Frederik Magle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederik Magle
Frederik Magle conducting 2011 (cropped).jpg
Fra 20.september 2011 i DRs Koncerthus.
Information
Fødenavn Frederik Reesen Magle
Født 17. april 1977 (37 år)
Danmark Stubbekøbing, Falster
Oprindelse Dansk
Genre(r) Moderne klassisk
Beskæftigelse Komponist
Dirigent
Organist
Pianist
Instrument(er) Orgel
Flygel
Aktive år 1994 →
Hjemmeside http://www.magle.dk/

Frederik Reesen Magle (født 17. april 1977 i Stubbekøbing) er en dansk komponist, koncertorganist og pianist. Han har skrevet orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker, især for orgel, deriblandt flere kompositioner på bestilling af det danske kongehus. Han komponerer ny klassisk musik (kompositionsmusik) og crossover mellem klassisk og andre musikgenrer og har som udøvende musiker opnået et ry som en orgelvirtuos[1][2][3], der også "kaster sig selv og kirkeorglet" ud i mere eksperimenterende projekter – ofte med improvisation – der grænser op mod electronica, jazz og andre ikke-klassiske genrer.[4]

Liv[redigér | redigér wikikode]

Frederik Magle er søn af skuespiller Mimi Heinrich og organist, maler og billedhugger Christian Reesen Magle og grandnevø til komponisten Emil Reesen (hans farmors bror). Han blev fra 9-års alderen kendt som "vidunderbarn" med TV-optrædender og omtale i trykte medier.[5][6][7]

Ved orglet i DR Koncerthuset

Frederik Magle blev uddannet som privatelev hos bl.a. Leif Thybo (komposition og musikteori) og Ib Bindel (orgel). Han fik undervisning i klaverspil, nodelæsning og musikteori fra 6-års alderen og blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 16-årig, hvor han bl.a. blev undervist i musikteori af Yngve Jan Trede. Han forlod dog efter eget ønske konservatoriet igen efter halvandet år med den begrundelse, at han "ikke både kunne gå der og arbejde selvstændigt og komponere værker". Om beslutningen har han udtalt, at "den var svær, og der var meget, der skulle tænkes igennem", men at han ikke fortrød den.[8]

I 1994 vandt han den danske del af Eurovisionskonkurrencen for unge solister og kvalificerede sig til den europæiske finale, der blev afholdt i Warszawa den 14. juni samme år, hvor han dog ikke opnåede en placering i top 3. I alt 24 lande deltog i konkurrencen, hvoraf otte kvalificerede sig til finalen.[9] De polske arrangører havde oprindeligt planlagt at afholde konkurrencen et andet sted, men blev på grund af Frederik Magles deltagelse, som den eneste organist, nødt til at flytte både de indledende runder og selve finalen til Warszawas Filharmoniske Koncertsal, hvor der fandtes et orgel.[10]

Hans far Christian Magle døde i 1996 to dage før uropførelsen af Frederik Magles julekantate Et nyfødt barn før evighed Gud, som er tilegnet faren.[11] I 1993 modtog han Erna Hamiltons legat,[12] og i 2001 blev han tildelt årets "Frimurerpris" af Den Danske Frimurerorden. Han er optaget i Kraks Blå Bog. I 2006 overtog han "Talk Classical", et større engelskprogret debatforum for klassisk musik, som han har været indehaver af siden.[13]

Han har udtalt, at han ofte får sine ideer i drømme og derfor altid har en blok liggende ved siden af sig, når han sover, hvis han får en ide til en "vending eller orkestral opbygning" i løbet af natten.[14].

Musik[redigér | redigér wikikode]

Frederik Magle

Den første offentlige opførelse af en af Frederik Magles kompositioner fandt sted i Stubbekøbing Kirke den 7. april 1985, hvor et børnekor uropførte en påskesalme, han havde skrevet musik til. To år senere, i 1987, blev seks af hans salmer med tekster af hans mor, Mimi Heinrich, opført af skuespilleren og sangeren Annie Birgit Garde ved en koncert i Lyngby Kirke, og samme år optrådte han i TV for første gang.[11] I 1988 blev to større værker, kantaten Vi er bange og "minimusicalen" Et julebarn, uropført i Grundtvigs Kirke i København for et publikum på 2.000.[15] Han indledte i 1990 et samarbejde med violinisten Nikolaj Znaider, og de gav en række koncerter sammen. Znaider uropførte senere Magles variationer for violin og klaver Rejse i tid sammen med pianisten Daniel Gortler. Værkerne beskriver i toner »en slags scener eller musikalske billeder« med brug af skarpe dissonanser, komplicerede rytmer og dramatiske overgange og motivformationer.[16]

I 1993 komponerede han musik til teaterforestillingen Der Die Das af teatergruppen Hotel Pro Forma, instrueret af Kirsten Dehlholm, der blev opført ved den 4. internationale Dance Festival i München. Stykket blev beskrevet som et nutidigt gesamtkunstwerk bestående af arkitektur, billedkunst, musik og performance og blev skabt sammen med arkitekten Thomas Wiesner og billedhuggerne Anders Krüger og Frans Jacobi, maleren Tomas Lahoda og kostumedesigneren Annette Meyer.[17]

Frederik Magles koncert for orgel og orkester The infinite second blev uropført og indspillet i 1994 ved den 3. internationale musikfestival i Riga Domkirke, Letland med det Lettiske Filharmoniske Kammerorkester, dirigent Dzintars Josts og Frederik Magle som orgelsolist og udkom i 1996 på cd sammen med hans 2. symfoni for orgel Let there be light, som var blevet uropført i 1993 samme sted. Om Frederik Magles måde at strukturere de to værker skrev kulturjournalisten Jakob Levinsen:[18]

"...hvor hans musik hvad angår de traditionelle musikalske parametre fremstår forholdsvis konventionel, både i kraft af en forkærlighed for bueformer og i kraft af det behersket fritonalemelodiske og harmoniske grundlag, så er det hvad man kunne kalde de dramatiske karakterer i musikken så klart udviklet udfra orglets specifikke muligheder. Det gælder den hyppige modstilling af hel lyse og mørke registre, af helt klart definerede melodilinjer over for tætte klangflader, af store akkordblokke overfor hektiske rytmisk bevægelse. Og det gælder de to dominerende måder at strukturere musikken på (...) dels den gradvise dynamiske opbygning i flere og flere klanglige lag, dels bratte skift mellem lyst og mørkt, kraftigt og svagt, skarpt og sløret. Herunder også modet til at trække nogle af parametrene ud i ekstremer – som når et rytmisk mønster bliver så tæt, at de enkelte figurer ikke længere kan skelnes, kun omridset af den samlede bevægelse..."

Berlingskes anmelder Steen Chr. Steensen betegnede orgelkoncerten som "et langt forløb fra mørke til lys" med "den franske orgelskole som en klangbund".[19]

Julekantaten Et nyfødt barn før evighed Gud, med tekst fra et kontakion (lille rulle) fra det 6. århundrede af den byzantinske digterpræst Romanós (oversat af Kristian Høeg), blev uropført i 1996 på bestilling fra Kulturby 96 og udkom på cd i 1997 indspillet i Messiaskirken med solisterne Ingibjörg Gudjonsdottir, sopran, Elisabeth Halling, alt, Gert Henning-Jensen, tenor, Christian Christiansen, bas og to voksenkor, to børnekor, brassband, orgel og slagtøj dirigeret af Steen Lindholm.[20] Kantaten blev af Jyllands-Postens anmelder beskrevet som musik, der ikke kan sættes i bås, og som har en »religiøst fortællende karskhed«.[21]

I 1998 fik han bestilling på klaverstykket Flammer for frihed, der er tilegenet Amnesty International. Stykket blev trykt i en bog med samme titel med indlæg fra 24 danskere (deriblandt Poul Nyrup Rasmussen, Poul Schlüter, Tøger Seidenfaden, Ghita Nørby, m.fl) redigeret af Monica Ritterband, der blev udgivet i anledning af 50-året for FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne.[22] Den 22. november samme år blev hans Kantate til Sankt Cæcilies Dag for solister, kor, børnekor og kammerorkester uropført på Glyptoteket i København, og året efter blev den indspillet og udgivet på albummet Cæciliemusik af Cæciliekoret dirigeret af Gunnar Svensson med solisterne Birgitte Ewerlöf (sopran), Tuva Semmingsen (alt) og Jørgen Ditlevsen (bas). Kantaten, der har tekst af forfatteren Iben Krogsdal baseret på historien om sankt Cæcilia, der døde på grusom vis for sin kristne tro, er blevet beskrevet som moderat modernisme med en særlig "dansk tone" over sig og en gennemsigtig kammermusikalsk instrumentering.[2]

I 2001 blev værket Håbet for brassband, kor, orgel og slagtøj uropført i forbindelse med 200-året for slaget på Reden. Værket var bestilt af Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Reformert Kirke i København, hvor uropførelsen fandt sted den 1. april.[23] Værket blev efterfølgende indspillet og udkom på albummet Søværnet Ønsker God Vind, der blev udgivet af Søværnet i 2005.

Magle udarbejdede dispositionen til et nyt orgel i Jørlunde Kirke, der blev indviet i oktober 2009, og i 2010 udgav han dobbeltalbummet Like a Flame med improvisationer indspillet på orglet. Albummet blev overvejende positivt anmeldt,[24][25] men hans improvisationer blev også kritiseret især med en svidende kritik i ORGLET, som bl.a. argumenterede for brugen af traditionelle koralbearbejdelser og fugerede former frem for den frie improvisation. Et andet kritikpunkt, som blev fremført, var, at dobbeltalbummet var for langt og burde have været kortet væsentligt ned.[26] Som modsvar skrev organisten og komponisten Henrik Sørensen en artikel, hvor han forsvarer den frie improvisationsform, som Magle benytter på albummet.[27]

Kompositioner for det danske kongehus[redigér | redigér wikikode]

Se også: Cantabile (symfonisk suite)

Frederik Magle spillede orgel ved Prins Nikolais dåb i Fredensborg Slotskirke i 1999 og uropførte ved den lejlighed sin komposition Lys på din vej for orgel og messingkvintet sammen med Den Kongelige Livgardes Messingensemble.[28] Lys på din vej blev året efter indspillet og udgivet på en cd med samme navn som fik en blandet modtagelse, deriblant en meget kritisk anmeldelse i Politiken der bl.a kritiserede musikkens opbygning som værende "viseagtige firetaktsperioder med endeløse gentagelser af samme melodistump uden udvikling".[29] Værket blev genindspillet i 2013 i en ny version med Livgardens Messingensemble på albummet Nordisk Musik.[30] Ved Prins Felixs dåb i Møgeltønder Kirke i 2002 uropførte Frederik Magle også en komposition som postludium.[31].

Souffle le vent, 1. satsen af den symfoniske suite Cantabile, med tekster fra Prins Henriks (Prinsgemalens) digtsamling Cantabile, blev bestilt af det danske kongehus og uropført af Radiosymfoniorkestret og Radiokoret under ledelse af Thomas Dausgaard i Tivolis Koncertsal, 10. juni 2004.[32] 2. og 3. satsen af Cantabile; "Cortege & Danse Macabre" (Optog og Dødedans) og "Carillon" blev uropført den 10. juni 2009 i DR Koncerthuset af DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret med Frederik Magle selv som klaversolist, igen under ledelse af Thomas Dausgaard.[33]

Crossover[redigér | redigér wikikode]

Magle har ikke udelukkende komponeret klassisk musik; hans første cd Sangen er et eventyr – Sange over H.C. Andersens eventyr fra 2004 blev indspillet med bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen, jazz-pianisten Niels Lan Doky, percussionisten Alex Riel, Trio Rococo og Thomas Eje. Han medvirkede også på jazzsaxofonisten John Tchicais avantgardealbum Hymne til Sofia, som udkom i 2005, hvor han improviserede på orgel sammen med Tchicai og percussionisten Peter Ole Jørgensen,[34] og i 2011 komponerede han symfonisk musik til hiphopalbummet Elektra af den danske gruppe Suspekt[35]. Samarbejdet fik positive anmeldelser, bl.a kaldte Jyllands-Postens anmelder nummeret "Nyt Pas" fra Elektra for "lækker og orkestral blussende hiphop med modne ambitioner"[36] og musikmagasinet Gaffa beskrev i deres anmeldelse af releasekoncerten i DR Koncerthuset, den 10. september 2011, kontrasterne mellem Magles klassiske kompositioner og Suspekts hiphop som "ekstreme modsætninger, som skreg til himlen, og som var med til at gøre aftenen til noget særligt."[37]. Orkestermusikken på Elektra blev indspillet i Prag af det tjekkiske filmsymfoniorkester.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Orkester[redigér | redigér wikikode]

  • Koncert for orgel og orkester The infinite second (1994)
  • Symfonisk "LEGO" Fantasi for klaver og orkester, bestilt af LEGO (1995-96)
  • Rising of a new day (1998)
  • Lys på din vej - orkesterversion (1999-2000)
  • Cantabile - suite bestående af tre symfoniske digte for orkester, kor og solister (2004-2009)

Kor[redigér | redigér wikikode]

  • Vi er bange – Kantate for børne- og voksenkor, fløjte, klarinet, slagtøj, 2 violiner, cello, kontrabas, klaver og orgel (1988)
  • Der Die Das, opera for 2 solister og kor (af Hotel Pro Forma) (1993)
  • Årstidernes sang for kor og orgel (1995)
  • Et nyfødt barn, før evighed, Gud! julekantate, for brassband, kor, solister, orgel og slagtøj (1996)
  • Kantate til Sankt Cæcilies Dag for solister, kor, børnekor og kammerorkester (1998)
  • Håbet for brassband, kor, orgel og slagtøj, skrevet til minde om Slaget på Reden (2001)
  • Phønix for blandet kor og orgel (eller firehændigt klaver) (2003)
  • Magnificat for sopran, blandet kor og orgel (2010)
  • Allehelgenmesse for sopran, blandet kor, cello og orgel (2011)

Sange[redigér | redigér wikikode]

Orgel[redigér | redigér wikikode]

  • Symfoni nr. 1 for orgel i D-dur (1991)
  • Symfoni for orgel Nr. 2 Let there be light (1993)
  • Ilden fra “Elementerne” (1995)
  • Dåbspræludium (1999)
  • Fantasi for orgel “Forårssol” (1999)
  • Antarktis for fire-hændigt orgel (1999)
  • Menneskets Årtusind (2000)
  • Cantilena (2003)
  • Viva Voce (2008)
  • At Blive (2009)
  • Like a Flame - 22 stykker for orgel (2009-2010)

Klaver[redigér | redigér wikikode]

  • 3 etuder for klaver (1993)
  • Flammer for Frihed (1998)
  • Fantasie-Impromptu Nr. 17 (2002)
  • Sunset for klaver (2007)

Kammermusik[redigér | redigér wikikode]

  • Lys på din vej for orgel og messingkvintet, komponeret til Prins Nikolais dåb (1999)
  • Variationer og Tema Rejse i Tid for violin og klaver (1999)
  • Decet Dage og Nætter (1999)
  • Intermezzo for messingkvintet (2001)
  • Kosmos for trompet og orgel (2001)
  • Dåbens Pagt for messingkvintet tilegnet Prins Felix (2002)

Andre[redigér | redigér wikikode]

  • Handle with care - Life inside ballet. HD recording (bånd) med sang, synthesizers og lydeffekter (1995)
  • The March of Joy for brassband (1996)
  • "En Anden Verden - Indgangen for brassband (1997)
  • Te Deum for brassband (2001)

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1994 Sangen er et eventyr. Thomas Eje, Det Danske Drengekor, Trio Rococo, Niels Lan Doky, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Alex Riel. BMG 74321 24537-2
  • 1996 The Infinite Second. Letlands Filharmoniske Kammerorkster, Dzintars Josts, Frederik Magle (orgel). EMI Classics 5555972
  • 1997 Et nyfødt barn, før evighed, Gud!. Julekantate. Steen Lindholm (dirigent), m.fl. EMI Classics 5565942
  • 1998 Symfonisk LEGO Fantasi. London Philharmonic Orchestra, David Parry (dirigent), Frederik Magle (klaver). Udgivet af LEGO gruppen.
  • 1999 Cæciliemusik. Birgitte Ewerløf (sopran), Tuva Semmingsen (alt), Jørgen Ditlevsen (bas), Cæciliekoret, Gunnar Svensson (dirigent), m.fl. Danacord DACOCD 520
  • 2000 Lys på din vej. Frederik Magle (klaver og orgel), Livgardens Messingensemble, DR PigeKoret, DR UnderholdningsOrkestret, Frans Rasmussen. EMI Classics 5571152
  • 2004 Kosmos. Ole Andersen (trompet), Cæciliekoret, m.fl. ClassicO CLASSCD 478
  • 2005 Søværnet Ønsker God Vind. Søværnets Tamburkorps. Udgivet af Søværnet
  • 2005 Hymne til Sofia. John Tchicai, Peter Ole Jørgensen, Frederik Magle. Calibrated CALI012
  • 2010 Like a Flame. Frederik Magle (orgel). Proprius Music PRCD 2061
  • 2011 Elektra. Symfonisk musik af Frederik Magle på hiphop-gruppen Suspekts album. Universal Music / Tabu Records UNI 2781466
  • 2013 Nordisk Musik. Musik for sang og messingkvintet deriblandt Magles "Lys på din vej". Povl Dissing, Signe Sneh Schreiber, Den Kongelige Livgardes Messingensemble. Exlibris EXLCD30158

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "Fantasy og himmelstræbende mildhed i ny orgeludgivelse". SNYK - ny musik. 20. december 2010. http://www.snyk.dk/nyheder/fantasy-og-himmelstræbende-mildhed-i-ny-orgeludgivelse. Hentet 28 April 2012. 
  2. 2,0 2,1 "En bemærkelsesværdig cd - og et par til". Udfordringen. 5/2004. http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=2486. Hentet 28 April 2012. 
  3. Lund, Poul. Intim aften med trio (Bornholms Tidende) 21. november 2013
  4. Michelsen, Thomas. 30 i morgen: Mageløse Magle (Politiken) 16. april 2007
  5. "Medie-omtale". magle.dk. http://www.magle.dk/dansk/udklip.html. 
  6. Cornelius, Else. Frederik er en gave (Berlingske Tidende) 29. marts 1987
  7. Nielsen, Tenna. 9-årig komponist i TV (B.T.) 27. marts 1987
  8. Garnæs, Mikael. På vej mod komponisternes første division. (Interview i Kristeligt Dagblad) 18. november 1998
  9. "7th Eurovision Young Musicians 1994". Eurovision. http://www.youngmusicians.tv/page/history/by-year/contest?event=1723. Hentet 25. november 2013. 
  10. En udsædvanlig deltager (Berlingske) 14. juni 1994
  11. 11,0 11,1 magle.dk. "Biografi og Tidslinje - Frederik Magle". http://www.magle.dk/dansk/bio-more.html. Hentet 2. juni 2012. 
  12. Gade, Jonna. Orgel-geni får 50.000 kroner af millionøse (Ekstra Bladet) 4. oktober 1993
  13. "New owner of talkclassical.com". Talk Classical. http://www.talkclassical.com/571-new-owner-talkclassical-com.html. Hentet 28. november 2013. 
  14. Helene Moe (16. juni 2004). "Drømmeorgel for verden". Kristeligt Dagblad. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/110285:Liv---Sjael--Droemmeorgel-for-verden. Hentet 15. august 2012. 
  15. Moe, Helene (20 December 1988). "Frederik og drømmen". Kristeligt Dagblad. 
  16. Rothschild, Mette (29. januar 2001). "Mesterligt samspil". Berlingske. http://www.b.dk/kultur/mesterligt-samspil-0. 
  17. Møller, Henrik Sten. Dans og grammatik (Politiken) 18. maj 1993
  18. Levinsen, Jacob. I orglets rum. Noter til cden The infinite second (1996)
  19. Steensen, Steen Chr. Mange følelser i hans orgelmusik. (Berlingske) 3. april 1996
  20. Watz, K.E (4. december 1997). "Frederiks julekantate på cd". Lolland-Falsters Folketidende. 
  21. Christiansen, John (14. december 1997). "Julemusik på cd - Dansk Julekantate". Jyllands-Posten. 
  22. Andersen, Jakob. Flammer for frihed (Ekstra Bladet) 20. november 1998
  23. Nielsen, Lise Lotte (13. marts 2001). "Søhelt får ny musik". Berlingske Tidende. 
  24. MusicWeb International. "MAGLE - Like a Flame Proprius PRCD 2061 (Byz): Classical Music Reviews". http://www.musicweb-international.com/classrev/2011/May11/Magle_Flame_prcd2061.htm. Hentet 8 November 2011. 
  25. Östgöta Correspondenten. "Backmans klassiska cd-tips". http://www.corren.se/kultur/musik/artikel.aspx?articleId=5581352. Hentet 14. august 2012. 
  26. ORGLET 1/2011 ISSN 0106-1011
  27. Orgelforum. "Orgel og Improvisation". http://www.orgelforum.dk/pdf/11-11-07-ORGELFORUM_-_Henrik_Soerensen_-_Orgel_og_improvisation.pdf. Hentet 8 November 2011. 
  28. Danmarks Radio, Bonanza. "Barnedåb - Prins Nikolai". http://www.dr.dk/bonanza/serie/Tema_royalt_bonanza/barnedaab_nikolai.htm. Hentet 29. august 2011. 
  29. Klassiske plader: Plumpe klicheer, Politiken, 29. oktober 2000
  30. "Nordisk Musik". Exlibris. http://www.exlibris.dk/product.asp?product=526. Hentet 28. november 2013. 
  31. Danmarks Radio, Bonanza. "Barnedåb - Prins Felix". http://www.dr.dk/bonanza/serie/Tema_royalt_bonanza/barnedaab_felix.htm. Hentet 29. august 2011. 
  32. Berlingske Tidende. "Komponist for prins Henrik". http://www.berlingske.dk/kultur/komponist-prins-henrik. Hentet 7. september 2010. 
  33. Danmarks Radio, nyt fra DR. "Prins Henrik fejrer sin 75 års dag i DR Byen". http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2009/04/03104521.htm. Hentet 7. september 2010. 
  34. Levinsen, Jakob. Klassiske plader. Anmeldelse i Jyllands-Posten, 9-2-2006
  35. Gaffa. "Suspekt lufter albumdetaljer". http://gaffa.dk/nyhed/52188. Hentet 1. september 2011. 
  36. Jyllands-Posten. "Suspekt: Elektra (anmeldelse)". http://musik.guide.dk/Rap/Suspekt/Provokerende/Eksperimenterende/Godt%20Humør/Album/Suspekt_Elektra_2542571. Hentet 8. februar 2013. 
  37. Gaffa. "Suspekt DR Koncerthuset". http://gaffa.dk/anmeldelse/52497. Hentet 8. februar 2013. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]