Frederiksværk

Frederiksværk
[[Fil:|115px|center]]
Gjethuset, vestfløjen
Overblik
Land:	Danmark
Motto:	{{{motto}}}
Borgmester:	Helge Friis
Region:	Region Hovedstaden
Kommune:	Halsnæs Kommune
Sogn:	Frederiksværk Sogn
Grundlagt:	1756 (navngivning)
Postnr.:	3300 Frederiksværk
Demografi
Fr.værk by:	12.080 (2013)
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Kommunen:	30.803 (2013)
- Areal:	121,19 km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde m.o.h.:	m
Hjemmeside:	www.frederiksvaerk.dk
Oversigtskort
<div style="position: absolute; z-index: 2; top: %; left: %; height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0; line-height: 0;"> Frederiksværk Frederiksværks beliggenhed 55°58′N, 12°1′E

Frederiksværk er en by i Nordsjælland med 12.080 indbyggere (2013), beliggende mellem Arresø og Roskilde Fjord. Byen ligger i Halsnæs Kommune i den nordvestlige del af Region Hovedstaden.

Byens historie

Frederiksværk opstod i midten af 1700-tallet, efter at Frederik IV i 1717 beordrede, at der skulle graves en kanal fra Arresø ud til Roskilde Fjord. Dette foregik i årene 1717-19, et arbejde der blev udført af et større antal danske soldater, og svenske krigsfanger. Siden blev der sat forskellige mølleprojekter i gang langs kanalen, et agatsliberi var den første fabrik der var tilknyttet kanalen, men da det ikke kunne betale sig at importere de rå diamanter for selv at bearbejde dem, blev det lukket. Den franske kanonsmed Peyrembert blev i 1751 bedt om at starte et værk til kanonfremstilling ved kanalen.

Peyrembert magtede ikke rigtigt sin opgave (angiveligt havde han ikke fundet den korrekte bronzelegering, så kanonerne eksploderede ved prøveskydning), så generalmajor J.F. Classen og kompagnonen Just Fabritius fik overdraget værket i 1756. Ved samme lejlighed fik byen ved kongelig resolution sit navn, efter værket og kongen. Frederiks · værk – eller på datidens dansk: Friderichsværck. I 1761 blev J.F. Classen eneejer, og under hans ledelse i kombination med en succesfuld spionage i engelsk krigsindustri, blomstrede kanonværket til strålende virksomhed, med fabrikation af al slags krigsmateriel, såsom krudt- og salpeterværker, væverier m.m.

En central del af kanonværket var Gjethuset, støbehuset. Gjethuset blev opført i to etaper; en nordfløj (færdigopført i 1764) og en dertil hørende trefløjet industribygning (færdigopført i 1769). Gjethuset findes endnu; efter en periode med kraftigt forfald i sidste halvdel af det 20. århundrede blev Gjethuset og området omkring det restaureret i et storstilet byggeprojekt i starten af 1990'erne. I dag er Gjethuset kulturhus.

Efter Classens død i 1792 overgik værket til prins Carl af Hessen og senere til Frederik 6.

I 1833 stoppede kanonproduktionen, og det anslås, at der i alt er blevet produceret mellem 2.500 – 2.600 kanoner i Frederiksværk.

I 1850 fik Frederiksværk status af handelsplads.

I 1857 købte fabrikant Anker Heegaard (1815-93) en del af anlæggene og drev disse som maskinfabrik, jernstøberi og emaljeværksted.

I 1897 fik byen jernbaneforbindelse til Hillerød (Det nuværende HFHJ) – og i 1916 til Hundested.

I 1907 fik Frederiksværk købstadsrettigheder.

1940-42 anlagdes "Det danske Staalvalseværk", DDS, som Frederiksværk nok mest er kendt for. Selvom det blev etableret midt under 2. Verdenskrig, lykkedes det at få en dansk fabrikation af stål baseret på skrot. Virksomheden var i mange år en vigtig leverandør til den danske industri, som herved fik en sikker leverandør. En stor del af forklaringen på de danske skibsværfter og maskinfabrikkers succes skyldes DDS. Selvom der tidligere havde været industri i Frederiksværk, var det først med DDS at byen for alvor voksede. Mens der var 2.227 indbyggere i Frederiksværk i 1935, var tallet steget til 4.538 i kommunen i 1965. Stålvalseværket lukkede i foråret 2002 efter en konkurs. Industrianlæggene blev senere genåbnet som DanSteel A/S af nye ejere, mens elektrostålværket forblev lukket. Elektrostålværket blev i august 2007 købt af Vorskla Steel. Produktionen genstartedes i februar 2008, men efter ½ års produktion og endnu et år på kanten af økonomisk kollaps, erklæredes det konkurs, 15. august 2009.

I 1964 blev krudtværket, som nu hed "Hærens Krudtværk", nedlagt og overtaget af et privat firma. I 1969 blev værket omdannet til et museum under Tøjhusmuseet. I 1993/94 blev driften af Krudtværksmuseet overdraget til Frederiksværkegnens Museum. Senere blev museerne i byen omorganiseret, og Krudtværket er nu en del af Industrimuseet Frederiks Værk.

2007 blev Frederiksværk udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen

Kendte personer

• Alex Nyborg Madsen, radiovært.
• Anton Frederik Tscherning, tidl. krigsminister.
• Anders Thomas Jensen, filminstruktør/manuskriptforfatter.
• Bill Holmberg, koreograf.
• Benny Nielsen, tidl. Landsholdspiller.
• Hanne Boel, sangerinde.
• Kim Christensen, tidl. Fodboldspiller i bl.a. Lyngby og Brøndby.
• Lotte Hammer, fortatter.
• Susan Olsen, skuespiller.
• Stein Bagger, tidl. direktør i IT Factory og bedrageridømt
• Søren Hammer, fortatter.
• Thomas Frank , Cheftræner i fodboldklubben Brøndby.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frederiksværk

• Frederiksværk Kommune
• Industrimuseet Frederiks Værk, herunder Krudtværket og Arkivet, som er et lokalhistorisk arkiv (tidligere betegnet Frederiksværk Byarkiv).
• Frederiksværkegnens Historiske Forening
• Foreningen By og Land – Halsnæs
• Halsnæs Kulturelt Samråd
• Jørgen Burchardt: Stålets mænd. Det danske Stålvalseværk 1940-1962. 2009
• Bronzeartilleriet fra General J.F. Classens kanonstøberi 1756-1832 / Jørgen Aagesen – ISBN 87-89324-15-3
• General Classens Frederiksværk – før og nu ISBN 87-980902-0-8
• Frederiksværkegnen omkring århundredskiftet / Karen Elisabeth Follett – ISBN 87-982082-1-7
• Classens værk / Allan Vendeldorf – ISBN 87-590-2432-1
• Frederiksværk : en dansk fabriksbys historie / Carl Christensen
• Danmarks Statistik
• Dansk Center for Byhistorie – Frederiksværk
• 25fantastiske industrier – Kulturarvsstyrelsens hjemmeside – Frederiksværk