Fulaniere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fula kvinde i Cameroons Est-provins.

Fulaniere er en etnisk folkegruppe på mellem 16 og 25 millioner spredt over mange den nedre Sahara-områder i Vestafrika, Centralafrika og helt til Østafrika. Landene i Afrika, hvor de er til stede, er Mauretanien, Senegal, Guinea, Gambia, Mali, Nigeria, Sierra Leone, Benin, Burkina Faso, Guinea-Bissau, Cameroon, Elfenbenskysten, Niger, Togo, Centralafrikanske Republik, Ghana, Liberia og når helt til Sudan i øst.[1] Fulanierne er en minoritetsgruppe i alle lande, hvori de lever, men i Ghana er de den største etniske gruppe i befolkningen og betragtes som værende den største nomadegruppe i verden.[2]

Fulani-folket er historisk set traditionelle, nomadiske hyrder beskæftiget med kvæg, som de følger i jagten efter føde til dyrene. Nogle fulanier er i dag bosatte, mens andre stadig lever nomadisk eller semi-nomadisk. Efter to større tørkeperioder i 1970'erne og 1980'erne, der reducerede mange fulaniers kvægflokke, fulgt op af unormal lav nedbør og stigende befolkningsvækst har fulanierne været nødsaget til at finde andre leveveje såsom agerdyrkning.[1] En myte fortæller om grunden til, at de er hyrdefolk: "En ung mand blev en gang smidt ud af en landsby. Han sad en dag ved en sø, og søens ånder gav ham kvæg. Han skulle vandre rundt for at finde græsning og vand til dyrene. Hvis han ikke gjorde det, ville kvæget blive vildt igen. Han tog en kone med sig fra landsbyen, og på den måde førte han sin slægt videre, og sådan er det gået med hans efterkommere."[Kilde mangler]

De oprindelige fulanier blev kaldt noble fulanier eller fulbe og menes at stamme fra berbere eller kaukasere. I dag er fulanierne en blanding af noble fulanier og frigivne slaver (kaldet rimaibe). Fulanierne deler et fælles sprog kaldet "fulfulde", som er sammensat af flere dialekter. Fulanierne, som tidligt tog islam (sunni) til sig, har på deres vandringer som nomader og som handelsfolk mellem forskellige etniske grupper samt igennem hellige krige fra 1750 til det 19. århundrede været kraftigt medvirkende til religionens udbredelse i Vestafrika.[1] Fulaniere har tidligere været dominerende og grundlagde i begyndelsen af det 19. århundrede to vigtige kongedømmer, det ene i Massina (Mali) og det andet i Sokoto (Nigeria). Imperierne, herunder Fulani imperiet grundlagt af Usman dan Fodio), blev opløst ved kolonitidens begyndelse i Afrika.

[redigér] Referencer

  1. 1,0 1,1 1,2 Anne Mette Lykke. "Et lokalt syn på ørkenspredning - Fulani-folket", viden.jp.dk, marts 2004. Besøgt 18. juni 2008.
  2. "Sokoto Fulani in Niger", Anglican Frontier Missions. Besøgt 18. juni 2008.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog