Stor Fruesko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Stor Fruesko ?
Stor Fruesko (Cypripedium calceolus).
Stor Fruesko (Cypripedium calceolus).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie: Orchidaceae (Gøgeurt-familien)
Slægt: Cypripedium (Fruesko)
Art: Cypripedium calceolus

Stor Fruesko (Cypripedium calceolus) er en staude med en opret vækst. Bladene danner først en grundstillet roset, men derpå skyder den oprette stængel til vejrs. Den er rund i tværsnit og let behåret, og den bærer 3-5 spredtstillede og stængelomfattende blade. De er hele og bredt elliptiske med tydelige, buede bladribber og hel rand. Begge bladsider er lysegrønne, men undersiden er beklædt med et vatagtigt hårlag. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder 1-2 (under meget gunstige betingelser helt op til 4) endestillede blomster. De er stærkt uregelmæssige og 3-tallige. Yderst findes fire blosterblade, som er purpurrøde til brune, forvredne og smalle med lang spids. Den store, gule læbe er dannet af et enkelt, indre blosterblad, og den er krummet opad-indad, så den danner en bredsnudet ”sko”. Frugten er en kapsel med 6 langsgående åbninger ind til de mange, meget små frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kort jordstængel og nogle grove rødder. Planten er afhængig af mykorrhiza med én eller flere svampearter. De første fire år snylter planten på svampen og har ingen blade. Derefter dannes det første blad, og i de følgende år kommer der flere og flere blade, indtil stænglen og blomsterne dannes.

Størrelse

0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Stor Fruesko
L = 5 T = 5 K = 5 F = 4 R = 8 N = 4

Stor Fruesko er udbredt i Sibirien, Østasien og Europa, herunder også i Danmark, hvor den dog er yderst sjælden. Den er tilpasset fugtige og lysåbne eller let skyggede voksesteder med en kalkholdig og ret næringsfattig jord. I nationalparken Plitvice Søerne (20 km nordvest for Bihać i Bosnien og 110 km syd for Zagreb i Kroatien) findes arten i skovenge på en undergrund af dolomitkalk sammen med bl.a. Acer obtusatum (en art af Løn), Almindelig Humlebøg, Almindelig Parykbusk, Balkan-Dafne, Brand-Lilje, Cardamine chelidonia (en art af Springklap), Karnisk Lilje, Storbladet Pæon, Tungeblad og Wulfen-Aurikel[1]


Note

[redigér] Eksterne henvisninger


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Botanik Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog