Frihavnsjernbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Frihavnsbanen.
Frihavnsjernbanens tidligere spor mellem Gittervej og gitteret i 2013. Efterfølgende er sporet taget op og vejen omdøbt til Tromsøgade
Spor langs Industrivej.

Frihavnsjernbanen var en privat godsjernbane i Københavns Frihavn, der forbandt denne med Toldboden og med DSBs rangerterræn ved Østerport Station. Jernbanen befandt sig toldmæssigt i udlandet og var omgivet af et dobbelt støbejernsgitter. Banen blev drevet af Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab (derfor ofte forkortet KFA) og blev nedlagt 2005. Banedriften blev allerede nedlagt i Søndre Frihavn i 1985 samtidig med, at området blev nedlagt som frihavn.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Frihavnen havde sit eget godt 20 km lange spornet og foretog selv med egne lokomotiver alle rangeringer på terrænet. Helt fra begyndelsen havde banen en remise med plads til to lokomotiver opført af bølgejernplader. Remisen lå ved toldvagten ved Folke Bernadottes Allé. Det årlige antal ekspederede banevogne var svingende, men kom op imod 50.000 omkring 1920.

Indtil 1988 gik banen gennem Kastellet, der da blev rekonstrueret, hvorved banen og dens trace forsvandt. Samtidig blev remisen revet ned. Ved Toldboden gik Gefionbroen oprindeligt over banen, men broen fremstår nu som et amputeret levn uden sin oprindelige kontekst.

Endnu i 2013 kunne dele af spornettet stadig genfindes. Store dele af hovedsporet langs Gittervej (nu delvist Tromsøgade), Glückstadtsvej (nu Southamptongade) og Industrivej var således stadig intakt om end med enkelte afbrydelser af hensyn til fodgængere til og fra de krydstogtskibe, der har overtaget flere af kajerne. Men også på Orient Plads og Lüdersvej (nu Helsinkigade) kunne der endnu findes sporrester.[1] Efterfølgende er der dog igangsat optagning af spor i takt med, at området omdannes til boligkvarter.[2] Udenfor gitteret kunne og kan der tilsvarende findes gamle havnespor på Sundkrogskaj og Kalkbrænderiløbskaj, selvom de ligesom sporene i Frihavnen for længst har mistet forbindelsen med omverdenen.[1]

Materiel[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af 1890'erne købte KFA tre damplokomotiver af typen Litra Hs, som også DSB anvendte. De blev i 1920 suppleret med endnu et af samme type. I 1932 gik KFA over til dieseldrift. I 1954 lejede KFA af DSB kortvarigt et Litra Hs (HS 381).

KFA's diesellokomotiver

Litra nr. Producent Byggeår/nr. Tidligere nr. I drift hos KFA
KFA 1 Triangel 1932 / 1367 - 1932-1966
KFA 2 Triangel 1932 / 1368 - 1932-1971
KFA 3 Triangel 1933 / 1369 - 1933-1987
KFA 4 Triangel 1933 / 1370 - 1937-1938
KFA 4 Sentinel 1962 / 10152 - 1963-2002
O&K 1968 / 26659 - 1987-2005
CMP 374 Frichs 1963 / 778 DSB MH 374 1999-2005
CMP 378 Frichs 1963 / 782 DSB MH 378 2002-2005

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Observeret ved besøg i det tidligere Frihavnsområde 10. juli 2013.
  2. ^ Observeret ved besøg i det tidligere Frihavnsområde 21. juli 2014.
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.