Fumarole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forskere tager gasprøver ved fumaroler på Mount Baker

En fumarole (Latin fumus, røg) er en åbning i jordens (eller et himmellegemes) skorpe, ofte i nærheden af vulkaner , som slipper damp og gas, så som kuldioxid, svovldioxid, saltsyre og brintsulfid ud.

Fumaroler kan findes langs med små sprækker og fissurer, i kaotiske clustere eller felter, og på overfladen af lavastrømme og tykke aflejringer fra pyroklastiske flows. Et fumarolfelt er et areal af varme kilder og gasventiler hvor magma eller varme klippeblokke ved grund dybde afgiver gasser eller samarbejder med grundvandet. Fra et grundvandsperspektiv kan fumaroler beskrives som varme kilder hvor alt vandet når forgasses inden vandet når arealet.

Svovlafsætning ved en fumarole.

Et godt på eksempel på fumaroleaktivitet på jorden er den berømte Valley of Ten Thousand Smokes i Katmai National Park, som blev dannet under udbruddet af Novarupta i Alaska i 1912. I begyndelsen var der tusindvis affumaroler under afkøling af den vulkanske aske fra udbruddet, men over tid er de fleste døet ud. Det er anslået at der finnes omkring 4.000 fumaroler i Yellowstone National Park i det nordvestlige USA.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]