Friedrich Adolf Trendelenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Friedrich Adolf Trendelenburg.

Friedrich Adolf Trendelenburg (30. november 1802 i Eutin24. januar 1872 i Berlin) var en tysk filosof.

Trendelenburg studerede Filosofi og Filologi i Kiel, Leipzig og endelig i Berlin, hvor han tog Doktorgraden og 1833 udnævntes til Professor. T. var en fremragende Forsker af Filosofiens Historie, særlig den græske; 1833 udgav han Aristoteles’ Skrift om Sjælen, og 1837 sine Elementa logices Aristotelicæ (mange senere Udg.; bearbejdet paa Tysk under Titelen »Erläuterungen zu den Elementen der aristotelischen Logik« [1842]); hans betydeligste historiske Arbejde er »Historischen Beiträge zur Philosophie«, I—III (1856—67), i hvis første Bind findes Kategorilærens Historie. Ved sin historiske Sans stod T. Hegelianismen nær, men ellers har han naaet sin største Berømmelse ved en overordentlig klar og skarpsindig Kritik af den Hegel’ske Logik. Som faa andre har T. gennem sit erkendelsesteoretiske Hovedværk »Logische Untersuchungen«, I—II (1840; 3. Udg. 1870) rejst de teoretiske Problemer, hvis Behandling førte ud over Spekulationen og banede Vej for den kritiske Filosofi i 19. Aarhundredes sidste Halvdel. Sit eget System har T. for største Delen bygget paa Aristoteles, og han mener, skønt han tager Afstand fra Romantikernes Naturfilosofi, som disse at kunne hævde en teleologisk Naturopfattelse i Lighed med den aristoteliske. I sit etiske Hovedværk »Naturrecht auf dem Grunde der Ethik« (1860; ændret Udgave 1868) gaar han, som i sine teoretiske Arbejder, tilbage til den antikke Filosofi og kommer herved ogsaa til at staa den Hegel’ske Etik nær. Blandt hans øvrige Skrifter maa fremhæves »Die sittliche Idee des Rechts« (1849) og »Kleine Schriften«, I—II (1870). For den danske Litteratur har T. faaet en vis Betydning ved sin Indflydelse paa S. Kierkegaards Kritik af den Hegel’ske Metafysik (særlig »Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift« [1846]).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.