Frikorps

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Frikorps (eller frivillige korps) er militære enheder oprettet af frivillige, som efter overenskomst med myndighederne samarbejder med regulære styrker under krigsforhold.

Frikorps kendes fra Middelalderen og var primært tyske korps af frivillige som deltog i krig.

I tysk historie kendes begrebet fra Napoleonskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor korps af frivillige unge mænd hovedsageligt studerende kendt som Burschenschaftlere samledes for at kæmpe mod Napoleons tropper i Tyskland.

I forbindelse med den græske frihedskrig 1821-29 bidrog filhellenske friskarer fra mange europæiske lande til Grækenlands frigørelse fra Osmannerriget.

I foråret 1919 blev frikorps kendt ved udråbelsen af rådsrepublik i München. Rådsrepublikken var som udgangspunkt præget af anarkistiske kræfter, men siden kom kommunisterne til at spille en ledende rolle. Soldater og frikorpsfolk fra den gamle kejserlige hær – der nu fik status af en privat hær – slog rådsrepublikken blodigt ned.

Frikorpsene umiddelbart efter 1. verdenskrig bestod af frivillige soldater eller unge mænd uden fronterfaring, der ville kæmpe for at holde kommunister uden for indflydelse.

I Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark blev der etableret flere frivillige korps i årene efter 1801, bl.a. Kongens Livjægerkorps under Englandskrigene og de jyske herregårdsskytter under Treårskrigen, og atter i perioden efter den 2. Slesvigske Krig, heriblandt Akademisk Skyttekorps (1866) foruden rekylkorps i Københavns Amt, Vejle Amt og 14 andre amter (fra 1909), flere motor- og cykelordonnanskorps, f.eks. Korps Westenholz, som Aage Westenholz stiftede i 1908, samt 230 lokale frivillige bevogtningskorps (fra 1913). Korpsene blev koordineret af en centralkomité, som i en periode havde Palle Berthelsen som formand.

De fleste korps blev opløst efter 1918, og de resterende som følge af Hærloven af 1937.

Under 2. verdenskrig drog danske frivillige i Frikorps Danmark i krig for Adolf Hitler mod Sovjetunionen.

Frivillige korps opstod igen efter Besættelsen med hjemmeværnsforeningerne, der udsprang af modstandsbevægelsen og i 1949 indgik i Hjemmeværnet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Bleckwenn: Die friderizianischen Uniformen 1753–1786; 4 Bände; Hardenberg, Dortmund 1984; ISBN 3-88379-444-9.
  • Dieter Dreetz; Klaus Gessner; Heinz Sperlin: Bewaffnete Kämpfe in Deutschland 1918–1923. Berlin (Ost) 1988
  • Nigel H. Jones: Hitler's Heralds. The Story of the Freikorps 1918–1923. London 1987
  • Hannsjoachim W. Koch: Der deutsche Bürgerkrieg. Eine Geschichte der deutschen und österreichischen Freikorps 1918–1923. Berlin 1978
  • Gabriele Krüger: Die Brigade Ehrhardt. Hamburg 1971
  • Klaus Theweleit: Männerphantasien. Kiel 1978
  • Hagen Schulze: Freikorps und Republik. Boppard 1969
  • Mathias Sprenger: Landsknechte auf dem Weg ins Dritte Reich?. Zu Genese und Wandel des Freikorps-Mythos. Paderborn 2008
  • Rüdiger Bergien: Republikschützer oder Terroristen? Die Freikorpsbewegung in Deutschland nach dem Ersten Weltkrieg, in Militärgeschichte Heft 3/2008, MGFA 2008, ISSN 0940-4163.
  • Bernhard Sauer: "Auf nach Oberschlesien". Die Kämpfe der deutschen Freikorps 1921 in Oberschlesien und den anderen ehemaligen deutschen Ostproivinzen, in: Zeitschrift für Geschichtswissenschaft (ZfG), Bd. 58, 2010, S. 297-320.
  • Bernhard Sauer: Freikorps und Antisemitismus in der Frühzeit der Weimarer Republik, in: Rundbrief, 2006, 4, S.25-33.
  • Bernhard Sauer: Vom "Mythos eines ewigen Soldatentums". Der Feldzug deutscher Freikorps im Baltikum im Jahre 1919, in: Zeitschrift für Geschichtswissenschaft, Bd. 43, 1995, S. 869-902.
  • Robert Thoms/Stefan Pochanke: Handbuch zur Geschichte der deutschen Freikorps, Bad Soden-Salmünster 2001.
  • Ingo Korzetz: Die Freikorps in der Weimarer Republik. Freiheitskämpfer oder Landsknechthaufen? Aufstellung, Einsatz und Wesen bayerischer Freikorps 1918-1920, Marburg 2009.
  • Ingo G. Haarcke: Katalog der Uniformabzeichen der deutschen Freikorps 1918–1923, Bremen (Hauschild) 2011, ISBN 978-3-89757-500-4
  • Den Store Danske

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.