Friso af Oranien-Nassau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Friso af Oranien-Nassau
Friso af Oranien-Nassau
Prins af Oranje-Nassau
Ægtefælle Mabel Martine Los
Børn Emma van Oranje-Nassau
Joanna van Oranje-Nassau
Far Claus van Amsberg
Mor Beatrix af Nederlandene
Født 25. september 1968
Utrecht, Holland
Død 12. august 2013 (44 år)
Haag, Holland

Johan Friso Bernhard Christiaan David (25. september 1968 i Utrecht - 12. august 2013 i Haag) var greve af Oranje-Nassau og junker (jonkheer) af Amsberg.

Friso var søn af dronning Beatrix af Nederlandenes næstældste søn. Den 24. april 2004 giftede han sig med Mabel Martine Los (født 11. august 1968) uden dronningens tilladelse. Ved denne lejlighed mistede han sin titel som prins af Nederlandene. I stedet fik han den personlige (ikke arvelige titel) Hans Kongelige Højhed Prins Friso af Oranje-Nassau.

Børnene bærer efternavnet Van Oranje-Nassau van Amsberg. De bliver grevinder eller grever af Oranje-Nassau og ungfruer (jonkvrouw) eller junkere (jonkheer) af Amsberg.

Han fik to børn med Mabel Martine Los:

  1. Emma Luana Ninette Sophie Gravin van Oranje-Nassau van Amsberg (født 26. marts 2005)
  2. Joanna Zaria Nicoline Milou van Oranje-Nassau van Amsberg (født 18. juni 2006)

Skiulykke

Fredag den 17. februar 2012 var prinserne Willem-Alexander, Johan Friso og Constantijn sammen med kronprinsesse Máxima og kronprinsparrets og Johan Frisos børn på skiferie ved Lech i Østrig.[1]

I forbindelse med et løb uden for pisterne, blev han overrasket af en lavine og efterfølgende begravet under snemasserne. Han var fanget under sneen i omtrent 15 minutter, inden redningsmandskab nåede frem og gravede ham fri. Herfra blev han fløjet med ambulancehelikopter til Innsbruck Universitetshospital hvor han blev vurderet til at være i stabil tilstand, men dog alligevel fortsat i livsfare.[2]

Resten af kongefamilien fløj fredag aften til en flyveplads i den schweiziske by St. Gallen-Altenrhein, og kørte herfra i bil til hospitalet.

En uge efter ulykken oplyste lægerne, at prinsen i forbindelse med ulykken havde haft hjertestop i 50 minutter. Dette gav ham formentlig svære hjerneskader, og man kunne ikke sige, om han nogensinde ville vågne op fra sin komatilstand.[3] Han blev den 1. marts overført til Wellington Hospital i London hvor han modtog videre behandling.[4]

I løbet af juli måned 2013 blev han udskrevet fra Wellington Hospital og modtog herefter pleje i hjemmet i Haag. Her sov han ind den 12. august. Familien oplyser at han undervejs i forløbet har været ved minimal bevidsthed.[5]

Kilder

  1. ^ "Misschien pas eind van de week prognose" (hollandsk). 19. februar 2012. Hentet 19. februar 2012. {{cite news}}: |first= mangler |last= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  2. ^ APA, Wiener Zeitung (17. februar 2012). "Prinz Johan Friso in Lech von Lawine verschüttet" (tysk). Hentet 19. februar 2012. {{cite news}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  3. ^ Kronen Zeitung (24. februar 2012). "Prinz Friso hat laut Ärzten massive Schäden im Gehirn" (tysk). Hentet 24. februar 2012.
  4. ^ AP (1. marts 2012). "Dutch prince hit by avalanche flown to London" (engelsk). The Independent. Hentet 9. marts 2012.
  5. ^ CNN (13. august 2013). "Dutch Prince Johan Friso dies 17 months after avalanche" (engelsk). Hentet 13. august 2013.