Fulvio Bernardini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fulvio Bernardini
Fulvio Bernardini (t.v.) med Harald Nielsen og Helmut Haller
Personlig information
Kæle/øgenavn Fuffo Rediger på Wikidata
Født 28. december 1905 Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Død 13. januar 1984 (78 år) Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Gravsted Cimitero Flaminio Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Fodboldtræner, fodboldspiller (til 1945) Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 1928 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fulvio Bernardini (født 28. december 1905 i Rom, død 13. januar 1984 smst.) var en italiensk fodboldspiller og fodboldtræner, som deltog i de olympiske lege 1928 i Amsterdam.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Som spiller[redigér | rediger kildetekst]

Bernardini, som var midtbanespiller, begyndte sin karriere i SS Lazio, hvorfra han skiftede til Inter i 1926. Han spillede i denne klub frem til 1928, hvorpå han spillede i AS Roma frem til 1939. Han spillede i alt 258 Serie A-kampe og scorede 37 mål. Desuden spillede han 142 kampe i Divisione Nazionale (forløberen for Serie A) og scorede her 101 mål.[1][2]

Han debuterede for det italienske landshold i marts 1925 og opnåede i alt 26 kampe frem til 1932. Han scorede tre mål på landsholdet. Han var således med på holdet, der vandt den første centraleuropæiske internationale turnering (1927-1930), og han var også med i nogle af kampene i den næste udgave (1931-1932).[3]

Bernardini var med for Italien ved OL 1928 i Amsterdam. Han spillede med i fire af holdets fem kampe: Sejren over Frankrig med 4-3, den anden kvartfinale mod Spanien, som Italien vandt 7-1 (den første, hvor Bernardini ikke var med, endte 1-1), nederlaget i semifinalen mod Uruguay på 2-3. Uruguay vandt efterfølgende finalen mod Argentina, mens Italien vandt kampen om bronzemedaljerne mod Egypten med 11-3.[3][4]

Som træner[redigér | rediger kildetekst]

Efter afslutningen af den aktive karriere blev Bernardini træner og stod i spidsen for blandt andet Roma, Vicenza, Fiorentina, Lazio, Bologna, Sampdoria og Brescia. Han blev italiensk mester med Fiorentina i 1955-1956 samt med Bologna i 1963-1964 og vandt Coppa Italia med Lazio i 1958-1959.[1]

Han sluttede sin karriere som italiensk landstræner 1974-1975 uden større succes.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Fulvio Bernardini, olympedia.org, hentet 22. oktober 2021
  2. ^ Fulvio Bernardini, transfermarkt.com, hentet 22. oktober 2021
  3. ^ a b Fulvio Bernardini, eu-football.info, hentet 22. oktober 2021
  4. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 22. oktober 2021
  5. ^ Bernardini Fulvio: il Dottore dei miracoli (italiensk), storiecalcio.altervista.org, hentet 22. oktober 2021

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]