Fremmedarbejder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fremmedarbejder i Californien, 1935

Fremmedarbejder har været brugt som udtryk om de udenlandske arbejdere, der kom til Danmark i 1960'erne og 1970'erne, men betragtes i dag i vid udstrækning som nedladende trods sin neutrale grundbetydning – dvs. ordet er en eufemisme. Når man omtaler denne gruppe i dag, bruges typisk udtrykket gæstearbejder.

Gæstearbejderne der især kom fra Tyrkiet, men også fra bl.a. Jugoslavien og Pakistan, blev kaldt sådan, fordi man forventede at de kun skulle arbejde en periode i Danmark og dermed afhjælpe manglen på arbejdskraft for derefter at vende tilbage til deres oprindelseslande. I mange tilfælde blev disse personer dog i Danmark, eftersom de var blevet integreret i arbejdsmarkedet og typisk fik børn, der gik i dansk skole osv.

Statistik [redigér]

Udviklingen i antallet af fremmedarbejdere med arbejdstilladelse og samlet var for Danmarks vedkommende[1]:

År Med arbejdstilladelse I alt udlændinge År Med arbejdstilladelse I alt udlændinge
1962 8.497 14.199 1967 12.970 22.885
1963 9.268 15.131 1968 14.245 22.659
1964 9.364 15.758 1969 14.604 23.336
1965 10.703 17.572 1970 17.893 27.252
1966 11.703 18.994 1971 24.852 34.484

Udviklingen i antallet af fremmedarbejdere fra 1966 til 1971 efter vigtigste lande:

Hjemsted/År: 1966 1971
Vesttyskland Vesttyskland 7.801 9.028
Tyrkiet Tyrkiet 156 6.073
Jugoslavien Jugoslavien 261 4.591
Storbritannien Storbritannien 3.192 4.524
USA USA 2.702 3.685

Andre områder med mere end 1.000 fremmedarbejdere i Danmark i 1971 var Benelux, Italien, Polen, og Schweiz[2]. I 1970 blev der indført stop for tilgang af nye fremmedarbejdere[3].

Eksterne henvisninger [redigér]

Noter [redigér]

  1. Aagesen, 1968 og 1971
  2. indbyggere fra de nordiske lande regnes ikke blandt fremmedarbejdere
  3. kilde: Aagesen, s. 5