Frejlif Olsen

Frejlif Olsen
Foto: Sophus Juncker-Jensen 1892

Frejlif Møller Olsen (9. februar 1868 i Kongens Lyngby – 5. juni 1936 i København) var en dansk journalist og chefredaktør af Ekstra Bladet.

Opvækst og uddannelse

Frejlif Olsen blev født i Kongens Lyngby i en stor børneflok. Han var den ældste i et tvillingepar (broderen hed Adolf), og faderen Jeppe Olsen (1825-1900) og moderen (født Cavling) havde allerede ti år før fået storebroderen, den senere kendte journalist, Henrik Cavling. Forældrene fik i alt 12 børn, hvoraf 4 døde som spæde. Navnet "Frejlif" kom sig af en stavefejl i kirkebogen. Degnen var ordblind, og forældrene havde ønsket at kalde sønnen "Friedlif". Faderen var teglværksarbejder, og var, ligesom moderen, oprindeligt fra Sverige. De var begge analfabeter (moderen lærte dog at skrive i 50-års alderen), men sørgede for at børnene kom i skole.

Henrik Cavling gik på Blågård Seminarium, men skrev samtidig bidrag til forskellige blad. Frejlif var blevet inspireret heraf og skrev sin første artikel som 12-årig. Den blev trykt i Lyngby Avis, og omhandlede en planlagt hundeskat.

Frejlif gik selv på Blågård Seminarium, men droppede tidligt ud og kom i lære på et mejeri på Lolland. Også dette forløb afbrød han tidligt, og flyttede tilbage til forældrene. Han skrev revolutionære digte og blev på grund af disse kortvarigt (1884) ansat ved Århus-avisen Demokraten. Derefter var han i 4 år typograflærling på et trykkeri i Gothersgade i København. Hans oplevelser som fattig lærling skabte kimen til den senere ofter udviste sympati med underklassen og forargelse over forholdene de blev udsat for.

Karriere som journalist

I 1888-1889 tog han til Tyskland for en lille smule spareskillinger, og håbede at kunne leve af at skrive rejseartikler til danske blade, men han fik kun få af sine bidrag trykt. I 1889 fik han arbejde på Kjøbenhavns Børstidende, redigeret af Ernst Brandes. På dette blad var desuden de senere kendte forfattere Henrik Pontoppidan og Johannes Jørgensen ansat. Ernst Brandes begik selvmord i 1892, og bladet måtte lukke. Chefredaktørens bror Edvard Brandes hjalp Frejlif Olsen til at blive ansat som rigsdagsreferent på Politiken, hvor Edvard var medredaktør sammen med Viggo Hørup.

Frejlif Olsen lagde ikke fingrene imellem i sine reportager fra Rigsdagen, og han blev bl.a. forvist fra presselogen fordi han havde gjort grin med politikerne. Venstre-folketingsmanden betegnede ham som "referentlogens onde ånd", og fra da af underskrev Olsen sine rigsdagsindlæg med "Den Onde Ånd".

Ekstra Bladet

I 1904 begyndte Politikens Ekstra-Blad at udkomme, og Frejlif Olsen blev ansat som chefredaktør. Bladet blev snart til Ekstra Bladet, og Frejlif forstod at gøre bladet populært med sin frejdige og direkte stil. I starten var avisen kun på 4 sider, og Frejlif skrev selv de fleste. Efterhånden fik Frejlif Olsen knyttet et par medarbejdere til bladet, bl.a. Paul Sarauw som varieté-anmelder og Julius Magnussen, som skrev i alle genrer. Selv fortsatte Olsen med at skrive 4-500 linjer i avisen dagligt lige til sin død, ofte underskrevet sin signatur "Mefisto". Han skrev også aforismer til de faste indslag "Dagens Tegning" og "Mennesker", illustreret af Eigil Petersen og Axel Nygaard. Det var også Frejlif Olsen der ansatte humoristen Storm P. til at illustrere og tegne tegneserier til den farvelagte søndagsudgave, som udkom fra 1906.

Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 skrev Frejlif Olsen hånende om det danske militær og især om de danske officerer, og sagen var så alvorlig at den blev drøftet i regeringen, hvor bl.a. Carl Theodor Zahle og Erik Scavenius ønskede ham fjernet fra redaktørposten. Frejlif Olsen slap dog med en opsang fra forsvarsminister P. Munch. Allerede i 1915 var Frejlif igen ude med riven. Det var i anledning af stiftsprovst ved Vor Frue Kirke kgl. konfessionarius Peter Jakob Paullis begravelse. Frejlif Olsen kritiserede stiftsprovstens virke og embeder, og påstod at Paulli udelukkende havde virket for at få titler, høj gage og være "en pryd ved middagselskaberne". Han kritiserede også Paullis efterfølger og præstestanden som helhed, og betegnede dem "fløjlsmaver". Det kom til at gå galt for Frejlif Olsen da han rettede sit angreb mod biskop over Sjællands Stift Harald Ostenfeld. Han beskyldte biskoppen for at lyve i en ledende artikel med titlen "Moralen". Denne anklage kunne biskoppen ikke lade sidde på sig og han anlagde derfor sag mod Frejlif Olsen. Frejlif Olsen kunne ikke bevise at biskoppen havde løjet og blev derfor idømt 4 måneders simpelt fængsel for vanærende udsagn. Han var fængslet fra oktober 1917 til februar 1918. Frejlif Olsen blev i fængslet forbudt at skrive artikler og skrev i stedet en fængselsdagbog og adskillige breve om dagen. Dagbogen blev udgivet af venner i en privatudgave på 300 eksemplarer. Efter løsladelsen fortsatte Frejlif Olsen sine kritiske skriverier uden at vise mindste tegn på at sagen havde kuet ham.

I starten af 1920'erne begyndte oplagstallet at mindskes på Ekstra Bladet, og Henrik Cavlings søn, Frejlif Olsens nevø, blev ansat af bestyrelsen af Politiken som medredaktør af Esktra Bladet. Hverken Frejlif Olsen eller de andre medarbejdere var begejstrede for ansættelsen, og Cavling fik også rydddt ud i medarbejderstaben og ansat en mængde nye ansigter, bl.a. Poul Henningsen, Otto Gelsted, Svend Borberg, Paul la Cour og Emil Bønnelycke. Desuden blev layoutet af avisen drastisk ændret, og nye faste indlæg blev introduceret. Det gav bladet nyt liv, og Frejlif Olsen måtte anerkende at tiderne havde forandret sig.

Sidste tid og familieforhold

Frejlif blev dog ved med at skrive sine skarpe ledere, men efterhånden skrantede hans helbred. Frejlif Olsen havde været over flere omgange været indlagt til strålebehandling på Finsens Instituttet. Han fortsatte dog med at skrive, selv da han ikke længere kunne tale skrev han beskeder på en tavle som hans kone ringede ind til redaktionen. Grundlovsdag 1936 døde han, og han blev begravet på kirkegården i Kongens Lyngby.

Den 21. december 1895 var han blevet gift med Harriet Johanne Frederikke Abrahams født d. 5. oktober 1871 i København, død 17. april 1914 sammesteds. Gift anden gang 4. januar 1927 i Skovshoved med Ellen Carlsen, født 12. januar 1881 i Hjørring, død 25. november 1963 i Fredensborg, datter af redaktør Vilhelm Carlsen (1850-1914) og Caroline Lautherborn (1855-1926).

Han udgav i 1922 bogen En kjøbenhavnsk journalist : indledning til min selvbiografi (2. udgave 1987), og i 1929 udkom aforismesamlingen Det menneskelige Menneske : en Samling Aforismer.

Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Litteratur

• Gregers Dirckinck-Holmfeld, Tør – Hvor Andre Tier – En Krønike om Ekstra Bladet – bind 1 – Fæle Frejlif og hans drenge, Ekstra Bladets Forlag, 2003. ISBN 87-7731-165-5.

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: Forfatter:Frejlif Olsen