Funktionelle lidelser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En funktionel sygdom eller funktionel lidelse er en tilstand, hvor den normale funktion ved en kropsproces er forstyrret, men hvor kroppen og organerne tilsyneladende er normale ved undersøgelse. Det bruges også som generelt begreb for uorganisk sygdom.[1]

Dette står i modsætning til en strukturel eller organisk sygdom, hvor der kan konstateres anatomiske ændringer i organer eller væv, og psykosomatisk sygdom, hvor symptomerne er forårsaget af psykisk sygdom. Definitionerne varierer inden for de forskellige grene af lægevidenskaben.

Funktionelle lidelser som medicinsk-politisk begreb[redigér | redigér wikikode]

I Danmark bruges begrebet funktionelle lidelser ofte om visse sygdomme, der giver generende fysiske symptomer, som sundhedsvæsenet ikke kan håndtere. Der er bl.a. tale om patienter, som i medicinsk terminologi ofte får diagnosen Medicinsk Uforklarede Symptomer (MUS), men også om mennesker, der har vigtige fællestræk med MUS-gruppen og som lever med lidelser, der alvorligt truer deres velfærd i ordets brede betydning.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som har et psykiatrisk sigte på funktionelle lidelser, anslår at ca. 6 pct. af befolkningen eller omkring 300.000 danskere har en funktionel lidelse. Funktionelle lidelser håndteres i dag i det somatiske sundhedsvæsen, i almen praksis bl.a ud fra TERM-modellen, med psykoterapi, ligesom nogle behandles psykiatrisk som somatoforme. Også alternativ behandling som f.eks. healing undersøges. Funktionelle lidelser giver anledning til meget sygefravær og mange sager om sygedagpenge og førtidspension. Funktionelle lidelser vedrører grundlæggende kulturelle begrebskategorier som f.eks. sundhed og sygdom. Det er tænkeligt, at udvikling af en funktionel lidelse i nogle tilfælde kan forudses og varsles og at der kan udvikles mere effektive strategier for forebyggelse.

Ifølge andre opfattelser er der snarere tale om virkelige sygdomme, som ikke udredes og behandles ordentligt. Det kan skyldes, at lægevidenskaben ikke har viden eller teknologi til det, men også, at sundhedsvæsenet ikke benytter de muligheder, som foreligger. Dette kan f.eks. have lægefaglige eller politiske årsager. Her kan blandt andet nævnes at det i mange år allerede har været muligt at påvise et kronisk piskemæld, dette udføres dagligt i blandt andet Norge og Finland hvor det påvises ved en funktionscanning af selve nakken. Denne metode er blot ikke mulig i Danmark grundet for utilstrækkeligt udstyr og manglende interesse fra blandt andet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Eksempler på kontroversielle lidelser[redigér | redigér wikikode]

  • Fibromyalgi
  • ME/CFS (såkaldt "kronisk træthedssyndrom")
  • Piskesmæld
  • PNES (er den engelske forkortelse af Psychogenic Non-Epileptic Seizures (seizure = anfald)).

Det bør også nævnes at de kroniske lidelser som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser mener ikke eksisterer, alle er lidelser som er anerkendte i hele den vestlige verden inkl. Danmark. Hvilket også bevirker at termen Funktionel Lidelse ikke er anerkendt, men er en forskningsbetegnelse.

Hos mange patienter som mistænker borrelia, kan infektion ikke påvises med de gængse tests i Danmark. Det diskuteres, om de er effektive nok.[2] Nogle af patienterne får en funktionel eller psykisk diagnose. Det kompliceres yderligere af, at borrelia kan give mangfoldige kropslige, neurologiske og psykiske følger.

Mavesår er et eksempel på en sygdom, som tidligere blev opfattet som psykosomatisk og/eller funktionel. Med den græske læge John Lykoudis pionerarbejde og siden nobelpristagerne Barry J. Marshall og J. Robin Warren blev det fastslået, at mavesår ofte skyldes en infektion med bakterien helicobacter pylori. Lykoudis behandlede tusinder af patienter med antibiotika, men blev udsat for sanktioner, bøder og kunne ikke publicere sine arbejder. I dag påvises helicobacter ved en simpel prøve, og antibiotika er standardbehandling.

PNES[redigér | redigér wikikode]

PNES er den engelske forkortelse af Psychogenic Non-Epileptic Seizures (seizure = anfald), som på dansk kaldes "psykogene non-epileptiske anfald" eller funktionelle anfald. De ligner epileptiske anfald, men er hverken epilepsi eller anden fysisk sygdom, og der er ingen abnorm aktivitet i hjernen under anfaldene. Funktionelle anfald kan være ødelæggende for livskvaliteten, og kan medføre sociale problemer, da familieliv, uddannelses- og arbejdsevnen påvirkes negativt. Lidelsen behandles med terapi og psykologbehandling. Anfaldene er ubehagelige, med de stopper altid af sig selv, og er ikke skadelige for hjernen.[3].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Taber's Cyclopedic Medical Dictionary, red. Donald Venes, 21. udgave, F.A. Davis, Philadelphia, 2009
  2. [www.information.dk/231899 Usikkerhed om danske borrelia-diagnoser], Information, 2. maj 2010
  3. Fokus på PNES

g