Fredløshed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fredløshed var i vikingetiden og middelalderen en straf, der blev brugt ved meget grove forbrydelser.

Retsvirkningerne af fredløshed indebar,

  • at den fredløse ansvarsfrit kunne dræbes,
  • at der ligeledes uden ansvar kunne tilføjes ham anden personlig overlast,
  • at den fredløse betragtedes som død, og alle de retsforhold, i hvilke han var part, opløstes ved fredløshed af sig selv,
  • at den fredløses formue blev ødelagt eller konfiskeret af det offentlige efter, at mulige private krav på den, navnlig fra den krænkedes side, forinden var tilgodesete,
  • at den fredløse ikke blot var udelukket fra at forsvare sig selv, han kunne overhovedet ikke optræde i nogen proces, heller ikke som vidne eller mededsmand,
  • at i tilfælde af ægteskab betragtedes hans hustru som enke og hans børn som faderløse, og fødte hans hustru ham børn under den tid, hvor en dom var gældende, behandledes disse som uægte,
  • at han udtrådte af enhver forbindelse med sin slægt, der var uberettiget til at yde ham den beskyttelse, en mand ellers fandt hos sine frænder.

Der var også straf for at huse en fredløs.

Af fredløse i Danmark er de mest kendt nok dem, der blev dømt som Erik 5. Klippings formodede drabsmænd. Ellers kender de flest endnu Robin Hood, der er en berømt skikkelse fra engelsk folketradition.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Håndbog for danske Lokalhistorikere

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]