Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg
Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg (26. november 1581 – 22. juli 1658) var en af de sønderborgske hertuger.
Han var søn af hertug Hans den yngre af Sønderborg og født 1581. Ved faderens testamente fik han (1622) et årligt deputat af 5000 Rdl., medens hans 5 brødre fik hver sit fyrstendømme. Da det imidlertid ligeledes var bestemt, at han skulle arve den af brødrene, som først måtte afgå ved døden uden livsarvinger, opnåede han alt 21. februar 1624 ved Hans Adolfs død besiddelsen af Nordborg med Nørherred på Als og Ballegaard i Sundeved; han nødtes dog til at afstå Rumohrsgaard til Alexander af Sønderborg. 1633 arvede han efter broderen Christian på Ærø gården Gråsten, som han atter kort efter solgte til Philip af Glücksborg. I øvrigt gik det ham som broderen og hans sønner på Sønderborg: det lille fyrstendømme kunne ikke bære udgifterne ved hofholdningen, der blev gjort gæld, og de stadig voksende kontributioner, hvis retmæssighed hertugerne ikke ville anerkende, henstod ubetalte. Således forberedtes lenets tab få år efter hans død, der indtraf 22. juli 1658. Han havde kort i forvejen oplevet øens erobring af de svenske og Nordborgs indtagelse og besættelse.
Frederik var to gange gift: 1. med Juliane af Sachsen-Lauenborg (død 1630); 2. gang med Eleonora af Anhalt-Zerbst, der overlevede sin ægtefælle og beholdt Østerholm som enkesæde (d. 2. november 1681).
Kilder [redigér]
- A.D. Jørgensen, "Frederik af Nørborg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Ferdinand von Krogh, Ältere Geschichte des Hauses Holstein-Sonderburg.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
