Gækkebrev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et gækkebrev.
Papirklip, der skal blive til gækkebrev.

Et gækkebrev er en specifikt dansk tradition fra påsken, som oprindeligt indeholdt en vintergæk, heraf navnet. Brevet klippes i papir med et symmetrisk) mønster. Det sendes anonymt med punktummer i stedet for bogstaver: "Mit navn det står med prikker". Ofte tilføjes et lille påskedigt.

Digtene spænder fra enkelte sætninger over vrøvlevers til de mere poetiske, her er eksempler:

- gæk gæk gæk mit navn er blevet væk
- Omme bag en tjørnehæk fandt jeg denne vintergæk. Nu med den du får fra mig, sendt en hilsen – hvem er jeg?
- Digtet i Vejle af 24 snegle, skrevet i Rom af kaptajn Vom, gæt så hvorfra brevet kom.

eller et mere poetisk

- En Vintergæk en Sommernar, en Fugl foruden Vinger, en lille Ven, som har dig kær, en kærlig Hilsen bringer.

I dag er gækkebreve mest udbredt blandt børn. De kommer fra bindebreve (se nedenfor). Bindebrevenes knuder blev udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev brugt til flirt mellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne være "kærlighedsknuden", hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.

Modtageren har tre gæt til at finde navnet på afsenderen af gækkebrevet. Hvis det ikke gættes på tre gange, så skylder modtageren et påskeæg. En anden tradition: for hvert fejlgæt, skylder modtageren et påskeæg til afsenderen.

Bindebrev[redigér | redigér wikikode]

Gækkebreve er beslægtet med bindebreve. Hvis man på sin navnedag modtog et bindebrev og ikke kunne løse knuden (enten en gåde eller helt bogstaveligt en række knuder på en snor), måtte man holde et gilde.

Bindebreve var ofte kunstfærdige og dekoreret med farver, blomster og vers. De tidligste, kendte bindebreve er fra 1600-tallet. Vi kender et fra Christian IV til hans frille Karen Andersdatter.