,1 "En bemærkelsesværdig cd - og et par til". Udfordringen. 5/2004. http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=2486. Hentet 28 April 2012. 
  6. Garnæs, Mikael. På vej mod komponisternes første division. (Interview i Kristeligt Dagblad) 18. november 1998
  7. En udsædvanlig deltager (Berlingske) 14. juni 1994
  8. 8,0 8,1 magle.dk. "Biografi og Tidslinje - Frederik Magle". http://www.magle.dk/dansk/bio-more.html. Hentet 2. juni 2012. 
  9. Gade, Jonna. Orgel-geni får 50.000 kroner af millionøse (Ekstra Bladet) 4. oktober 1993
  10. Helene Moe. "Drømmeorgel for verden", Kristeligt Dagblad, 16. juni 2004. Hentet 15. august 2012.
  11. Moe, Helene. "Frederik og drømmen", Kristeligt Dagblad, 20 December 1988.
  12. Rothschild, Mette. "Mesterligt samspil", Berlingske, 29. januar 2001.
  13. Møller, Henrik Sten. Dans og grammatik (Politiken) 18. maj 1993
  14. Levinsen, Jacob. I orglets rum. Noter til cden The infinite second (1996)
  15. Steensen, Steen Chr. Mange følelser i hans orgelmusik. (Berlingske) 3. april 1996
  16. Watz, K.E. "Frederiks julekantate på cd", Lolland-Falsters Folketidende, 4. december 1997.
  17. Christiansen, John. "Julemusik på cd - Dansk Julekantate", Jyllands-Posten, 14. december 1997.
  18. Andersen, Jakob. Flammer for frihed (Ekstra Bladet) 20. november 1998
  19. Nielsen, Lise Lotte. "Søhelt får ny musik", Berlingske Tidende, 13. marts 2001.
  20. MusicWeb International. "MAGLE - Like a Flame Proprius PRCD 2061 (Byz): Classical Music Reviews". http://www.musicweb-international.com/classrev/2011/May11/Magle_Flame_prcd2061.htm. Hentet 8 November 2011. 
  21. Östgöta Correspondenten. "Backmans klassiska cd-tips". http://www.corren.se/kultur/musik/artikel.aspx?articleId=5581352. Hentet 14. august 2012. 
  22. ORGLET 1/2011 ISSN 0106-1011
  23. Orgelforum. "Orgel og Improvisation". http://www.orgelforum.dk/pdf/11-11-07-ORGELFORUM_-_Henrik_Soerensen_-_Orgel_og_improvisation.pdf. Hentet 8 November 2011. 
  24. Danmarks Radio, Bonanza. "Barnedåb - Prins Nikolai". http://www.dr.dk/bonanza/serie/Tema_royalt_bonanza/barnedaab_nikolai.htm. Hentet 29. august 2011. 
  25. Danmarks Radio, Bonanza. "Barnedåb - Prins Felix". http://www.dr.dk/bonanza/serie/Tema_royalt_bonanza/barnedaab_felix.htm. Hentet 29. august 2011. 
  26. Berlingske Tidende. "Komponist for prins Henrik". http://www.berlingske.dk/kultur/komponist-prins-henrik. Hentet 7. september 2010. 
  27. Danmarks Radio, nyt fra DR. "Prins Henrik fejrer sin 75 års dag i DR Byen". http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2009/04/03104521.htm. Hentet 7. september 2010. 
  28. Levinsen, Jakob. Klassiske plader. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 9-2-2006
  29. Gaffa. "Suspekt lufter albumdetaljer". http://gaffa.dk/nyhed/52188. Hentet 1. september 2011. 
  30. Jyllands-Posten. "Suspekt: Elektra (anmeldelse)". http://musik.guide.dk/Rap/Suspekt/Provokerende/Eksperimenterende/Godt%20Humør/Album/Suspekt_Elektra_2542571. Hentet 8. februar 2013. 
  31. Gaffa. "Suspekt DR Koncerthuset". http://gaffa.dk/anmeldelse/52497. Hentet 8. februar 2013. 

Eksterne henvisninger [redigér]