Frederik Peter Jacob Dahl

F.P.J. Dahl

Frederik Peter Jacob Dahl (5. august 1788 - 16. januar 1864) var en dansk sprogmand og lærer.

Uddannelse og karriere

Frederik Peter Jacob Dahl er født i Slangerup, hvor hans fader, den senere sognepræst til Skævinge og Gørløse Frederik Dahl (født 1749 død 1813), en søn af Hans Jørgen Dahl, dengang var residerende kapellan. Moderen var Anna Margrethe født Dahl, en præstedatter fra Asnæs.

Efter i 4 år at have gået på Frederiksborg Skole dimitteredes han i 1804 til Københavns Universitet og tog i 1812 teologisk embedseksamen med udmærkelse ved denne prøve som ved alle de tidligere. Hans indholdsrige akademiske liv i København fandt sin afslutning ved, at han i 1816 overtog posten som konstitueret docent i filosofi ved universitetet i Christiania, men allerede næste sommer måtte han af helbredshensyn trække sig tilbage.

I 1818 kom han som overlærer tilbage til sin kære, gamle skole i Frederiksborg og virkede nu her indtil 1840, da han på grund af langvarig øjensvaghed måtte søge sin afsked.

1841 blev han som købstaddeputeret valgt til Østifternes Stænderforsamling, men ved salg af sin ejendom i Hillerød mistede han allerede året efter sit sæde.

Resten af sit liv henlevede han som privatmand i København. Tituleret professor i 1854.

I 1819 havde han ægtet Tønnesine Antoinette Langøe (født 1795 død 1864), datter af koffardikapitajn T. S. Langøe.

Forfattervirksomhed

Dahl var en meget kundskabsrig mand, hjemme på mange af videnskabens områder, men som forfatter er det dog væsentlig ved sproglige arbejder, at han har sin betydning. Under sit ophold i Frederiksborg, hvor hans undervisning i modersmålet særlig fremhæves af hans berømte discipel Johan Nicolai Madvig, udgav han en klar og velordnet Oversigt af den danske Retskrivningslære (1823), af hvilken et enkelt afsnit optoges til mere udtømmende undersøgelse i en egen afhandling: Om Toneholdet i det danske Sprog, hvoraf dog kun begyndelsen (1. hæfte) udkom (1836).

Ligeledes i Frederiksborg optrådte han mod Torkil Badens supplement til Christian Molbechs Dansk Ordbog I-II med et par andre såkaldte Supplementer (1834-35), og striden med Torkil Baden, som han førte med stor slagfærdighed og kritisk dygtighed, affødte yderligere hans Aftvungne Bemærkninger til «Roma Danica» (1838). I København, hvor han 1844 -- atter til Forsvar for Christian Molbech -- havde et mindre Sammenstød med Israel Salomon Levin i anledning af den af det Holbergske Samfund påbegyndte udgave af Ludvig Holbergs komedier, er hans litterære virksomhed betegnet ved hans omhyggelige udgave af Peter Erasmus Müllers Dansk Synonymik (2. udgave 1853) og ved besørgelsen af et par udgaver af Ludvig Meyers Fremmedordbog, hvori han har nedlagt en ikke ringe kundskabsfylde, og som under hans (og senere hans sønners) hænder i stedse voksende grad er bleven en meget søgt og skattet håndbog.

Henvisning

• Dansk biografisk lexikon, bind IV

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.