Fysiognomik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fysiognomik er en lære, der hævder en sammenhæng mellem ydre målbare egenskaber og indre mentale egenskaber. Den opfattelse var populær i 1700-tallet og har rødder tilbage til stoicismen. En af de første fortalere var Giambattista della Porta (1535–1615) og ca. 200 år senere grundlage Johann Kaspar Lavater (1741-1801) sin fysiognomik.
Se også [redigér]
Link [redigér]
- (Engelsk) The Sceptic's Dictionary – physiognomy
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |