Fritz Schaper

Fritz (Hugo Wilhelm Friedrich) Schaper (31. juli 1841 i Alsleben a. d. Saale – 29. november 1919 i Berlin) var en tysk billedhugger.

Schaper er udgaaet fra Berlin-Akademiet, studerede 1860—67 under A. Wolff og var Lærer ved Akademiet 1875—90. S.s Kunst fortsætter de Rauch-sk-e Traditioner. I Portrætfaget er han dog i mere udpræget Grad Realisten. S.s maaske betydeligste Værk, Goethe-Monumentet (Berlin; med 3 »allegoriske Skikkelser paa Fodstykket, falder allerede tidlig i S.s Produktion (Udkast 1872, Afsløring 1879). Her mødes harmonisk de to Sider af S.s Kunstnerfysiognomi: Portrætøren og Lyrikeren. Denne sidste er i øvrigt især kommet til Orde i Mellemstunderne mellem de mange store Monumentalopgaver, der er faldne i hans Lod: Bronzestatuerne iaf Bismarck og Moltke for Koln (1879, 1881), Mindesmærker- | ne for Lessing (1882, Hamburg; siddende Skik- i kelse), Gaus (Braunschweig), A- Krupp (Essen), Luther (1889, Erfurt), Liebig (Giessen) og Biii-cher (1893), Kejserinde Augusta (1895). den store Kurfyrste (1901, Siegesallé, Berlin), Ludvig IV (Darmstadt), Loewe (Kiel), Wilhelm I (Aachen). Af Idealplastik kan nævnes: »Victoria« til Berlins Ze.ughaus (kolossal Marmorfigur) og »Hebe og Amor giver Venus' Duer at drikke« (1886, Marmor).

Wikimedia Commons har medier relateret til: Fritz Schaper

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.